Vielskermad

Vegetar

Spiser man ikke kød, skal man ej fortvivle. Der findes masser af opskrifter på vegetarretter. Det er ikke noget vi praktisere fast hos os, men det sker da at vi har kødfrie dage.

Mange vegetar opskrifter smager vidunderligt og jeg synes det giver god mening at spise en masse grønt. Det er både sundt for kroppen og for moder jord.

Se alle opskrifter på vegetarretter herunder.

  • Græsk Salat

    Græsk Salat

    Der er bare noget helt magisk over en græsk salat, når solen skinner, og man har lyst til noget friskt, sprødt og fyldt med smag. Den klassiske kombination af saftige tomater, sprød agurk, rødløg, oliven og cremet feta smager simpelthen af sommer og ferie ved Middelhavet – og det er præcis derfor, jeg bliver ved med at lave den igen og igen.

    Det bedste ved en græsk salat med feta er, at den både kan være super simpel og stadig føles som en “rigtig ret”. Den fungerer perfekt som tilbehør til grillmad, som en let frokost – eller som en nem aftensmad, hvis du giver den lidt ekstra fylde. Og det er faktisk også en af de salater, hvor du nemt kan tilpasse den efter smag og behag (så selv de kræsne kan være med).

    Her får du min version af klassisk græsk salat, med en lækker dressing, der giver lidt mere smag og balance – men du kan selvfølgelig også holde den helt traditionel.

    Græsk Salat
    Opskrift på

    Græsk Salat

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 13 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 stk. peberfrugt
    • 1 stk. agurk
    • 1 stk. rødløg
    • 250 g. små tomater
    • 100 g. fetaost
    • 50 g. oliven

    Dressing

    • 3 spsk. olivenolie
    • 2 spsk. eddike efter eget valg
    • 1 spsk. citronsaft
    • 1 tsk. honning
    • 1 tsk. sennep
    • 1 tsk. oregano, tørret
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    Dressing

    • Alle ingredienser hældes i en skål og piskes sammen med en gaffel. Smag til med salt og peber.

    Græsk Salat

    • Start med at ordne grøntsagerne: Tomaterne halveres, agurk og peberfrugt skæres i tern og rødløg skæres i tynde ringe/skiver.
    • Hæld alle grøntsager i en stor serveringsskål og fordel dressingen udover.
      Vend forsigtigt salaten rundt, så dressingen fordeles.
    • Smuldr fetaost udover og fordel oliven på toppen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Græsk salat – klassisk, frisk og altid en favorit

    En klassisk græsk salat (også kaldet Horiatiki) er kendt for at være enkel, men fuld af smag. Det er netop de få ingredienser, der gør den så lækker – især når grøntsagerne er sprøde, tomaterne er søde, og fetaen er god kvalitet.

    Salaten passer perfekt til:

    • grillmad (koteletter, kylling, souvlaki, lam osv.)
    • en let sommerfrokost
    • buffet og gæstemad, fordi den kan laves hurtigt
    • en nem “køleskabs-salat”, hvor du kan bruge det du har

    Og ja… den smager bare som solskin på en tallerken.

    Dressing til græsk salat – klassisk eller med ekstra smag?

    Traditionelt serveres græsk salat ofte bare med:

    • god olivenolie
    • lidt oregano
    • salt og peber

    Men hvis du – ligesom mig – godt kan lide at der sker lidt mere, så er en græsk salatdressing med citron, sennep og honning virkelig lækker. Den giver lidt syre, lidt sødme og en mere “samlet” smag i hele salaten.

    Tip: Lav dressingen i bunden af skålen først og vend grøntsagerne i – så bliver alt fordelt jævnt, uden at du skal overdresse.

    Kan man servere græsk salat som hovedret?

    Ja, helt klart! Græsk salat som hovedret er perfekt på varme dage, hvor man ikke gider tung mad – men stadig gerne vil være mæt bagefter.

    Hvis du vil gøre den mere “aftensmads-agtig”, kan du nemt tilføje:

    Protein

    • grillet kylling
    • rejer
    • kikærter (super godt vegetarisk)
    • lammekød eller små frikadeller

    Mere mæthed

    • quinoa, bulgur eller couscous
    • ristede pitabrød ved siden af
    • ekstra feta (ja tak)

    Ekstra crunch

    • ristede nødder eller kerner
    • ekstra agurk eller peberfrugt

    På den måde får du en salat, der stadig er frisk – men som sagtens kan fungere som et helt måltid.

    Tips til den bedste græske salat

    Vil du have den lækreste version, så kommer her et par hurtige tips:

    • Brug gerne små, søde tomater, de gør en stor forskel
    • Skær rødløg i helt tynde skiver, så det ikke bliver for voldsomt
    • Vælg en feta i god kvalitet (den giver virkelig smag)
    • Vend salaten forsigtigt, så fetaen ikke forsvinder helt i bunden
    • Smag til til sidst – lidt ekstra salt/peber kan gøre underværker

     

  • Hjemmelavet Gnocchi

    Hjemmelavet Gnocchi

    Gnocchi er en type pastaretter, der stammer fra Italien. Det er små, bløde dumplings lavet hovedsageligt af kartofler, mel og æg. Navnet “gnocchi” stammer fra det italienske ord “nocchio,” der betyder en lille knude eller klump. Disse små klumper kan variere i størrelse og form, men de er typisk formet som små puder eller ovaler.

    Gnocchi kan tilberedes på forskellige måder og serveres med forskellige saucer og toppings. Traditionelt koges gnocchi i vand, indtil de flyder op til overfladen, hvilket indikerer, at de er færdige. Derefter kan de serveres med forskellige saucer som tomat, pesto, fløde, smør og ost eller endda med kød- eller grøntsagssaucer.

    Den karakteristiske konsistens af gnocchi er blød og let, næsten smeltende i munden. Det er denne tekstur, der gør gnocchi til en favorit i italienske retter, da de kan absorbere smag fra saucer og skabe en harmonisk kombination af smagsoplevelser.

    Gnocchi kan variere i smag og konsistens afhængigt af de anvendte ingredienser og tilberedningsmetoder. De er en elsket del af det italienske køkken og findes i mange regionale variationer over hele Italien og i andre dele af verden.

    Herunder finder du min favorit-opskrift på hjemmelavede gnocchi.

    Hjemmelavede Gnocchi
    Opskrift på

    Hjemmelavet Gnocchi

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 30 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 40 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 kg. kartofler
    • 250 g. durummel (kan erstattes af hvedemel)
    • 1 stk. æg.
    • 1 tsk. salt

    Fremgangsmåde

    • Start med at koge kartoflerne møre i usaltet vand. Du bestemmer selv om du skræller dem inden du koger dem, eller om du piller dem når de er kogt.
    • Mas kartoflerne grundigt, så du få en fin kartoffelmos uden klumper.
    • Tilsæt herefter æg og salt i mosen, og bland det hele godt sammen.
    • Tilføj nu melet lidt af gangen, og bland det hele godt sammen. Dejen skal være fast og ikke for klisteret.
    • Nu kan du hælde dejen ud på et bord hvor du lige har drysset med lidt mel først. Del den op i 4-6 stykker. Det gør det hele lidt nemmere for dig.
    • Rul dej-stykkerne ud i lange pølser, så de har en tykkelse på 1-1,5 cm. eller en ca. finger. Skær herefter pølserne ud i stykker på 2-3 cm, og giv hvert stykke et tryk med en gaffel, så de bliver halvflade.
    • Bring en gryde vand i kog. Tilsæt en tsk. salt og alle dine gnocchi. Kog dem i ca. 30 sekunder, indtil de begynder at flyde. Herefter hældes vandet fra med det samme, og din lækre hjemmelavede gnocchis serveres med en valgfri sauce.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvilke sauce kan man servere til Gnocchi?

    Gnocchi kan serveres med en række forskellige saucer afhængigt af personlige præferencer og den ønskede rets stil. Her er nogle populære saucer, man kan overveje at servere med gnocchi:

    1. Tomatsauce: En enkel, men klassisk sauce, der ofte bruges med pasta. Den kan være rustik med stykker af tomat eller finere med en glat tekstur.
    2. Salvie-smør: Brunet smør med frisk salvie er en klassisk sauce for gnocchi, især i det nordlige Italien. Det er enkelt, men meget velsmagende.
    3. Pesto: Denne grønne sauce, lavet med basilikum, pinjekerner, parmesan, hvidløg og olivenolie, er frisk og fyldig.
    4. Gorgonzola sauce: En cremet sauce lavet af smeltet gorgonzola ost, ofte tilsat lidt fløde for en mere lækker konsistens.
    5. Bolognese: En kødfuld tomatbaseret sauce kan også være lækker med gnocchi for dem, der ønsker noget mere fyldigt.
    6. Carbonara: Selvom det er mere traditionelt at servere med pasta som spaghetti, kan en god carbonara sauce også kombineres med gnocchi.
    7. Alfredo: En fløde- og parmesanbaseret sauce, som kan tilsættes kylling, rejer eller grøntsager.
    8. Primavera: En let sauce med forskellige friske grøntsager, ofte serveret med en let tomat eller flødesauce.
    9. Ragu: En langsomt simret kød sauce med tomater, vin og urter.
    10. Trøffelsmør: En luksuriøs mulighed med brunet smør og frisk eller konserveret trøffel.

    Når man vælger en sauce, er det også en god idé at overveje, hvilken type gnocchi man laver (f.eks. kartoffelgnocchi, ricotta-gnocchi osv.) og hvilke smagsprofiler der vil komplementere den specifikke gnocchi bedst.

    Findes der andre varianter af gnocchi?

    Gnocchi er små, bløde dumplings, og selvom de mest kendte gnocchi ofte er lavet af kartofler, findes der mange forskellige varianter. Her er nogle af de mest populære:

    1. Ricotta Gnocchi: Disse er lettere end kartoffelgnocchi og er lavet af ricotta ost, mel og æg.
    2. Semolina Gnocchi (Gnocchi alla Romana): Disse er lavet af semolina mel, mælk, ost og æg. De formes i diske, anbringes i et ovnfast fad og bages, indtil de er gyldenbrune.
    3. Spinat og Ricotta Gnocchi (Gnocchi Verdi): Disse kombinerer ricotta med hakket spinat og er kendt for deres grønne farve.
    4. Kastanjegnocchi: Lavet med kastanjemel, disse gnocchi har en nøddeagtig smag og er perfekte til efterårsretter.
    5. Glutenfri Gnocchi: Disse er lavet uden traditionelt hvedemel, og kan laves med ingredienser som rismel, majsstivelse eller andre glutenfri alternativer.
    6. Kabocha Squash Gnocchi: En variation, der bruger pureret kabocha squash, hvilket giver en sød, jordagtig smag.
    7. Parisienne Gnocchi: Disse er lavet af choux dej (samme dej som bruges til éclairs og profiteroles). Dejen piskes med æg og koges derefter i form af små dumplings.
    8. Søde Gnocchi: Der findes også dessertvarianter af gnocchi, såsom de, der er lavet med søde kartofler eller græskar og tilsat sukker eller kanel.
    9. Polenta Gnocchi: Lavet af polenta, æg og nogle gange ost, og giver en anden tekstur sammenlignet med traditionelle gnocchi.
    10. Brød Gnocchi: Disse er lavet ved at genbruge gammelt brød blandet med mælk, æg og lidt mel.

    Hver af disse gnocchi-variationer kan tilberedes med forskellige saucer og ingredienser, hvilket giver utallige muligheder for at eksperimentere og nyde forskellige smag og teksturer.

  • Hjemmelavet Pasta

    Hjemmelavet Pasta

    Nu er det ikke fordi at frisk pasta koster en bondegård i det lokale supermarked, men da det er super nemt at lave selv, kan man jo lige så godt gøre det. Det kræver dog at man har en pastamaskine, da den gør det meste af arbejdet for dig. Du kan godt lave pasta uden, men så er det ikke så nemt mere. Og en manuel pastamaskine koster fra 200 kr. og op efter, og så kan man lave forskellige typer pasta og plader til lasagne.

    Hjemmelavet Pasta
    Opskrift på

    Hjemmelavet Pasta

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 20 minutter
    Tilb. tid: 3 minutter
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 4 stk. æg (store)
    • 200 g. durum mel
    • 200 g. tipo 00 hvedemel

    Fremgangsmåde

    • Bland melet sammen i en skål og lav en fordybning i toppen.
    • Slå æggene ud i fordybningen.
    • Bland det hele godt sammen med en gaffel, indtil dejen er godt klumpet sammen.
    • Hæld det ud på et bord og ælt det godt sammen med hænderne, indtil dejen er glat og smidig. Tilsæt evt. lidt vand hvis du ikke kan få æltet al melet ind i dejen. Omvendt kan du tilsætte lidt mel, hvis dejen er for fugtig og klistret.
    • Skær dejen i 6 stykker, så er den nemmere at arbejde med når pastaen skal laves.
    • Tryk et af stykkerne flade med hånden og kør det igennem pastamaskine på den tykkeste indstilling. Derefter kører du dejen igennem igen på en tyndere indstilling. Og sådan forsætter du ned igennem tykkelserne, indtil du når den tyndeste.
      Min egen pastamaskine har 9 indstillinger, så der springer jeg 2-3 stykker over hver gang, så jeg kun skal kører dejen igennem 3 gange.
      Drys evt. med lidt mel ned i maskinen en gang imellem, da dejen godt kan hænge fast.
    • Når du har den ønskede tykkelse på pastadejen, kan du drysse lidt mel på et bord og lægge den der. Du kan også benytte et pastatræ, hvor du hænger dejen på.
    • Når al pastadejen er rullet ud, skal du ha lavet den til pasta. Det gøres med den valse, som følger med pastamaskinen. Der følger som regel valser med i forskellige bredder, og du vælger blot den du ønsker.
      Kør en plade igennem valsen, og hæng den færdige pasta på pastatræet mens du valser resten af dejen.
    • Når al dejen er lavet til pasta, skal den blot koges i i letsaltet vand i ca. 3 minutter.

    Noter

    Hvis det skal gå lidt hurtigt og du ikke lige har fået købt tipo 00 og durummel, kan du nøjes med almindelig hvedemel. Resultatet bliver ikke helt det samme, men når der først kommer kødsovs over, så kan man ikke smage forskel 🙂
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Sådan laver du pasta uden en pastamaskine

    Selvom en pastamaskine er et nyttigt værktøj til at lave pasta derhjemme, behøver man ikke at have en for at kunne nyde frisklavet pasta. Hvis du ikke har en pastamaskine, kan du stadig opnå en lækker og autentisk pastaoplevelse ved at bruge enkle værktøjer og teknikker til at skære pastaen i hånden.

    Start med at rulle dejen så tynd som muligt med en kagerulle. Herefter skærer du blot lange pastastrimle i den bredde du ønsker. Brug en skarp kniv eller et pizzahjul. Gentag processen med al dejen.

    Pastaen koges i 3 minutter.

    Hvad er forskellen på italiensk tipo 00 hvedemel og almindelig hvedemel?

    Forskellen mellem italiensk Tipo 00 hvedemel og almindelig hvedemel ligger primært i typen af hvede, maleteknikkerne og resultatet heraf.

    1. Hvedetype: Tipo 00 mel er fremstillet af en specifik type hvede kaldet “blødt hvede” (soft wheat) eller “tender hvede”. Denne type hvede har en lavere proteinindhold sammenlignet med almindelig hvede, der normalt er fremstillet af “hårdt hvede” (hard wheat). Det lavere proteinindhold gør Tipo 00 mel mere fint og hvidere.
    2. Maleteknik: Tipo 00 mel er malet til en finere konsistens end almindelig hvedemel. Det gennemgår en særlig maleteknik, der resulterer i en blødere og finere tekstur. Denne finere konsistens gør det nemt at arbejde med og giver blødere dej og mere luftige bagværk.
    3. Anvendelse: Tipo 00 mel er meget populært i Italien til fremstilling af pasta, pizza og forskellige typer af italiensk bagværk som focaccia og ciabatta. Den fine tekstur og det lave proteinindhold gør det ideelt til disse formål, da det producerer en mere delikat, let og luftig struktur.

    På den anden side bruges almindelig hvedemel til en bred vifte af bagværk og madlavning. Det har normalt en højere proteinindhold og er mere alsidigt i forskellige opskrifter.

    Det er værd at bemærke, at hvedemelvarianter kan variere fra land til land, og betegnelser som Tipo 00 mel kan have lidt forskellige specifikationer afhængigt af producenten. Det er altid bedst at læse mærkningen og producentens anbefalinger for at forstå, hvordan de specifikke meltyper skal anvendes bedst muligt.

  • Selleribøffer

    Selleribøffer

    Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, og i dag vil jeg gerne dele min opskrift på lækre selleribøffer med dig. Disse bøffer er et fantastisk alternativ til kød og er perfekte til både vegetarer og dem, der ønsker at prøve noget nyt. Med deres saftige tekstur og delikate smag er selleribøfferne et hit hos både børn og voksne.

    Selleribøffer
    Opskrift på

    Selleribøffer

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 stk. knoldselleri
    • 1 stk. æg
    • dl. pankorasp
    • olie til stegning

    Fremgangsmåde

    • Skær knoldsellerien i 8 skiver á 1 cm. tykkelse.
    • Vend hver skive selleri i først æg og dernæst pankorasp.
    • Varm en pande godt op med olie, og brun selleribøfferne af i ca. 2 minutter på hver side.
    • Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn i ca. 12 min. ved 225° varmluft.

    Noter

    Ønsker man lidt mere smag, kan man blande lidt revet ost i pankoraspen. Det giver lige lidt ekstra smag.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad kan man servere til Selleribøffer?

    Der er mange lækre retter og tilbehør, der kan serveres sammen med selleribøffer. Her er nogle forslag:

    Grøntsagssalat: En frisk og sprød grøntsagssalat med tomat, agurk, løg og salatblade passer godt til selleribøffer. Du kan også tilføje andre favoritgrøntsager og en lækker dressing efter smag.

    Bagte kartofler: Server selleribøffer med bagte kartofler for en klassisk kombination. Skær kartoflerne i både eller skiver, drys dem med lidt olivenolie, salt og krydderurter, og bag dem i ovnen, indtil de er gyldne og sprøde.

    Stegte grøntsager: Sauterede eller stegte grøntsager som broccoli, gulerødder, blomkål eller squash giver en farverig og næringsrig side til selleribøfferne. Krydr dem med dine foretrukne krydderier og sauter dem i en pande med lidt olivenolie.

    Quinoa eller bulgur: Server selleribøffer med en side af kogt quinoa eller bulgur for at tilføje en god kilde til protein og fiber. Krydr quinoaen eller bulguren med friske urter og citronsaft for ekstra smag.

    Burgerbolle og toppings: Hvis du vil lave selleribøffer som burgere, kan du servere dem i en blød burgerbolle sammen med dine yndlingsburgertoppings. Prøv med skiver af tomat, salatblade, syltede agurker, løgringe og en lækker burgerdressing.

    Sweet potato fries: Skær søde kartofler i stave og bag dem i ovnen for at lave sprøde og søde kartoffel pommes frites. De passer godt til selleribøffer og tilføjer en ekstra dimension af smag og tekstur.

    Guacamole eller hummus: Server selleribøffer med en skål frisklavet guacamole eller hummus som en lækker og cremet dip. Det giver et godt pift til smagen og tilføjer sunde fedtstoffer og proteiner til måltidet.

    Coleslaw: En frisk og crunchy coleslaw lavet af revet hvidkål, gulerødder og en cremet dressing er et populært tilbehør til bøffer. Denne kombination giver en dejlig kontrast til selleribøffernes tekstur.

    Disse er blot nogle af de mange muligheder for tilbehør til selleribøffer. Du kan altid tilpasse dine valg efter dine personlige præferencer og smag.

    Ofte Stillede Spørgsmål om Selleribøffer

    Spørgsmål 1: Hvordan opnår jeg en saftig tekstur i mine selleribøffer? Svar: For at opnå en saftig tekstur i dine selleribøffer er det vigtigt at sikre, at sellerien er grundigt kogt eller bagt, inden du laver bøfferne. Dette sikrer, at sellerien bliver blød og nemmere at forme. Du kan også tilføje lidt mel eller brødkrummer samt æg eller en plantebaseret binder som f.eks. linsevand for at hjælpe med at binde bøfferne sammen og bevare fugtigheden.

    Spørgsmål 2: Hvilken slags selleri skal jeg bruge til selleribøffer? Svar: Den mest almindelige type selleri, der bruges til selleribøffer, er knoldselleri eller rotselleri. Denne type selleri har en mild og nøddeagtig smag, der passer godt til bøffer. Du kan også eksperimentere med andre typer af selleri som f.eks. bladselleri eller sellerirod for at tilføje forskellige smagsnuancer.

    Spørgsmål 3: Hvordan kan jeg give mine selleribøffer ekstra smag? Svar: Du kan tilføje ekstra smag til dine selleribøffer ved at krydre dem med forskellige krydderier og urter. Nogle populære valg inkluderer hvidløg, løg, persille, timian, spidskommen eller paprika. Du kan også eksperimentere med forskellige saucer eller marinader for at tilføje en ekstra smagsdimension.

    Spørgsmål 4: Hvordan serverer jeg selleribøfferne bedst? Svar: Selleribøffer kan serveres på mange forskellige måder. Du kan servere dem som en hovedret sammen med forskellige sideretter som salat, kartofler eller grøntsager. De kan også bruges som fyld i burgerboller eller wraps for en lækker og fyldig sandwich. Husk at tilføje dine foretrukne toppings og saucer for at tilpasse smagen efter din smag.

    Spørgsmål 5: Kan jeg fryse selleribøffer og genopvarme dem senere? Svar: Ja, du kan fryse selleribøffer og genopvarme dem senere. Når du har formet og kogt selleribøfferne, skal du lade dem køle helt af først. Derefter kan du placere dem i fryseegnede beholdere eller fryseposer og opbevare dem i fryseren i op til 3 måneder. Når du er klar til at spise dem, kan du tø dem op i køleskabet og genopvarme dem i ovnen eller panden, indtil de er varme.

    Spørgsmål 6: Er selleribøffer en sund erstatning for kød? Svar: Ja, selleribøffer kan være en sund erstatning for kød, da de er lavere i fedt og kalorier. Selleri er også en god kilde til kostfibre, vitaminer og mineraler. Ved at bruge selleribøffer som en køderstatning kan du øge dit indtag af grøntsager og nyde alle de sundhedsmæssige fordele, de har at tilbyde. Husk dog stadig at opretholde en afbalanceret kost og inkludere andre næringsrige fødevarer i din kost.

  • Ovnbagte Tomater

    Ovnbagte Tomater

    Ovnbagte tomater er en fantastisk måde at forvandle friske tomater til en fyldig, smagsfuld og saftig ret, der kan bruges som tilbehør, topping eller endda som en lækker hovedret. Denne enkle og velsmagende opskrift giver dig mulighed for at nyde tomaterne i deres fulde aroma og bringe deres naturlige sødme frem. I denne opskrift har jeg valgt at bruge timian, men alle krydreurter kan bruges.

    Ovnbagte Tomater
    Opskrift på

    Ovnbagte Tomater

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 24 minutter
    Servings: 4 Personer

    Ingredienser

    • 6 stk. tomater
    • 2 spsk. balsamico
    • 2 spsk. olie
    • 1 spsk. tørret timian
    • salt

    Fremgangsmåde

    • Skyl tomaterne godt og skær dem i både. Du kan også nøjes med at dele dem i halve.
    • Fordel tomaterne i et ildfast fad og hæld olie, samt balsamico udover dem, så det bliver jævnt fordelt. Drys herefter med salt og timian
    • Tomaterne bages i en forvarmet ovn ved 200℃ varmluft i ca. 18-20 minutter.
    • Lad dem køle lidt af inden servering, da de er meget varme og smattede lige når de kommer ud af ovnen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvilke tomater er gode at bage i ovnen?

    Når det kommer til at ovnbage tomater, er der nogle sorter, der er særligt velegnede på grund af deres smag, tekstur og saftighed. Her er nogle af de tomatsorter, der fungerer godt i ovnen:

    1. Roma-tomater: Disse tomater er kendt for deres tætte kødfulde struktur og lave vandindhold, hvilket gør dem ideelle til bagning. De har en intens smag og giver en koncentreret tomatoplevelse.
    2. Cherrytomater: Cherrytomater er små og søde, og de bevarer deres saftighed godt, når de bages. De tilføjer en frisk og saftig smag til retten.
    3. San Marzano-tomater: Disse italienske tomater er berømte for deres søde smag og lavt vandindhold. De er ideelle til ovnbagning, da de bliver ekstra søde og fyldige i smagen.
    4. Tomatclustere: Tomatclustere er store og kødfulde tomater, der er perfekte til at blive ovnbagt. De bevarer deres saftighed og giver en fyldig smag til retten.

    Ud over disse specifikke sorter kan du også eksperimentere med andre typer tomater, afhængigt af din personlige smag og tilgængeligheden af tomater i dit område. Det vigtigste er at vælge modne, friske tomater af god kvalitet for at opnå det bedste resultat.

  • Tomatsalsa

    Tomatsalsa

    Sæt smag på dine måltider med denne friske og smagfulde tomatsalsa. Denne opskrift giver en sprød og lækker salsa, der balancerer den naturlige sødme fra tomaterne og den friske smag af koriander. Denne hjemmelavede tomatsalsa er langt mere lækker end noget, du kan købe i butikken, og den er også super nem at lave. Salsaen er fantastisk til tacos, nachos, grillet kød, eller som en simpel dip til chips. Tag dit køkken med på en tur til Mexico med denne autentiske og utrolig smagfulde tomatsalsa.

    Tomatsalsa
    Opskrift på

    Tomatsalsa

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 29kcal

    Ingredienser

    • 6 stk. tomater
    • ½ stk. rødløg
    • 1 fed hvidløg
    • 1 spsk. olivenolie
    • ½ stk. lime, saften
    • 1 håndfuld koriander
    • salt

    Fremgangsmåde

    • Skær tomaterne i små tern. Hak rødløg og koriander fint, samt pres hvidløg.
    • Hæld de hakkede ingredienser i en skål. Tilføj olivenolie og limesaft.
    • Smag til med salt. Mere lime kan evt. tilføjes.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Tomatsalsa
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    29
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    0.2
    g
    0
    %
    Kulhydrater
     
    5
    g
    1
    %
    Protein
     
    1
    g
    2
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvor stammer salsa fra?

    Salsa, som betyder “sauce” på spansk, har rødder i de gamle maya-, inka- og aztekercivilisationer. Disse gamle civilisationer spiste regelmæssigt chilis, tomater og andre former for frugt, som de krydrede og blendede sammen til saucer.

    Dog blev salsa, som vi kender den i dag, populariseret i Mexico. Mange af de salsavarianter vi kender og elsker, såsom pico de gallo, salsa verde og salsa roja, har deres oprindelse i forskellige regioner i Mexico.

    Salsa fandt vej til USA i midten af det 20. århundrede, især i staterne tæt på den mexicanske grænse. Den blev populær gennem mexicanske restauranter og har siden bredt sig til hele landet og resten af verden. I dag er salsa en fast del af det globale køkken og bruges i mange forskellige retter.

    Hvad bruger man salsa til?

    Salsa er en utrolig alsidig sauce, der kan bruges i mange forskellige retter og på forskellige måder. Her er nogle almindelige måder, salsa kan anvendes på:

    1. Som dip: Salsa er nok mest kendt som en dip til tortillachips. Det er en populær snack på både barer og hjemme.
    2. I mexicanske retter: Salsa bruges i mange traditionelle mexicanske retter, herunder tacos, enchiladas, chiles rellenos og mere.
    3. Til at tilføje smag til kød og fisk: Salsa kan bruges som en marinade til kød, fjerkræ eller fisk, eller den kan serveres ved siden af som en ekstra smagsforstærker.
    4. I æggeretter: I mange sydvestlige retter serveres salsa ofte ved siden af eller oven på æggeretter, som f.eks. huevos rancheros eller scrambled eggs.
    5. I salater: Salsa kan bruges som en let og smagfuld dressing til forskellige salater.
    6. På sandwich og burgere: En skefuld salsa kan tilføje en krydret twist til en almindelig sandwich eller burger.
    7. Som en del af madlavningssaucer: Salsa kan bruges til at tilføje smag til supper, gryderetter, slow cooker-retter og meget mere.

    Mulighederne er mange med salsa, da det kan tilføje dybde og smag til en bred vifte af retter.

  • Mormordressing

    Mormordressing

    Der er nok ikke mange af de unge i dagens Danmark, som ved hvad Mormorsalat eller mormordressing er. Men jeg fik det ofte som barm, som tilbehør til god gammeldags mormormad, som f.eks klassiske frikadeller. De søde og syrlige smage passer utrolig godt til de lidt fede retter, som jeg ofte fik som barn.

    Opskriften er utrolig nem at lave, og består kun af 5 ingredienser. Dertil kommer selvfølgelig en valgfri salat.

    Mormordressing
    Opskrift på

    Mormordressing

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 1 portion

    Ingredienser

    • 2 dl. piskefløde
    • 1 stk. citron, saften
    • 2 spsk. sukker
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Pres saften fra én citron ned i skål.
    • Tilføj piskefløde og sukker, og rør det hele godt sammen, så sukkeret bliver opløst.
    • Smag mormordressingen til med salt og peber.
    • Vend dressingen i en salat og server med det samme.

    Noter

    • Mangler dressingen lidt syrlighed, kan du tilsætte en sjat eddike.
    • Du kan også bruge flormelis i stedet for sukker. Det er nemmere at opløse.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Stegte Ris / Fried Rice

    Stegte Ris / Fried Rice

    Stegte ris er en nem og lækker hverdagsret, som man kan spise året rundt. Der er som udgangspunkt intet kød i retten, så er man vegetar, er den perfekt. Man kan selvfølgelig også tilføje kød efter eget valg, hvis man har lyst til det.

    Stegte ris, eller Fried Rice, som den også hedder, kan laves helt efter egne præferencer når det kommer til grøntsager. Så det er en god måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen i køleskabet, eller hvis man har friske grøntsager i urtehaven.

    Opskriften herunder, er en god grundopskrift med bl.a æg, gulerødder og ærter, men vil du hellere have andre grøntsager i, gør du bare det.

    Stegte Ris
    Opskrift på

    Fried Rice / Stegte Ris

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Udstyr

    • 1 Wok eller dyb pande

    Ingredienser

    • 250 g. kogte hvide ris, kolde
    • 4 stk. æg
    • 2 stk. gulerødder
    • 1 dl. ærter
    • 1 stk. løg
    • 2 stk. forårsløg
    • 2 fed hvidløg
    • 2 spsk. sojasauce
    • 2 spsk. østers- eller fiskesauce
    • 2 spsk. smør eller olie til stegning

    Fremgangsmåde

    • Start med at ordne grøntsagerne. Skræl gulerødder og skær dem i må terninger. Pil og hak alle tre løgtyper fint.
    • Varm en wok eller dyb pande op med lidt smør eller olie.
    • Slå æggene ud i en kop eller lille skål og pisk dem sammen. Hæld dem derefter op i panden, og rør lidt rundt indtil de stivner. Hæld dem derefter op på en tallerken eller skål, og sæt dem til side.
    • Sauter løg og hvidløg i lidt olie eller smør, indtil de er klare og bløde.
    • Tilsæt ris og gulerødder, og rør godt rundt mens det bliver varmet godt igennem.
    • Tilføj forårsløg og ærter, og steg det hele godt igennem, mens der smages til med soja østers-/fiskesauce.
    • Til sidst vendes æggene i de stegte ris, lige inden servering.
    • Serveres evt. med lidt frisk koriander og limebåde.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Tips til Fried Rice

    • Ønsker man lidt mere smag i sine stegte ris, kan man evt. tilføje lidt hakket chili eller lidt chilisauce.
    • Er man ikke vegetar, er der mange muligheder for at gøre retten ekstra lækker. Du kan tilføje rejer, kylling, gris eller oksekød, alt efter efter smag.
    • Ønsker man lidt andre typer grøntsager i sine stegte ris, kan man f.eks bruge peberfrugt, majs, bønner, broccoli, spidskøl osv. Det er kun fantasien som sætter grænser. Nødder kunne også være en mulighed, hvis man vil have lidt knas.
  • Vegetar lasagne

    Vegetar lasagne

    Jeg er rimelig miljøbevist og vil gerne være med til at passe på Moder Jord. Jeg betaler gerne lidt ekstra for min elektricitet, hvis den kommer fra vindmøller. Men når det er sagt, så har jeg altid været modstander af kødfrie dage. Men det seneste år har jeg alligevel prøvet at få indlagt nogen kødfrie dage i madplanen. Det bliver ikke hver uge, men 2-3 gange om måneden er da en start.

    En af de retter som blandet er kommet på madplanen, er en lækker vegetar lasagne, med masser af grønt i stedet for kød. Jeg må indrømme at jeg var skeptisk første gang jeg lavede opskriften, men min skepsis blev gjort til skamme, for den smagte faktisk overraskende godt.

    Det er ikke alle som er helt vilde med grøntsager, men med denne opskrift, som er med bechamelsauce, smager du slet ikke grøntsagerne på samme måde, som var de serveret som tilbehør.

    Vegetar lasagne
    Opskrift på

    Vegetar Lasagne

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 1 time
    Samlet tid: 1 time 10 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 spsk. olie
    • 2 stk. løg
    • 2 fed hvidløg
    • 2 stk. gulerødder
    • 1 stk. squash
    • 1 stk. aubergine
    • 2 ds. hakkede tomater
    • 2 dl. grøntsagsbouillon
    • 3 tsk. tørret basilikum, oregano eller timian
    • 2 tsk. paprika
    • 2 spsk. sød chilisauce (valgfrit)
    • salt og peber
    • lasagneplader 
    • 100 g. revet ost

    Bechamelsauce

    • 40 g. smør
    • 4 spsk. mel
    • 4-5 dl. mælk
    • revet muskatnød

    Fremgangsmåde

    Fyld/sauce

    • Tag en stor gryde og varm olien godt op.
    • Pil og hak både almindelig løg og hvidløg. Sauter dem i den varme olie, til de bliver klare.
    • Skyl alle grøntsagerne grundigt og skræl gulerødderne.
    • Riv grøntsagerne groft på et rivejern og sauter dem i gryden i 2-3 minutter.
    • Tilsæt de hakkede tomater, bouillon, krydderier og chilisauce (valgfrit). Bring det hele i kog, og lad det simre ved svag varme under låg, i ca. 30 minutter.

    Bechamelsauce

    • Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet, så du får en melbold. Tilsæt mælken og pisk grundigt indtil alle klumperne er væk.
    • Lad saucen koge godt igennem mens du pisker.
    • Smag saucen til med revet muskatnød, salt og peber.

    Vegetar Lasagne

    • Når fyldet er klar, tager du et ildfast fad og lægger skiftevis et lag lasagneplader, et lag fyld og et lag bechamelsauce, indtil der ikke er meget fyld/sauce. Du slutter af med bechamelsauce med revet ost oven på.
    • Bag lasagnen i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca. 30 minutter, indtil osten er gylden på overfladen.
    • Når du tager den ud af ovnen, skal du lade den stå i 5-10 minutter inden du servere den – så er den nemmere at skære ud.

    Noter

    Alle grøntsager i opskriften kan udskiftes med andre, hvis man vil det. Så bare fordi der er en eller flere af dem, som du ikke kan lide, kan du sagtens lave opskriften alligevel.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Bløde Karamelliserede Løg

    Bløde Karamelliserede Løg

    Bløde løg (eller karamelliserede løg) er blot en af mange måder at tilberede sine løg på. Det er nok også den mest benyttede, lige foran ristede løg og syltede rødløg.

    De fleste kender de bløde løg fra den gode gamle klassiker, Hakkebøf med bløde løg, brun sovs og kartofler. Men de kan også sagtens benyttes i en bøfsandwich, burger, mørbradbøffer osv.

    Der er flere måder at lave bløde løg på. Nogen vil gerne have dem helt brune, så de begynder at karamellisere og blive søde, og andre vil gerne have dem bløde uden at de tager farve, men stadig med lidt løgsmag. Valget er op til kokken, og det er kun stegetiden som afgør hvilken version du vil ha.

    Hakkebøf med Bløde Løg
    Opskrift på

    Bløde og Karamelliserede Løg

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 119kcal

    Ingredienser

    • 5 stk. store hvide løg (zittauerløg)
    • 50 g. smør
    • 1 spsk. brun farin
    • 1 spsk. balsamicoeddike

    Fremgangsmåde

    • Start med at pille dine løg, dele dem på langs og skære dem i tynde skiver.
    • Varm en pande op med smør og steg dine løgskiver i 5-10 minutter ved medium varme.
    • Tilsæt brun farin og balsamicoeddike til de bløde løg og lad det hele stege i yderligere 10-15 minutter yderligere, så løgende begynder at karamellisere.
      Husk at rører rundt i løgende undervejs.
    • Når de bløde karamelliserede løg har den ønskede farve, tages de af varmen og serveres til det de skal bruges til.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Bløde og Karamelliserede Løg
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    119
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    10
    g
    12
    %
    Mættet fedt
     
    6
    g
    27
    %
    Flerumættet fedt
     
    0.4
    g
    Enkelumættet fedt
     
    3
    g
    Natrium
     
    82
    mg
    1
    %
    Kalium
     
    14
    mg
    0
    %
    Kulhydrater
     
    4
    g
    1
    %
    Sukker
     
    4
    g
    7
    %
    Protein
     
    0.1
    g
    0
    %
    Vitamin A
     
    312
    IU
    12
    %
    Vitamin C
     
    0.1
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    7
    mg
    1
    %
    Jern
     
    0.1
    mg
    1
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad spiser man karamelliserede løg til?

    Karamelliserede løg er bløde, søde og har en dyb smag, der gør dem til et populært tilbehør i mange retter. Her er nogle forslag til, hvad man kan spise karamelliserede løg til:

    1. Hakkebøf: Karamelliserede løg er et selvskrevet tilbehør til en lækker hakkebøf med nye kartofler og brun sovs
    2. Burger: De kan bruges som fyld i en hjemmelavet burger
    3. Cowboytoast: En anden ret, hvor karamelliserede løg kan indgå
    4. Tærte: Karamelliserede løg kan også bruges som topping på tærter
    5. Pizza: Som en del af pizzatopping

    Derudover kan karamelliserede løg også bruges i sandwich, som tilbehør til forskellige kødretter, eller endda som en del af en tapas. De kan opbevares i køleskabet og kan også fryses ned i portioner for senere brug.

    “Jamen jeg kan ikke lide løg”

    Bløde og karamelliserede løg smager ikke af Løg. Rå løg har en skarp, nærmest stærk, smag – og dem kan jeg personligt heller ikke lide. Men når løg karamellisere, så forsvinder den grimme smag, og de blive søde og velsmagende. Så selvom du normalt ikke kan li løg, så er jeg ret sikker på du vil kunne li denne opskrift.

  • Samosa

    Samosa

    En samosa er et indisk snack, som minder meget om en forårsrulle, men som kan have forskellige former, herunder trekantede, kegle- eller halvmåneformer, afhængigt af regionen.

    Man vælger selv hvilke fyld man vil ha i sine samosaer. Det kunne f.eks krydrede kartofler, løg, ærter, kylling og andet kød eller linser. Eller man kan lave dem vegansk uden kød, som du finder herunder.

    Samosa Opskrift
    Opskrift på

    Samosa

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.41 fra 5 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 stk. løg, finthakket
    • 300 g. kartofler, kogte
    • 100 g. ærter
    • 1 tsk. ingefær, fintrevet
    • 1 tsk. garam masala
    • 1 tsk. stødt koriander
    • 1 tsk. spidskommen
    • 1 spsk. citronsaft
    • 1 knsp. cayenne peber (valgfrit)
    • 1 pk. filodej
    • salt og peber
    • olie til stegning og pensling

    Fremgangsmåde

    • Mos kartoflerne groft med en gaffel.
    • Brun de finthakkede løg af i lidt olie op en pande.
    • Tilsæt derefter krydderier og ingefær og bland det godt sammen.
    • Derefter tilsættes de moste kartofler og ærterne, og det hele blandes godt sammen.
    • Smag til med salt, peber og citron, inden du lader det hele køle af.

    Fold dine samosaer

    • Nu skal du have fat i din filodej. Hver plade deles i fire stykker a ca. 10×20 cm.
    • Pensl filodejen med olie på begge sider, inden du lægger 1½-2 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen.
    • Fold hjørnerne sammen omkring fyldet, så det danner en trekant. Bliv ved med at folde, indtil der ikke er mere dej. Fyldet skulle nu gerne være pakket ind i mindst 2 lag dej hele vejen rundt. Gentag punkt med de andre samosaer.
    • Lag dem på en bageplade med bagepapir.
    • Pensl dem dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, indtil de er sprøde og gyldne.

    Noter

    Er der nogen af krydderierne du ikke kan li, kan du fint undvære dem. Det samme den anden vej, hvis der er noget du er helt vil med.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad spiser man til Samosaer?

    Samosaer er som sagt små snacks, så man kan lave forskellige dips eller dressinger man kan dyppe dem i. Det kunne f.eks være:

    Ja det er jo kun fantasien som sætter grænsen her.

    Kan man friturestege Samosa?

    Ja det kan du sagtens. Jeg ville friturestege dem ved 160-170 grader i ca. 5-6 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.

    Steg kun 3-4 stykker af gangen, så de ikke ligger op af hinanden.

    Kan man komme kød i sin Samosa?

    Ja absolut. Du kan lave en fyld som passer dine ønsker. Herunder kommer jeg med lidt inspiration:

    • Oksekød, porre, gulerødder og krydderier. Evt. lidt mynte.
    • Oksekød, ris, løg, hvidløg, peberfrugt og krydderier
    • Kylling, løg, kartoffel, hvidløg, ærter og krydderier
    • Spinat, løg, hvidløg og feta
    • Lammekød, cherrytomater, hvidløg, feta, mynte og krydderier

    Som du kan se, kan du sammensætte præcis den slags fyld du vil ha – uanset om det er med eller uden kød.

  • Ærtepuré

    Ærtepuré

    Ærter er sunde og så smager de dejligt – især hvis man spiser dem friskplukket fra haven. Men frosne ærter fra det lokale supermarked kan også fint bruges til ærtepuré.

    Ærtepuré smager super godt og kan bruges på forskellige måder. Man kan f.eks bruge det som det som en sund dip til chips eller grøntsagsstave. Personligt bruger jeg ofte ærtepuré som en slags bund, under et lækkert stykke kød eller direkte som tilbehør til kødet, som erstatning for mos eller andre puréer.

    Ærtepuré Opskrift
    Opskrift på

    Ærtepuré

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 600 g. ærter
    • 4 spsk. creme fraiche
    • 1 fed hvidløg (kan undlades)
    • salt og peber
    • citronsaft

    Fremgangsmåde

    • Hæld ærter op i gryde og dæk dem med vand.
    • Bring vandet i kog og lad det småkoge i 2 minutter, hvorefter vandet hældes fra ærterne.
    • Kom ærterne i en skål sammen med creme fraiche og evt. hvidløg.
    • Blend det hele med en stavblender, indtil du har en glat puré.
    • Smag til med salt, peber og citronsaft.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Kan man erstatte creme fraiche?

    Man kan sagtens erstatte creme fraiche med andre lignende råvarer. Det kunne f.eks være græsk eller neutral yoghurt. Man bruger samme mængde, men det kan være man skal bruge lidt ekstra citronsaft, da creme fraiche er lidt mere syrlig.

  • Stegte Nudler

    Stegte Nudler

    Stegte Nudler er en af opskrifter som man kan ændre på, som man har lyst. Man kan lave den med valgfrit kød og grøntsager, eller gå vegansk og helt undvære kødet. Det er nu ikke lige mig, så opskriften herunder er med kylling og grøntsager.

    Stegte Nudler
    Opskrift på

    Stegte Nudler med Kylling og Grønt

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 250 g. nudler efter eget valg
    • 300 g. kyllingefilet
    • 2 stk. gulerødder
    • 1 stk. rød peberfrugt
    • 50 g. grønner bønner
    • 3 spsk. smagsneutral olie
    • 3 spsk. sojasauce
    • 2 spsk. østerssauce
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Kog nudlerne efter pakningens anvisning.
    • Men de koger, kan du skære kyllingefileten i små mundrette stykker.
    • Skær peberfrugt og gulerødder i tynde strimler. Bønnerne kan du bruge hele.
    • Varm en pande op med olie og steg kylling og peberfrugt.
    • Når kødet er stegt, tages det af varmen og hældes op i skål eller fad.
    • Steg nudlerne et par minutter på panden med en spsk. olie.
    • Tilsæt soja- og østerssauce, samt de øvrige ingredienser, og steg det hele i 4-5 minutter.
    • Smag til med salt, peber og sojasauce inden servering.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Rodfrugter i ovn

    Rodfrugter i ovn

    Hvor sommeren er mekka for friske grøntsager og lækker frugt, er efteråret god for masser af lækre rodfrugt. Det vælter op med rødbeder, gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker mv. Rodfrugter som egner sig super-godt til at bage i ovnen.

    Rodfrugter i ovn går godt som tilbehør til de fleste retter. Ofte servere jeg dem til en lækker grydesteg, sammen med en god hjemmelavet bearnaise sauce. Men bagte rodfrugter kan nemt erstatte kartofler, pommes frites og anden form for tilbehør.

    Rodfrugteblandinger kan sagtens købes i det lokale supermarked, men det er altså noget andet når man selv har gravet dem op i urtehaven. Det smager bare bedre når man ved at det er noget men selv dyrket og passet sommeren over.

    Bagte Rodfrugter i ovn
    Opskrift på

    Bagte rodfrugter i ovn

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 45 minutter
    Samlet tid: 55 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 kg. blandede rodfrugter efter eget valg (gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, sweet potato osv.)
    • 2 kviste frisk timian
    • 2 spsk. honning
    • 2 spsk. olivenolie
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Start med at skrælle din rodfrugter. Brug evt. gummihandsker, hvis du har valgt rødbede.
    • Skær dine rodfrugter ud i passende stykker. Dem som skal have længst (rødbede) skal være mindst og dem som ikke skal ha ret lang tid (pastinak) skal være størst. Så bliver de færdige på nogenlunde samme tid.
    • Bland olivenolie, honning og krydderier i en stor skål. Vend rodfrugterne heri, og hæld dem derefter op i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir.
    • Bag dine rodfrugter i en forvarmet ovn ved 200 grader i 45 minutter – eller til rodfrugterne er møre men stadig har en lille smule bid.

    Noter

    TIP: Er man glad for smagen af ost, kan det anbefales at drysse lidt friskrevet parmesanost over rodfrugterne et par minutter før de er færdige.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvilke rodfrugter egner sig bedst til at bage i ovnen?

    Du kan bruge alle typer rodfrugter. De mest benyttede er:

    • Kartofler
    • Søde kartofler
    • Jordskokker
    • Gulerødder
    • Orangerødder
    • Rødbeder
    • Bolchebeder
    • Gule beder
    • Pastinak
    • Persillerod
  • Spinatpandekager

    Spinatpandekager

    Spinatpandekager er et sundt, men lækkert, alternativ til almindelige madpandekager/tortillas. De grønne pandekager gør det også sjovere for børnene at spise deres aftensmad.

    Spinatpandekager
    Opskrift på

    Spinatpandekager

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 40 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 75 g. frisk spinat
    • 3 stk. æg
    • 4 dl. mælk
    • 150 g. hvedemel
    • salt og peber
    • smør til stegning

    Fremgangsmåde

    • Vask den friske spinat grundigt, så der ikke er jord og små dyr på bladende.
    • Kom spinaten i en blender, sammen med alle de andre ingredienser.
    • Blend det hele godt sammen, så du får en glat flydende dej.
    • Bag spinatpandekagerne på en stegepande med lidt smør på.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Spinatpandekager med fyld

    Spinatpandekager servere, lige som med tortillas, med forskellige former for fyld. Herhjemme serveres de ofte med salat, majs, asparges, krydret og stegt kylling og med en lækker hjemmelavet dressing ovenpå. Men man kan spise lige hvad man vil i dem. Andre forslag kunne være:

    • Salat med stegt kebab og creme fraiche-dressing
    • Varmrøget laks og hytteost
    • Krydret oksekød med revet ost og lidt dressing

    Ja mulighederne er mange.

  • Shakshuka

    Shakshuka

    Shakshuka er en smagfuld og farverig ret med æg pocheret i en krydret tomatsauce, som stammer fra Mellemøsten og Nordafrika. Den er blevet utrolig populær verden over, fordi den kombinerer enkle ingredienser med masser af smag og samtidig kan serveres både som morgenmad, brunch eller en let aftensmad.

    Den varme tomatsauce med krydderier giver en dyb og aromatisk base, mens æggene tilfører cremethed og gør retten mættende uden at føles tung. Shakshuka tilberedes ofte direkte i panden og serveres rygende varm med brød til at dyppe i saucen – en enkel servering, der føles både rustik og hyggelig.

    Denne shakshuka-opskrift er:

    • Nem at lave i én pande
    • Fyldt med krydderier og varme smage
    • Perfekt til brunch eller vegetarisk aftensmad
    • Ideel til servering med brød eller salater

    Hvis du kan lide retter som æggekage, krydrede grøntsagsretter eller klassiske brunchfavoritter som avocadomad og pandekager, vil shakshuka være et spændende og smagfuldt alternativ.

    Shakshuka
    Opskrift på

    Shakshuka

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 tsk. Spidskommen
    • 1 tsk. Kardemomme. stødt
    • 1 tsk. Kanel
    • 1 tsk. Gurkemeje, stødt
    • 1 tsk. Røget paprika
    • 1 knsp. Cayenne peber
    • 4 stk. Æg
    • 2 stk. Zittauerløg, finthakkede
    • 3 fed Hvidløg, finthakkede
    • 2 stk. Peberfrugter, i tern
    • 1 stk. Squash, i tern
    • 2 ds. Flåede tomater
    • 1 spsk. Olivenolie
    • Persille, hakket

    Fremgangsmåde

    • Rist alle krydderier på en tør varm pande til de begynde at dufte af krydderier.
    • Hæld olivenolie på panden og tilsæt zittauerløg og hvidløg. Sauter dem i et par minutter, inden du tilsætter peberfrugter og squash.
    • Lad det hele simre i 5-6 minutter.
    • Tilsæt flåede tomater og lad det simre i yderligere 5-10 minutter.
    • Smag retten til, hvis den mangler krydderier.
    • Slå 4 æg ud oven på din shakshuka. Lad det hele simre indtil æggehviderne er faste, men blommen stadig er flydende.
    • Drys med hakket persille og server retten.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad gør shakshuka så populær?

    Noget af det særlige ved shakshuka er, hvordan enkle ingredienser forvandles til en ret med masser af dybde og karakter. Kombinationen af tomater, krydderier og æg skaber en ret, der føles både hjemlig og eksotisk på samme tid. Den serveres ofte direkte fra panden, hvilket gør den perfekt til deling ved bordet og giver en afslappet og social spiseoplevelse.

    I mange hjem er shakshuka blevet en favorit til weekendbrunch, fordi den er nem at lave til flere personer og samtidig føles lidt anderledes end klassiske brunchretter. Server den gerne med lunt brød, en frisk salat eller små dips som hummus eller persillepesto for ekstra variation.

    Variationer af shakshuka

    Shakshuka kan nemt tilpasses efter smag og hvad du har i køleskabet. Nogle tilsætter ekstra grøntsager som peberfrugt eller spinat, mens andre giver retten et mere spicy udtryk med chili.

    Du kan også variere serveringen ved at tilføje smuldret feta eller friske krydderurter for en mere cremet og aromatisk version. Hvis du er glad for vegetariske retter med masser af smag, kan shakshuka også fungere som base for andre grøntsagsretter eller serveres sammen med en frisk tabouleh eller en sprød salat med kikærter.

    Hvornår passer shakshuka bedst?

    Selvom shakshuka ofte forbindes med brunch, fungerer den lige så godt som hurtig aftensmad eller som en varm ret til frokost. Den er særlig populær, når man ønsker noget mættende og smagfuldt uden at bruge lang tid i køkkenet.

    Retten passer perfekt til hyggelige weekender, uformelle middage eller som en vegetarisk ret, der kan imponere gæster uden at være kompliceret.

    Ofte stillede spørgsmål om shakshuka

    Hvad betyder shakshuka?

    Navnet stammer fra arabisk og betyder omtrent “blanding”, hvilket henviser til retten, hvor ingredienser simrer sammen i én pande.

    Kan shakshuka laves uden chili?

    Ja, styrken kan nemt justeres efter smag.

    Hvilket brød passer til shakshuka?

    Fladbrød, surdejsbrød eller pita er klassiske valg til at dyppe i saucen.

    Kan shakshuka laves på forhånd?

    Tomatsaucen kan forberedes på forhånd, men æggene bør tilsættes lige før servering.

  • Rødkålssalat med Radiser

    Rødkålssalat med Radiser

    Om sommer er det ikke altid man har lyst til tung varm mad. Det kan også være at man har brug for noget lækkert tilbehør til stegen eller grillmaden. Her kunne en lækker rødkålssalat være en mulighed. Man kan også sagtens servere salaten til julemaden, sammen med anden og de brunede kartofler – det er trods alt rødkål, dog i en lidt sundere udgave.

    Rødkålssalat med Radiser
    Opskrift på

    Rødkålssalat med Radiser

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 10 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Rødkålssalat

    • ½ stk. Rødkålshoved
    • 6 stk. Radiser
    • ½ stk. Hjertesalat
    • 1 håndfuld Valnødder

    Vinaigrette

    • 3 spsk. Olivenolie
    • 2 spsk. Balsamico
    • 1 spsk. Honning
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    Vinaigrette

    • Kom alle ingredienser i en skål og bland det godt sammen. Smag til med lidt salt og peber.

    Salaten

    • Snit rødkål og hjertesalat fint.
    • Skær radiser i skiver og bland dem sammen med salat og rødkål.
    • Hæld vinaigretten over salaten og bland det hele godt sammen.
    • Hak nødderne groft og drys dem udover salaten. Man kan også riste nødderne inden man hakker dem.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Andre variationer af rødkålssalat

    Kan man ikke lide radiser eller vil man blot prøve en anden variant af rødkålssalaten, så kommer der lidt inspiration her:

    • Rødkålssalat med appelsin og granatæble
    • Rødkålssalat med appelsin og nødder
    • Rødkålssalat med æbler, feta og dadler
    • Rødkålssalat med honingristede valnødder

    Ja det er faktisk fantasien, og dine smagsløg, som sætter grænser. Så det er at finde de råvarer man bedst lide. Man kan jo også tilføje kød til salaten, f.eks bacon, skinkestrimler eller kyllingetern.

  • Hvidløgsbrød

    Hvidløgsbrød

    Hvidløgsbrød smager super-godt som tilbehør til lækre supper og gryderetter, samt om sommeren når der bliver grillet lækkert kød. Man kan sagtens snyde og købe sine hvidløgsflutes fra Hatting, i det lokale supermarked, men de smager ikke lige så godt som de hjemmebagte. Det tager selvfølgeligt lidt tid at lave dem selv fra bunden, men når man alligevel er i gang, kan man jo lave en dobbelt-portion. Man kan nemlig sagtens fryse sine hvidløgsflutes, efter man har kommet hvidløgssmør i.

    Hvidløgsbrød og Hvidløgsflutes
    Opskrift på

    Hvidløgsbrød

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 30 minutter
    Tilb. tid: 3 timer 30 minutter
    Samlet tid: 4 timer
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    Hvidløgssmør

    • 150 g. Blødt smør
    • 2 fed Hvidløg
    • ½ dl. Friskhakket persille

    Flutes

    • 4 dl. Vand
    • 15 g. Gær
    • 1 tsk. Salt
    • 500 g. Hvedemel

    Fremgangsmåde

    Hvidløgssmør

    • Rør smør presset hvidløg og persille sammen i en skål.
    • Rul hvidløgssmørret til en lang pølse.
    • Pak pølsen ind i bagepapir, og læg den i køleskabet.

    Flutes

    • Smuldr gæren ud i en skål med vand og rør til gæren er helt opløst.
    • Tilsæt salt og mel lidt af gangen.
    • Ælt dejen grundig, så du får en blød og elastisk dej.
    • Lad dejen hæve i 3 timer ved sturetemperatur, med en håndklæde over skålen.

    Hvidløgsflutes

    • Del dejen i to lige store stykker og form to aflange flutes.
    • Læg dem på en bage­plade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
    • Pensel dem med æg, mælk eller vand og bag dem i 20 minutter, i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft.
    • Efter de 20 minutter tager du dine flutes ud af ovnen og lader dem køle lidt af.
    • Skær dybe riller 3⁄4 ned i begge flutes og læg skiver af hvidløgssmør ned i dem alle.
    • Bag de to hvidløgsflutes i ca. 10 minutter ved 180 grader varmluft.

    Noter

    Du kan også sagtens snyde lidt, og købe et færdigbagt flute – f.eks et Ciabattabrød. Resten af fremgangsmåden er den samme.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Kartoffel Porre Suppe

    Kartoffel Porre Suppe

    Første gang jeg hørte om kartoffel porre suppe, tænkte jeg “føj, det er ikke noget for mig”. Men så blev det serveret for mig, en dag på mit arbejde – og mums. Nu står retten fast på menuen en gang om måneden. Kartoffel porre suppe smager ikke kun godt – det er også super nemt at lave. Selvfølgelig er der lidt arbejde i at skrælle kartoflerne, men værre er det heller ikke.

    Kartoffel Porre Suppe opskrift
    Opskrift på

    Kartoffel Porre Suppe

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 25 minutter
    Samlet tid: 35 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 kg. kartofler
    • 3-4 stk. porrer
    • 1,2 l. hønsefond eller bouillon
    • ½ dl. piskefløde (valgfrit)
    • 1 spsk. olivenolie
    • salt og peber

    Pynt/servering

    • Bacontern

    Fremgangsmåde

    • Start med at skrælle kartoflerne og skære dem i tern eller skiver.
    • Porrerne rengøres. Top og rod kasseres, så der kun er den hvide del tilbage. Snittes derefter i tynde skiver.
    • Sauter kartofler og porre i lidt olivenolie i en stor gryde.
    • Hæld hønsefond eller bouillon henover, så det lige dækker.
    • Kog kartofler og porre under låg i ca. 20 minutter, til kartoflerne er møre.
    • Blend det hele med en stavblender, til du får en creme suppe. Tilsæt fløden mens du blender og smag til med salt og peber.
    • Serveres med sprøde bacontern som topping.

    Noter

    Ønsker du en vegansk kartoffel porre suppe, kan du bruge grøntsagsbouillon og undgå fløde og bacontern. Du får en sundere suppe, som smager himmelsk. 
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Andre opskrifter med kartofler: Pommes Anna // Pommes Frites // Svensk Pølseret // Kartoffelmos


    Toppings til Kartoffel Porre Suppe

    Normalt servere man suppen med sprøde ristede bacontern, men der er andre alternativer:

    • Ristede rugbrødstern
    • Purløg
    • Små stykker porre
    • Græskarkerner
    • Ristede svampe
    • Sprødstegt chorizo
    • Ristede nødder
    • Croutoner

    Ja det er faktisk næsten kun fantasien som sætter grænser.

     

  • Indbagte løgringe

    Indbagte løgringe

    Indbagte løgringe er ofte noget man forbinder med Burger King eller en kinesisk restaurant, men hvorfor ikke lave dem selv? Det er enkelt og de smager super godt.

    Man kan fritere eller indbage sine løgringe på forskellige måder. Det jeg hører oftest hos folk der har prøvet at lave friturestegte løgringe, er at de blot vender dem i æg og panere dem i rasp eller hvedemel. Det kan man også sagtens gøre. Men hvis man skal lave rigtige indbagte løgringe, skal man også bruge den rigtige dej – nemlig en Beignetdej, som er en tynd dej lavet på bl.a øl.

    De sprøde løgringe er et sikkert hit som en lille snack med en lækker dip til, eller som ekstra fyld i en burger. Ja selv på en ristet hotdog kan de bruges 🙂

    Indbagte løgringe i biegnetdej
    Opskrift på

    Indbagte løgringe

    Hvis man skal lave rigtige indbagte løgringe, skal man også bruge den rigtige dej – nemlig en Beignet Dej, som er en tynd dej lavet på bl.a øl.

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 35 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Beignetdej

    • 175 g. hvedemel
    • ½ tsk. bagepulver
    • 1 tsk. salt
    • 2 dl. øl (kan erstattes af danskvand)

    Øvrige ingredienser

    • 4 stk. løg
    • 1 l. fritureolie

    Fremgangsmåde

    • Start med din Beignetdej, som laves ved at piske ingredienserne sammen til en tynd og lind dej.
    • Varm en gryde med fritureolie stile og roligt op.
    • Skær dine løg en passende skiver, og skil dem ad til en masse løgringe.
    • Tjek om olien har den rigtige temperatur. Dette gøres nemt ved at stikke en tandstik af træ i olien. Hvis det syder og bobler let omkring tandstikket, er olie perfekt.
    • Kom en håndfuld løgringe i beignetdejen og enkeltvis sænkes en løgring ned i olien. Fritér 10-12 stykker af gangen.
    • Når de er gyldne og sprøde, tages de op af olien med en hulske og lægges på et stykke køkkenrulle og drysses med lidt salt.
    • Når du har friteret alle løgringe, kan de serveres med en lækker dip.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Prøv også denne lækre opskrift på friturestegt kylling


    Tips til friterede løgringe

    Ønsker man at pifte sin hjemmelavede løgringe lidt op, er der forskellige måder at gøre det på.

    • Hæld lidt vodka eller cognac i din biegnetdej. Bare rolig – alkoholen fordamper, men giver en god smag.
    • Tilsætte lidt paprika, chili eller en helt tredje krydderi i din dej.

    Før man ikke spist alle de sprøde løgringe, kan man opbevare dem i køleskabet og så varme dem i ovnen på 200 grader varmluft i cirka 5 minutter dagen efter og så har du lækre sprøde løgringe igen. Godt hvis man er imod madspild 🙂

  • Naanbrød

    Naanbrød

    Denne velsmagende og nemme opskrift på naanbrød uden gær, tager kun 25 minutter at lave og der skal kun bruges 4 ingredienser.

    Når du først har prøvet denne opskrift én gang, vil du med garanti aldrig købe færdiglavede naanbrød i det lokale supermarked igen. De er nemlig lette, luftige og super nemme at lave. Og så kan børnene også være med i køkkenet.

    Brødende går godt sammen med krydrede retter som f.eks butter chicken eller indisk karry, men kan også spise som en lille snack, som du dypper i f.eks hummus eller tzatziki.

    Naanbrød opskrift
    Opskrift på

    Naanbrød

    Super nem opskrift på traditionelle indiske naanbrød, som kun tager ca. 25 minutter at lave.

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.38 fra 8 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 6 stk.
    Calories: 177kcal

    Ingredienser

    • 250 g. hvedemel
    • 250 g. yogurt natural
    • 2 tsk. bagepulver
    • ¼ tsk. salt

    Fremgangsmåde

    • Bland alle ingredienser i en stor skål. Det er bedst at bruge hænderne til at ælten dejen godt sammen.
    • Del dejen i 6 lige store stykker og rul dem flade med en kagerulle. De skal ca. være 15 cm. i diameter.
    • Varm en pande godt op, uden smør eller olie, og bag hvert naanbrød et par minutter på hver side. De skal være gyldenbrune og begynde at hæve lidt inden de tages af panden.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Naanbrød
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    177
    % Daglig værdi*
    Kulhydrater
     
    33
    g
    8
    %
    Protein
     
    8
    g
    13
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Variationer af naanbrød

    De traditionelle naanbrød smager super godt i sig selv, men man kan sagtens give dem lidt mere smag. Det kan gøres på flere måder:

    • Man kan f.eks blande tørrede krydderier i dejen inden man bager dem
    • Man kan pensle de færdigbagte brød med hvidløgs- eller chiliolie, eller med smeltet hvidløgsmør
    • Man kan drysse lidt salt på de færdige brød

    Tips til bagning af naanbrød

    Man kan sagtens lave sin naanbrød dagen før man skal spise dem. Men undlad at pensle dem med smør eller olie. Dette bør du først gøre når de skal serveres. Så varmer du dem i ovnen og pensler dem. Du kan også varme dem på en pande med lidt smør.

  • Risotto

    Risotto

    Risotto er en cremet risret, som kommer fra Italien. Den kan laves med mange forskellige smage og proteiner. Men inden du går i gang med at lege med forskellige variationer, er det vigtigt at have grundopskriften på plads. Den kan du finder herunder.

    Risotto opskrift
    Opskrift på

    Risotto opskrift

    Risotto kan laves i utrolig mange variationer. Men før man begynder at lege med forskellige smage, skal man have grundopskriften, og den får du her.

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 25 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 l. hønsebouillon 
    • 1 stk. skalotteløg, finthakket
    • 1 fed hvidløg, finthakket
    • 2 spsk. smør
    • 350 g. risottoris
    • 1 dl. tør hvidvin
    • 50 g. friskrevet parmesanost
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Start med at varme din hønsebouillon op i en gryde.
    • Tag en stort pande og sauter løg og hvidløg i lidt smør, til det er glasklart og mørt uden at have taget farve.
    • Tilsæt dine risottoris og sauter videre i et par minutter.
    • Hæld hvidvin på panden og lad den koge ind i risene.
    • Tilsæt kogende bouillon lidt ad gangen, så risene hele tiden er dækket, og rør i risen undervejs. Husk at smage til med salt og peber undervejs.
    • Lad risene koge i 15-18 minutter, så de er møre, men stadig med lidt bid. 
    • Inden servering, røres den friskrevet parmesan i din risotto. Velbekomme.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Populære Risotto-variationer:

    De mest populære opskrifter eller variationer af risotto er nok:

    • Risotto med svampe
    • Risotto med spinat
    • Risotto med rejer
    • Risotto med safran
    • Risotto med kylling

    Men i princippet kan du tilføje lige præcis de smage og/eller proteiner, som du har lyst til. Det kunne f.eks være:

    • chorizo
    • ærter
    • marinerede oliven
    • ristede grøntsager
    • muslinger
    • kammuslinger
    • østers
    • asparges

    Ja det er kun fantasien som sætter grænser.

    Risotto FAQ

    Hvilken type ris skal jeg bruge i min risotto?

    Det mest optimale ville være at benytte rigtige risottoris, af typen arborio eller carnaroli. Men da det ikke er alle supermarkeder som sælger disse, kan du benytte almindelige grødris. De har samme form og stivelsesindhold som risottoris og vil altså også give samme konsistens. Ris som basmati eller jasmin er helt no-go, for det vil give en helt forkert konsistens.

    Skal jeg vaske min ris inden jeg bruger dem?

    Nej! Du må aldrig vaske dine ris, uanset hvad en opskrift siger. Der er stivelse i ris, som bliver frigivet når de bliver våde. Stivelsen er med til at gøre risotto cremet, så hvis du vasker dem først, vil retten blive uspiselig.

    Kan jeg lave risotto uden bouillon?

    Det kan du sagtens. I stedet for bouillon, kan du benytte almindelig kogende vand. Det er dog vigtigt at du smager din risotto ekstra godt til med krydderier, da bouillon jo er med til at give smag.

    Hvad gør jeg med resterne af min risotto?

    Hvis du har en del risotto tilbage, når i er færdige med at spise, kan du lave Risotto al Salto, som er en sprød ris-pandekage. Lidt som når vi bruger rester af risengrød til klatkager.

     

  • Waldorfsalat

    Waldorfsalat

    Waldorfsalat er en sand klassiker, som var meget populær tilbage i 80´erne. Salaten går godt til mange retter, men til vildt SKAL man servere retten 🙂 Og når jeg skriver vildt, så mener jeg ikke kun rådyr, dådyr, harer osv. – waldorfsalat går lige så godt til and, gås, fasan, duer osv.

    Opskriften herunder er utrolig nem at lave og det tager kun et kvarters tid. Den kan fint stå og trække i køleskabet, så du kan evt. lave den om formiddagen, hvis du skal ha gæster om aftenen.

    Waldorfsalat opskrift
    Opskrift på

    Waldorfsalat

    Waldorfsalat er en sand klassiker, som var meget populær tilbage i 80´erne. Salaten går godt til mange retter, men til vildt SKAL man servere retten.

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 stængler bladselleri
    • 2 stk. æbler
    • 100 g. vindruer
    • 50 g. valnødder
    • ½ dl. piskefløde
    • 1 dl. creme fraiche
    • 1 tsk. citronsaft
    • 1 tsk. sukker
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Start med at skære bladselleri i tynde skiver. Derefter æblerne i små tern og vindruer deles i 2.
    • Valnødder hakkes groft og blandes med det grønne.
    • Rør creme fraiche og piskefløde sammen til en let dressing, og smag den til med citronsaft, sukker, salt og peber.
    • Til sidst vender du dressingen i salaten.

    Noter

    Ønsker man at gøre sin waldorfsalat mere luftig, kan man piske fløden til en let skum, inden man vender den i creme fraichen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Waldorfsalatens historie

    Waldorfsalat stammer oprindeligt fra USA. I 1896 blev retten præsenteret på Waldorf Hotel i New York City, af deres maitre d’hôtel – Osar Tschirky. Waldorfsalaten blev udviklet som en af hotellets signaturretter og bestod dengang af æble og bladselleri blandet i flødeskum og creme fraiche. Senere blev der videreudviklet på retten og der blev først tilføjet valnødder og senere også vindruer, som vi kender den i dag.

  • Arme Riddere / French Toast

    Arme Riddere / French Toast

    Morgenerne kan ofte godt være hektisk hjemme hos os, og sådan ved jeg at der er mange der har det. Derfor er morgenmaden ofte også noget der bare skal overstås hurtigt. Når det kommer til hurtig morgenmad, er arme riddere (french toast) en af ​​de retter som er tager lang tid at lave – ja de kan faktisk laves på 20 minutter, og så smager de skønt.

    Arme riddere / French Toast opskrift
    Opskrift på

    Arme Riddere / French Toast

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 4 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 8 skiver tyktskåret franskbrød efter eget valg
    • 3 stk. æg
    • dl. sødmælk
    • 1/4 tsk. salt
    • 1 tsk. Kanel Valgfrit
    • 1 tsk. Vaniljepulver Valgfrit
    • 1 tsk. Muskatnød Valgfrit
    • Smør til stegning

    Fremgangsmåde

    • Æg piskes i en skål sammen med mælk, kanel, muskatnød, vanilje og salt.
    • Læg brødskiverne i blød i blandingen i 5-10 sekunder.
    • Steg dem på en varm pande med en lille klat smør.
    • Når de er lysebrune og halvsprøde på begge sider, tages de af.
    • Serveres varme med smør og sirup.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM ARME RIDDERE

    Hvilken type brød skal man bruge?

    Du kan bruge alle typer lyst brød. Det skal bare have en tykkelse så det kan suge godt med æggemasse og steges så det stadig er blødt og svampet indeni.

    Hvor længe skal brødet ligge i blød?

    Det kommer lidt an på hvor frisk og blødt brødet er. Hvis det er helt frisk, suger det hurtigere og skal kun ligge i nogle få sekunder. Er brødet halvtørt, skal det ligge 10-15 sekunder.

    Hvad kan man servere til sine arme riddere?

    En klassisk french toast serveres med smør og lidt sirup. Men du kan i princippet servere lige præcis hvad du har lyst til. Frisk frugt, bacon eller pølse, nødder, eller måske flødeskum eller en vaniljecreme. Det er kun fantasien og dine smagsløg som sætter begrænsningen.

  • Æggesalat

    Æggesalat

    Æggesalat smager super godt oven på sild eller alene oven på et stykke franskbrød – evt. som sandwich. Det nemmeste er at købe sin æggesalat i det lokale supermarked, men den smager langt fra lige så godt som den hjemmelavede – og så er der ikke ret meget fyld i. Men hvorfor også købe, når det er super nemt at lave sin egen æggesalat. Herunder får du den opskrift som jeg har brugt i mange år.

    Æggesalat opskrift
    Opskrift på

    Æggesalat

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 36 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 6 stk. Hårdkogte æg
    • 3 spsk. Creme Fraiche
    • 3 spsk. Mayonnaise
    • 1 tsk. Dijonsennep
    • 3 tsk. Karry
    • 1 bdt. Purløg
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Pil de hårdkogte æg og hak dem groft.
    • Rør dressingen godt sammen med creme fraiche, mayonnaise, sennep og krydderier.
    • Hak en passende mængde purløg og rør dem i dressingen.
    • Til sidst vendes de hakkede æg i dressingen. Din hjemmelavede æggesalat er nu klar til servering.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Æggekage i ovn

    Æggekage i ovn

    Æggekage er en klassiker i det danske køkken. Det smager super godt, er nemt at lave og kan tilpasses dine favorit-ingredienser. Personligt tilsætter jeg altid kartofler, purløg og sprød bacon, men man kan tilsætte lige det man vil. Jeg har også haft succes med en lidt sundere æggekage, hvor der er purløg, tomat, peberfrugt og andet grønt i.

    Det hele serveres på et stykke rugbrød.

    Æggekage i ovn
    Opskrift på

    Æggekage i ovn

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 25 minutter
    Samlet tid: 35 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 12 stk. Æg
    • dl. Mælk eller fløde
    • 1 spsk. Smør til stegning
    • Salt og peber

    Fyld, som f.eks

    • Tomater i skiver
    • Kartofler i skiver
    • Bacon
    • Peberfrugt
    • Purløg

    Fremgangsmåde

    • Pisk æg med fløde/mælk, salt og peber i en skål.
    • Smelt lidt smør på en pande, som kan tåle at komme i ovnen, og hæld æggemassen på.
    • Steg æggekagen på kogepladen ved lav/mellem varme i 10 minutter.
    • I mens æggekagen er på panden, kan du gøre dit fyld klar. Du kan bruge lige hvad du vil, men purløg, kartofler og bacon er altid et hit.
    • Efter 10 minutter tilsættes fyldet og æggekagen bages færdig ved 180 grader i en forvarmet ovn i 10-15 minutter eller til æggemassen er fast.
    • Serveres på et stykke rugbrød sammen med sprød bacon og purløg. Velbekomme.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Tzatziki

    Tzatziki

    Tzatziki er super lækkert og nemt at lave selv. Det kan spises som tilbehør til grill og salater, eller som dip til burgers, pommes frites, naanbrød eller grøntsagschips. Hos os har vi næsten hele sommeren igennem frisklavet tzatziki stående i køleskabet. Og når jeg skriver frisklavet, så er det max 2 dage gammelt – herefter smager det for meget af hvidløg og ødelægger den gode smag. Men da det ikke tager lang tid at lave, er det ikke noget problem at lave nye portioner.

    Har man mange krydderurter i haven, kan man også sagtens blande en håndfuld i af dem, det giver en god smag, og man kan variere sin tzatziki hver gang. Super lækkert.

    Herunder finder du den opskrift jeg normalt benytter.

    Tzatziki opskrift
    Opskrift på

    Tzatziki

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    • 2 stk. Agurker
    • 5 dl. Græsk yoghurt (10%)
    • 3 fed Hvidløg
    • 2 spsk. Olivenolie
    • Lidt citronsaft
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Riv agurkerne på den grove side af et rivejern.
    • Vend det revet agurk i 2-3 tsk. salt, og lad det trække i 10 minutters tid, så væsken kan blive trukket ud.
    • Pres dine hvidløg og bland dem sammen med den græske yoghurt. Ønsker du en mildere eller blød smag af hvidløg, kan du koge dem et par minutter inden du presser dem.
    • Nu skal du hælde det revet agurk op i en si, og presse så meget væske ud som muligt.
    • Nu agurken har dryppet af, hældes det op i den græske yoghurt og blandes godt sammen.
    • Smag din tzatziki til med salt, peber og en smule citronsaft.

    Noter

    Jo længere tid din Tzatziki  står i køleskabet, jo kraftigere bliver hvidløgssmagen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Røræg

    Røræg

    Røræg, eller Scrambled eggs, er fast inventar i buffeten når man spiser brunch, og det er der flere grunde til. Men vigtigst er at det er nemt, lækkert og hurtigt at lave. Og så må man ikke glemme at æg er sundt.

    Røræg opskrift
    Opskrift på

    Røræg / Scrambled eggs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.04 fra 28 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 2 personer

    Ingredienser

    • 4 stk. Æg
    • 4 spsk. Mælk
    • Salt og peber
    • Smør til stegning
    • Evt. purløg til pynt

    Fremgangsmåde

    • Rør æg og mælk sammen i en lille skål, sammen med salt og peber.
    • Smelt smør på panden og hæld æggemassen på.
    • Rør hele tiden rundt i æggene, evt. med en dejskraber, indtil æggene har den rette konsistens.
    • Pynt med purløg ved servering. Velbekommen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Røræg i ovn

    Ønsker man at lave sine røræg i ovnen, kan man også sagtens det. Du hælder blot æggemassen i et lille ildfast fad og stiller den i ovnen i ca. 25 minutter ved 125 grader. Husk at rører lidt i æggene en gang imellem, så de samler sig rigtigt – ellers bliver det nærmere en æggekage.

  • Risengrød

    Risengrød

    Julen nærmer sig, og risengrød er en del julen hos mange. Men ikke hos mig – her spises risengrød hele året. Med smørklat og kanelsukker – og måske rød saft eller den klassiske nisseøl/hvidtøl ?

    Jeg hører om mange som har problemer med at deres risengrød brænder fast i gryden, så sørg for at bruge en tykbundet gryde, ikke for høj varme og ofte røre rundt i grøden. Hellere lidt lavere varme og så det tager lidt længere tid, end det brænder på. Det ser ikke så lækkert og appetitligt ud, med små brune stykker brændt grød i den fine hvide risengrød.

    Risengrød opskrift
    Opskrift på

    Risengrød

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 45 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 110kcal

    Ingredienser

    • 3 dl. Grødris
    • 1 dl. Vand
    • 1 l. Mælk
    • ½ tsk. Salt
    • Smør
    • Kanelsukker

    Fremgangsmåde

    • Hæld vand og grødris i en tykbundet gryde, og lad dem koge i nogle minutter, indtil det meste vand af væk. Pas på, den brænder nemt fast i bunden af gryden.
    • Tilsæt mælken og skru lidt ned for varmen. Juster så det hele tiden står om simre.
    • Kom lidt salt i, og rør jævnligt rundt i gryden, så risengrøden ikke brænder på.
    • Når risengrøden har den ønskede tykkelse, tages gryden af varmen.
    • Risengrød serveres med en smørklat i midten og med kanelsukker drysset udover. Skal man gå helt klassisk til værk, skal der også serveres i hvidtøl til.

    Noter

    Er der rester af grøden tilbage, er den perfekt til klatkager 🙂

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Risengrød
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    110
    % Daglig værdi*
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Sådan laver du risengrød i sengen

    En måde hvorpå du undgår at risengrøden brænder på, og du ikke hele tiden skal rører rundt i den, er ved at lave den i sengen, under dynen. Det lyder måske fuldstændig idiotisk, men den er god nok.

    • Bring risene i kog i vandet
    • Tilsæt salt og mælken og bring det igen i kog, mens du rører rundt.
    • Når grøden kogen, tager du gryden af bluset og pakker den ind i et par håndklæder, og putter den godt under dynen.
    • Håndklæder og tæpper holder godt på varmen, mens grøden bliver færdig.
    • Efter et par timer kan du tage den frem. Er den ikke helt så varm mere, giver du den et hurtigt opkog på komfuret.
    • Velbekomme 🙂

     

  • Pommes Frites

    Pommes Frites

    Pommes Frites, eller den danske version pomfritter, er noget vi alle kender og elsker. Pommes Frites er et godt alternativ til de almindelige kartofler, og passer perfekt sammen med en god bøf og hjemmerørt bearnaise sauce.

    Mange tror at det er super nemt og enkelt at lave sine egne hjemmelavede friter, men sandheden er en helt anden. Smider du blot kartoffelstykkerne i frituregryden, så bliver de hårde indeni. Smider du dem i ovnen, er det blot ovnstegte kartofler. Hemmeligheden er at få så meget stivelse ud af kartoflerne inden man steger dem. Så her få du en opskrift på perfekte hjemmelavede pommes frites ala Wassim Hallal.

    Pommes Frites opskrift
    Opskrift på

    Pommes Frites

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.50 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 15 minutter
    Tilb. tid: 1 time 30 minutter
    Samlet tid: 1 time 45 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 kg. Bagekartofler
    • Raps- eller fritureolie
    • Vand

    Fremgangsmåde

    • Bagekartofler skrælles og skæres til pommes frites i den ønskede tykkelse.
    • Nu skal du have stivelsen ud af kartoflerne – dette gøres ved at skylle dem under rindende vand i 4-5 minutter.
    • Når kartoflerne er skyllet godt igennem, skal de ligges i varm vand i en times tid. Vandet skal have omkring 55-60 grader. Vil man gerne have sine pommes frites meget bløde indeni, så kan man også koge dem let i 5 minutter. Uanset hvilken metode du benytter, skal de køle helt af bagefter – helst i køleskabet.
    • Når de er kolde, skal de steges i fritureolie ved omkring 120 grader. Når de begynder at tage den mindste farve, så skal du tage dem op og lade dem køle helt af – igen helst i et køleskab.
    • Når de igen er kolde, skal de endnu en gang i fritureolien, men denne gang ved 180-190 grader. Steg dem til de har den ønskede farve og sprødhed.
    • Nu har du de perfekte pommes frites, som blot skal have lidt salt inden servering. Velbekomme.

    Noter

    Kogning og første stegning kan med fordel laves dagen inden, pomfritterne skal serveres (man kan også fryse dem på dette stadie). 
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Ønsker man et alternativ til almindelige pommes frites, kan jeg anbefale denne lækre opskrift på Pommes Anna, som er en anden form for tilbehør, men stadig af kartoffel.