Vielskermad

Ærter

  • Stegte Ris / Fried Rice

    Stegte Ris / Fried Rice

    Stegte ris er en nem og lækker hverdagsret, som man kan spise året rundt. Der er som udgangspunkt intet kød i retten, så er man vegetar, er den perfekt. Man kan selvfølgelig også tilføje kød efter eget valg, hvis man har lyst til det.

    Stegte ris, eller Fried Rice, som den også hedder, kan laves helt efter egne præferencer når det kommer til grøntsager. Så det er en god måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen i køleskabet, eller hvis man har friske grøntsager i urtehaven.

    Opskriften herunder, er en god grundopskrift med bl.a æg, gulerødder og ærter, men vil du hellere have andre grøntsager i, gør du bare det.

    Stegte Ris
    Opskrift på

    Fried Rice / Stegte Ris

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Udstyr

    • 1 Wok eller dyb pande

    Ingredienser

    • 250 g. kogte hvide ris, kolde
    • 4 stk. æg
    • 2 stk. gulerødder
    • 1 dl. ærter
    • 1 stk. løg
    • 2 stk. forårsløg
    • 2 fed hvidløg
    • 2 spsk. sojasauce
    • 2 spsk. østers- eller fiskesauce
    • 2 spsk. smør eller olie til stegning

    Fremgangsmåde

    • Start med at ordne grøntsagerne. Skræl gulerødder og skær dem i må terninger. Pil og hak alle tre løgtyper fint.
    • Varm en wok eller dyb pande op med lidt smør eller olie.
    • Slå æggene ud i en kop eller lille skål og pisk dem sammen. Hæld dem derefter op i panden, og rør lidt rundt indtil de stivner. Hæld dem derefter op på en tallerken eller skål, og sæt dem til side.
    • Sauter løg og hvidløg i lidt olie eller smør, indtil de er klare og bløde.
    • Tilsæt ris og gulerødder, og rør godt rundt mens det bliver varmet godt igennem.
    • Tilføj forårsløg og ærter, og steg det hele godt igennem, mens der smages til med soja østers-/fiskesauce.
    • Til sidst vendes æggene i de stegte ris, lige inden servering.
    • Serveres evt. med lidt frisk koriander og limebåde.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Tips til Fried Rice

    • Ønsker man lidt mere smag i sine stegte ris, kan man evt. tilføje lidt hakket chili eller lidt chilisauce.
    • Er man ikke vegetar, er der mange muligheder for at gøre retten ekstra lækker. Du kan tilføje rejer, kylling, gris eller oksekød, alt efter efter smag.
    • Ønsker man lidt andre typer grøntsager i sine stegte ris, kan man f.eks bruge peberfrugt, majs, bønner, broccoli, spidskøl osv. Det er kun fantasien som sætter grænser. Nødder kunne også være en mulighed, hvis man vil have lidt knas.
  • Samosa

    Samosa

    En samosa er et indisk snack, som minder meget om en forårsrulle, men som kan have forskellige former, herunder trekantede, kegle- eller halvmåneformer, afhængigt af regionen.

    Man vælger selv hvilke fyld man vil ha i sine samosaer. Det kunne f.eks krydrede kartofler, løg, ærter, kylling og andet kød eller linser. Eller man kan lave dem vegansk uden kød, som du finder herunder.

    Samosa Opskrift
    Opskrift på

    Samosa

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.41 fra 5 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 stk. løg, finthakket
    • 300 g. kartofler, kogte
    • 100 g. ærter
    • 1 tsk. ingefær, fintrevet
    • 1 tsk. garam masala
    • 1 tsk. stødt koriander
    • 1 tsk. spidskommen
    • 1 spsk. citronsaft
    • 1 knsp. cayenne peber (valgfrit)
    • 1 pk. filodej
    • salt og peber
    • olie til stegning og pensling

    Fremgangsmåde

    • Mos kartoflerne groft med en gaffel.
    • Brun de finthakkede løg af i lidt olie op en pande.
    • Tilsæt derefter krydderier og ingefær og bland det godt sammen.
    • Derefter tilsættes de moste kartofler og ærterne, og det hele blandes godt sammen.
    • Smag til med salt, peber og citron, inden du lader det hele køle af.

    Fold dine samosaer

    • Nu skal du have fat i din filodej. Hver plade deles i fire stykker a ca. 10×20 cm.
    • Pensl filodejen med olie på begge sider, inden du lægger 1½-2 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen.
    • Fold hjørnerne sammen omkring fyldet, så det danner en trekant. Bliv ved med at folde, indtil der ikke er mere dej. Fyldet skulle nu gerne være pakket ind i mindst 2 lag dej hele vejen rundt. Gentag punkt med de andre samosaer.
    • Lag dem på en bageplade med bagepapir.
    • Pensl dem dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, indtil de er sprøde og gyldne.

    Noter

    Er der nogen af krydderierne du ikke kan li, kan du fint undvære dem. Det samme den anden vej, hvis der er noget du er helt vil med.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad spiser man til Samosaer?

    Samosaer er som sagt små snacks, så man kan lave forskellige dips eller dressinger man kan dyppe dem i. Det kunne f.eks være:

    Ja det er jo kun fantasien som sætter grænsen her.

    Kan man friturestege Samosa?

    Ja det kan du sagtens. Jeg ville friturestege dem ved 160-170 grader i ca. 5-6 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.

    Steg kun 3-4 stykker af gangen, så de ikke ligger op af hinanden.

    Kan man komme kød i sin Samosa?

    Ja absolut. Du kan lave en fyld som passer dine ønsker. Herunder kommer jeg med lidt inspiration:

    • Oksekød, porre, gulerødder og krydderier. Evt. lidt mynte.
    • Oksekød, ris, løg, hvidløg, peberfrugt og krydderier
    • Kylling, løg, kartoffel, hvidløg, ærter og krydderier
    • Spinat, løg, hvidløg og feta
    • Lammekød, cherrytomater, hvidløg, feta, mynte og krydderier

    Som du kan se, kan du sammensætte præcis den slags fyld du vil ha – uanset om det er med eller uden kød.

  • Ærtepuré

    Ærtepuré

    Ærter er sunde og så smager de dejligt – især hvis man spiser dem friskplukket fra haven. Men frosne ærter fra det lokale supermarked kan også fint bruges til ærtepuré.

    Ærtepuré smager super godt og kan bruges på forskellige måder. Man kan f.eks bruge det som det som en sund dip til chips eller grøntsagsstave. Personligt bruger jeg ofte ærtepuré som en slags bund, under et lækkert stykke kød eller direkte som tilbehør til kødet, som erstatning for mos eller andre puréer.

    Ærtepuré Opskrift
    Opskrift på

    Ærtepuré

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 600 g. ærter
    • 4 spsk. creme fraiche
    • 1 fed hvidløg (kan undlades)
    • salt og peber
    • citronsaft

    Fremgangsmåde

    • Hæld ærter op i gryde og dæk dem med vand.
    • Bring vandet i kog og lad det småkoge i 2 minutter, hvorefter vandet hældes fra ærterne.
    • Kom ærterne i en skål sammen med creme fraiche og evt. hvidløg.
    • Blend det hele med en stavblender, indtil du har en glat puré.
    • Smag til med salt, peber og citronsaft.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Kan man erstatte creme fraiche?

    Man kan sagtens erstatte creme fraiche med andre lignende råvarer. Det kunne f.eks være græsk eller neutral yoghurt. Man bruger samme mængde, men det kan være man skal bruge lidt ekstra citronsaft, da creme fraiche er lidt mere syrlig.