Hvad er forskellen på Sauce og Sovs?

Normalt ville mit svar være, at hvis den hænger fast på kartoflerne, så er det en sovs, mens en sauce i stedet vil glide ned over kartoflerne. Men det mere præcise svar, er at Sauce er Fransk og betyder flydende tilbehør. På dansk er det Sovs.

Sovser & Saucer - Find opskrifter på nem og lækker sovs

Vielskermad

Sovser

Er man til god gammeldags mad, så kommer man ikke uden om sovsen – og rigeligt af den. Der findes mange forskellige opskrifter på sovs og saucer, og vi har samlet de bedste af dem her på siden.

  • Kirsebærsauce

    Kirsebærsauce

    Kirsebærsauce er noget man finde på de fleste juleborde juleaften – for man kan ikke servere risalamande uden kirsebærsovs. De fleste vælge desværre at købe en kedelig fabrikslavet sauce i det lokale supermarked, hvilket er synd da en hjemmelavet smager SÅ meget bedre. Det er slet ikke særlig svært, og den kan sagtens lavet et godt stykke tid før den skal bruges, hvis den bliver opbevaret rigtigt.

    Opskriften er en jeg fandt for nogle år siden på nettet, som jeg så har piftet lidt op. Den har været et sikkert hit i familien hvert år.

    Kirsebærsauce opskrift
    Opskrift på

    Kirsebærsauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 25 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 6 personer
    Calories: 188kcal

    Ingredienser

    • 300 g. kirsebær uden sten
    • 200 g. sukker
    • 1 stk. vaniljestang
    • 1 dl. vand
    • 1 dl. kirsebærvin eller portvin
    • 1 tsk. majsstivelse

    Fremgangsmåde

    • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med sukker.
    • Hæld sukker op i en gryde sammen med vand og vin. Kog det op og lad det simre i nogle minutter.
    • Tilføj kirsebærerne og lad det hele koge op, og lad det derefter simre i ca. 10 minutter.
    • Bland majsstivelse med lidt vand og tilføj det lidt af gangen, indtil kirsebærsaucen tykner lidt. Derefter tages gryden af varmen.
    • Kirsebærsaucen kan serveres med det samme eller gemmes et par dage på køl.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Kirsebærsauce
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    188
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    0.2
    g
    0
    %
    Mættet fedt
     
    0.02
    g
    0
    %
    Flerumættet fedt
     
    0.03
    g
    Enkelumættet fedt
     
    0.02
    g
    Natrium
     
    3
    mg
    0
    %
    Kalium
     
    127
    mg
    4
    %
    Kulhydrater
     
    44
    g
    11
    %
    Sukker
     
    41
    g
    75
    %
    Protein
     
    1
    g
    2
    %
    Vitamin A
     
    32
    IU
    1
    %
    Vitamin C
     
    4
    mg
    5
    %
    Calcium
     
    9
    mg
    1
    %
    Jern
     
    0.2
    mg
    2
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Alkohol i kirsebærsaucen

    Som du kan se i opskriften, er der lidt alkohol i saucen. Men da det hele kommer op og koge, så når langt det meste, hvis ikke al alkohol at fordampe. Så både børn og gravide kan roligt nyde saucen på deres risalamande.

    Jævning af kirsebærsaucen

    Når man jævner sin kirsebærsauce, så er det vigtigt at man bruger majsstivelse, og IKKE hvedemel. Hvis man bruge hvedemel, skal saucen koge op imod 10 minutter for at fjerne smagen af mel. Gør man det med kirsebærsovs, vil dine bær blive overtilberedte og udkogte, hvilket ikke er så lækkert i en sauce.

    Hvad kan man servere kirsebærsauce til?

    Kirsebærsauce er ikke kun noget man servere på sin risalamande juleaften. Saucen kan bruges til mange forskellige ting.

    Her er nogle forslag til, hvad du kan servere kirsebærsaucen til:

    1. Desserter:
      • Over is: Et klassisk valg, hvor den søde sauce komplementerer den cremede is.
      • På pandekager og vafler: Tilføjer en frugtagtig og frisk smag.
      • Som fyld i chokoladekager eller brownies: Giver en saftig og frugtrig nuance.
      • I trifli eller lagkager: Bruges som lag sammen med flødeskum eller mascarponecreme.
    2. Bagværk:
      • Som fyld i tærter eller strudel: Giver en dejlig balance mellem sødt og syrligt.
      • I muffins eller cupcakes: Tilføjer fugtighed og smag.
    3. Kødretter:
      • Til and, gås eller andet fjerkræ: Den sød-syrlige sauce komplementerer rigt smagende kød.
      • Som glasur til grillretter: Kan pensles på under grilning for en karamelliseret overflade.
    4. Ost og Snacks:
      • Sammen med stærke oste som brie eller camembert: Den søde sauce balancerer ostens kraftige smag.
      • Som dip til ostebræt eller antipasti.
    5. Morgenmad:
      • Over grød eller yoghurt: For en sød start på dagen.
      • I smoothies eller som topping på acai bowls: Tilføjer sødme og dybde.
  • Sur-sød sovs

    Sur-sød sovs

    Sur-sød sovs er en klassiker fra kinesiske restauranter grillbarer. Sammen med ris og indbagt kylling, rejer og svin, kan man hurtigt for spist sig til lidt af en mavepine – det gør jeg i hvert fald. Det er jo som regel buffet, så man skal jo have noget for pengene 😉

    Men sur-sød sovs bruges til mange forskellige asiatiske retter, som man sagtens kan lave derhjemme. 

    Der findes mange forskellige opskrifter, men her er mit bud på en meget nem og lækker sur-sød sovs.

    Sur-sød sovs
    Opskrift på

    Sur-sød sovs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.32 fra 29 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 10 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 dl. vand
    • 2 spsk. hvidvinseddike
    • 2 spsk. sukker
    • 1 spsk. soja
    • 1 spsk. engelsk sauce
    • 2 spsk. tomatketchup eller tomatpuré
    • 1 spsk. sød chilisauce
    • 2 spsk. maizena

    Fremgangsmåde

    • Hæld alle ingredienser op i en lille gryde.
    • Under omrøring bringes den i kog.
    • Når din sur-sød har den ønskede konsistens, er den klar.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Rødvinssauce

    Rødvinssauce

    Hjemme hos os er det oftest bearnaise eller brun sovs der serveres til maden. Men skal der serveres noget lækkert kød fra en god udskæring, f.eks oksemørbrad, så laver jeg en god rødvinssauce. Det er faktisk ikke så svært, som mange går og tror. Det vigtigste er at man får reduceret rødvinen nok. Men hvis du følger opskriften herunder, så er du sikret en god rødvinssauce.

    Rødvinssauce
    Opskrift på

    Rødvinssauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.56 fra 9 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 35 minutter
    Samlet tid: 40 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 stk. skalotteløg eller 1 almindelig løg
    • 1 spsk. smør
    • 3 stk. laurbærblade
    • 1 kvist frisk timian eller rosmarin
    • 3 dl. rødvin
    • 2 dl. oksefond
    • 1 dl. piskefløde
    • 1 tsk. sukker
    • salt og peber
    • evt. lidt maizena eller saucejævner
    • evt. lidt saucekulør

    Fremgangsmåde

    • Smelt smør i en gryde.
    • Skræl og skær læg i grove tern.
    • Sauter løgene i smørret i et par minutter og tilsæt timian/rosmarin, laurbærblade og rødvin
    • Bring det hele i kog og lade det småkoge uden låg i et kvarters tid, indtil rødvinen er kogt ind til ca. det halve.
    • Tilsæt oksefond og lad det koge yderligere 10-15 minutter uden låg.
    • Hæld nu din rødvinssauce igennem en si, så du får filtreret løg, laurbærblade og krydreurter fra. Tag gerne en ske og pres saucen ud af løgstykkerne.
    • Hæld saucen tilbage i gryden, tilsæt fløde og bring gryden i kog.
    • Hvis du ønsker at saucen bliver lidt tykkere, kan du jævne den med lidt maizena.
    • Ønskes en lidt mørkere farve, kan du justere til med lidt saucekulør.
    • Rødvinssaucen smages til med sukker, salt og peber inden den serveres.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvilken rødvin skal man bruge til rødvinssauce?

    Der er mange meninger om hvilken rødvin man skal bruge. Nogen siger den billigste, andre siger det skal være en god og dyr rødvin. Jeg må være ærlig og sige at jeg bruger hvad jeg har. Indrømmet – jeg bruger dog ikke den flaske Châteauneuf-du-Pape 2014, som jeg har stående i skabet 😉

    Men en god tommelfingerregel er, at kan du li vinen når du drikker den rent, så kan den også bruges i saucen.

    Kan børn og gravide spise rødvinssauce?

    Svaret er kort: JA, det kan de.

    Når man koger en vin ind, er det kun smagen der er tilbage. Der er ikke den mindste smule alkohol tilbage. Så behøves ikke lave en anden slags sauce til børn og gravide.

  • Dulce De Leche

    Dulce De Leche

    Dulce De Leche er et fint ord for karamel sauce eller creme. Ja det er faktisk den nemmeste måde at lave en karamel på, da man kun skal bruge en enkel ingrediens, som man enten kan købe eller lave selv. Vælger man at lave den selv, skal man kun bruge 2 ingredienser, som du højst sandsynligt allerede har derhjemme – nemlig sukker og mælk.

    Dulce De Leche kan bruges til både kager, desserter og lækre snacks, som f.eks chokoladebarer med karamel. Du kan også bruge den på brød og boller, som alternativ til honning eller nutella.

    Dulce De Leche
    Opskrift på

    Dulce De Leche

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Tilb. tid: 4 timer
    Samlet tid: 4 timer
    Servings: 6 personer
    Calories: 114kcal

    Ingredienser

    Fremgangsmåde

    • Hæld kondenseret mælk i et patentglas og luk låget, så glasset er luft og vandtæt.
    • Tag en stor gryde og fyld den med vand.
    • Læg patentglasset ned i vandet og bring det i kog.
    • Lad det koge i 4 timer og tag herefter glasset op og sæt til afkøling.
    • Pisk den bløde karamel med en håndmixer til en blød konsistens.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Dulce De Leche
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    114
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    2.8
    g
    3
    %
    Kulhydrater
     
    19.5
    g
    5
    %
    Protein
     
    2.5
    g
    4
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

  • Barbecue Sauce

    Barbecue Sauce

    Barbecue sauce er super lækkert og bruges til mange forskellige ting. Især om sommeren, hvor man griller meget, er barbecue uundværligt, da den ofte bruges som marinade til sit kød. Men saucen bruges også i f.eks Pulled Pork burger og som en dip til chips eller friske grøntsager.

    Barbequesauce
    Opskrift på

    Barbecue Sauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 25 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 4 dl.

    Ingredienser

    • 1 stk. løg, i tern
    • 2 fed hvidløg
    • 2 dl. ketchup
    • 1 dl. vand
    • 3 spsk. brun farin
    • 3 spsk. æblecidereddike
    • 3 spsk. soja
    • 2 spsk. engelsk sauce
    • 2 tsk. dijon sennep
    • 1 tsk. røget paprika
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Tag en gryde og hæld alle ingredienser op i.
    • Tænd på middel varme.
    • Lad det hele koge op under omrøring, indtil du har en ensartet marinade. Lad det herefter simre i 15-20 minutter ved lav varme.
    • Smag barbecuesaucen til med salt og peber.
    • Lad den køle lidt af inden du hælder den op i en blender. Blend til du har den ønskede konsistens, hvilket både kan være helt glat eller med lidt struktur.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Tips til hjemmelavet Barbecue Sauce

    Barbecue sauce kan, lige som med alle andre saucer og dips, tilsmages præcis som du vil ha det. Derfor kan du sagtens undlade eller erstatte nogen af ingredienserne i opskriften ovenfor.

    American Style Barbeque Sauce har en røget smag, som jeg godt kan li. Ønsker man ikke dette, kan man undlade røget paprika, eller erstatte den med den søde udgave.

    Brun farin kan fint erstattes med andre typer sukker, som f.eks musvocadosukker.

    Engelsk Sauce kan f.eks erstattes af worcestershire sauce, balsamico, fish sauce, ekstra soja eller man kan helt undlade den.

    Æblecidereddike kan erstattes af andre typer madlavnings eddiker, som f.eks hvidvinseddike.

    Derudover kan man selv justere op eller ned for hvidløgssmagen i sin barbecue sauce.

  • Creme Anglaise

    Creme Anglaise

    Crème anglaise er et fint navn for en kold vanilje creme eller vaniljesovs om man vil. Den smager super godt og passer perfekt til friske frugter og bær. Den kan også bruges til andre ting, men det kan du læse mere om længere nede på siden.

    Creme Anglaise
    Opskrift på

    Creme Anglaise

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    3.34 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 dl. mælk
    • 4 dl. piskefløde
    • 1 vaniljestang
    • 100 g. sukker
    • 6 stk. æggeblommer

    Fremgangsmåde

    • Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud af den.
    • Hæld mælk og fløde op i en gryde, sammen med vaniljestangen.
    • Varm den op ved mellem varme, til lige under kogepunktet. Rør rundt undervejs, så mælken ikke brænder på.
    • I en skål hælder du æggeblommer, sukker og vaniljekorn op i, og blander det godt sammen til en æggesnaps.
    • Når mælkeblandingen er tæt på kogepunktet, tages vaniljestangen op, og en tredjedel af det hældes op i æggesnapsen og blandes.
    • Nu tager du skålen med æggesnaps og mælkeblanding, og hælder den over i gryden til resten af mælkeblanding. Gør det lidt af gangen, mens du rører rundt med en dejskraber. Sørg for at komme godt ud i kanterne, så der ikke er noget æg der bliver til røræg.
    • Nu skal cremen varmes stille og roligt op på middel varme, mens du rører rundt i den. Når du kommer op på 82-84 grader, skal du tagen gryden af blusset. Din creme anglaise burde nu være legeret og blevet lidt tykkere. Men pas på med temperaturen – kommer den over 84 grader, skiller den.
    • Si massen og sæt den herefter på køl indtil den skal bruges. Den bliver tykkere når den køles ned.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Creme Anglaise kan bruges til:

    Ja jeg kunne blive ved.

    Sådan laver du vaniljeis af creme anglaise

    Creme anglaise egner sig udmærket til at blive hældt i en ismaskine og lave vaniljeis af den. Da cremen er legeret, får du en afsindig lækker og cremet is.

  • Bearnaise Sauce

    Bearnaise Sauce

    Bearnaise Sauce er en sand klassiker i det franske køkken. Herhjemme bliver den også spist i store mængder – desværre bare ikke hjemmelavet, men som købe-sauce. Det er utroligt synd, da hjemmelavet bearnaise sauce bare smager bedre. Men det kan også være en svær sauce at lave, da den nemt skiller. Men følger man min opskrift herunder, så kan det næsten ikke gå galt. Skulle det gå galt, kan saucen nogen gange reddes ved at tilføje et par spsk. kold vand. Hjælper det ikke, må man starte forfra. Og bare rolig, jeg skulle også lave den et par gange, før den sad lige i skabet. Efterfølgende har jeg tilpasset opskriften lidt, så min bearnaise er rimelig nem at lave.

    hjemmelavet Bearnaise Sauce
    Opskrift på

    Bearnaise Sauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.67 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Bearnaise essens

    • 5 spsk. hvidvinseddike
    • 5 spsk. hvidvin
    • 1 stk. skalotteløg
    • 2 stængler estragon
    • 1 knsp. salt

    Bearnaise sauce

    • 3 spsk. bearnaise essens
    • 4 stk. æggeblommer
    • 200 g. klaret smør
    • 3 spsk. friskhakket estragon
    • citronsaft

    Fremgangsmåde

    Bearnaise essens

    • Skalotteløg pillet og hakkes groft.
    • Hæld i en lille kasserolle sammen med hvidvin, hvidvinseddike, salt og estragon-stængler.
    • Lad det hele koge op i nogle få minutter, indtil halvdelen af væsken er fordampet.
    • Sigt essensen i en skål og sæt den til side.

    Klaret smør

    • Varm smør op i en lille gryde ved svag varme.
    • Når det er smeltet, skal gryden tages af blusset. Vallen vil falde til bunds i løbet af nogen minutter.
    • Hæld langsomt den klarede smør op i en lille kande, uden at vallen kommer med.

    Bearnaise sauce

    • Hæld essens og æggeblommer i en tykbundet kasserolle og skru op på middel varme.
    • Nu skal du piske kraftigt, så massen bliver luftig. Den må endelig ikke blive for varm.
    • Når den begynder at tykne lidt, skal du tage kasserollen af varmen og tilsætte klaret smør meget lidt af gangen. Husk at piske kraftigt hele tiden.
    • Sæt gerne gryden tilbage på det varme blus en gang imellem, så saucen holder på varmen.
    • Når der ikke er mere smør tilbage, og armen er godt øm, skal du komme estragon i og smage til med citronsaft.
    • Når bearnaise saucen har 55-60 grader, skal du servere den straks. Det er vigtigt at den ikke bliver varmere end 60 grader, da den så vil skille.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Lun bearnaise Sauce

    Jeg hører ofte at folk “klager” over at deres bearnaise sauce er halvkold/lun når den serveres. Og her må jeg bare sige, at sådan er det bare. Du må erkende, at du ikke kan servere en brændende varm bearnaise. Kommer temperaturen over 60 grader, skiller saucen og du kan starte forfra. Så koncentrer dig om at få samlet en god sauce, som er lige så god lun. Når du får noget erfaring, kan du komme tættere på de 60 grader, så den hjemmelavede bearnaise er lidt varmere ved servering.

    Bearnaise Sauce FAQ

    Hvorfor skiller min bearnaise sauce?

    Det kan der være to grunde til: Enten er den blevet for varm, eller også har du tilsat smørret for hurtigt.

    Min bearnaise er blevet for varm, kan den reddes?

    Hvis din bearnaise er blevet så varm at æggene er begyndt at koagulere, så kan den ikke reddes. Din sovs vil blive til røræg, så den skal kasseres.

    Kan jeg redde min skilte bearnaise?

    Måske, det kommer an på hvor meget den er skilt. Men prøv at tilsætte 1-2 spsk. koldt vand. Virker det ikke, må du nok starte forfra.

    Findes der alternativer til estragon?

    Hvis du ikke har noget estragon, kan du benytte kørvel i stedet for.

  • Andesauce

    Andesauce

    Når det er jul, vil man gerne gør lidt ekstra ud af julemiddagen. Og er der noget som kan ødelægge en god middag, så er det andesaucen. Hvis din sauce ikke smager af nok, så kan det ødelægge en hel middag. Men fortvivl ikke – hvis du følger opskriften herunder, så er du sikret den perfekte andesauce. Det eneste det kræver, er at du gemmer andefonden/væden fra når du steger din andesteg, ellers er det svært at få et godt resultat. Man kan købe flydende andefond og også i pulverform, men det er ikke helt det samme. Men i nødstilfælde kan det gå an.

    Andesauce
    Opskrift på

    Andesauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.50 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 10 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 6 dl. Andefond fra da du stegte anden
    • 2 spsk. Smør
    • 2-3 spsk. Hvedemel
    • ½ dl. Piskefløde
    • Salt og peber
    • Ribsgele
    • Lidt kulør

    Fremgangsmåde

    • Tag en gryde og smelt smør. Tilsæt mel, så du får en melbolle.
    • Tilføj andefond lidt af gangen mens du pisker i sauce. Forsæt til du har den ønskede konsistens.
    • Rør fløde i saucen og smag til med lidt ribsgele, salt og peber.
    • Mangler saucen stadig lidt smag, så tilsæt en smule af det afskummede fedt fra anden. Du kan også benytte Gastrik, hvis du vil have lidt mere dybde i saucen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

  • Gastrik

    Gastrik

    Gastrik er en karamelliseret vineddike-sirup, som er super god til at justere smagen når man laver saucer, supper eller sammenkogte gryderetter. Når man laver sovs, kan det nogen gange være svært at få den helt rigtige smag og dybde; og det er her at gastrik kommer til sin ret. Én til to spiseskefulde kan hæve niveauet fra en gennemsnitlig ret til perfekt servering. Det er simpelthen en gude-ingrediens, som alle bør have i sit køkken. Og da den er super-enkel at lave, er der ikke nogen undskyldninger for ikke at have det 🙂

    Herunder får du den opskrift jeg altid bruger. Og ja, den er tyvstjålet lånt af Claus Meyer, som er ham der har introdukseret Danmark for opskriften.

    Gastrik opskrift
    Opskrift på

    Gastrik

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 2.5 dl.
    Calories: 429kcal

    Ingredienser

    • 2 dl. æbleeddike 
    • 100 g. sukker

    Fremgangsmåde

    • Tag en gryde/kasserolle med tyk bund og smelt sukkeret ved medium varme.
    • Når du har en gylden karamel, tilsætter du eddiken. Det kan godt sprutte lidt, så pas på.
    • Drej gryden lidt rundt, så sukkeret bliver oplyst i eddiken og lad det småkoge ved medium varme i små 10 minutter. Det er vigtigt at gastrikken ikke koges for tyk, for den bliver mindst dobbelt så tyk når den er kold.
    • Når den er færdig, lader du den køle lidt af, inden du hælder den på en skoldet flaske og sætter låg på.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Gastrik
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    429
    % Daglig værdi*
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvordan bruges gastrik i saucen?

    Det er faktisk ganske enkelt at benytte gastrik i sin madlavning. Når du er ved at være færdig med din sauce eller gryderet, og blot skal smage den til, så kan du tilsætte en smule gastrik, på samme måde som med salt og peber. Altså tilsætte lidt af gange, smage på den og justere med ekstra gastrik eller krydderier.

    Første gang du bruger din gastrik i køkkenet, skal du nøjes med at tilsætte ½ spiseske af gangen, så du ved hvor meget smag den giver. Når du har brugt den nogen gange, lærer du smagen at kende og kan evt. hælde direkte fra flasken.

    Gastrik FAQ

    Hvor lang holdbarhed har gastrik?

    Da hovedingrediensen er eddike, har den en forholdsvis lang holdbarhed. Den kan nemt stå 2-3 måneder på køkkenbordet.

    Kan man bruge gastrik til andet end saucer?

    Ja du kan i teorien bruge gastrik til hvad som helst. Saucer, gryderetter, supper osv. You name it.

    Hvor meget gastrik skal man bruge?

    Det kommer jo an på hvor meget smag du skal bruge. Men start med ½ spsk. og prøv dig frem. Personligt benytter jeg 1-2 spsk.

  • Millionbøf

    Millionbøf

    Millionbøf er noget vi alle kender og har fået som barn. Typisk blev den serveret med kartoffelmos og rødbeder, men spaghetti eller ris er også en mulighed.

    Mange forveksler millionbøf med traditionel kødsauce – og af god grund. De to sovser minder nemlig meget om hinanden, men hvor man kan bruge forskellige former for fyld i kødsovsen, så er det lidt anderledes med millionbøf.

    Millionbøf
    Opskrift på

    Millionbøf

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 40 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 150kcal

    Ingredienser

    • 500 g. hakket oksekød
    • 1 stk. løg
    • 5 dl. bouillon (oksekød)
    • 2 stk. laurbærblade
    • salt og peber
    • madkulør
    • meljævning eller maizena
    • 2 spsk. smør eller olie

    Fremgangsmåde

    • Start med at hakke løget forholdsvist fint.
    • Brun dine hakkede løg godt af i smør eller olie, i en mellemstor gryde.
    • Tilsæt hakket oksekød og brun det af sammen med løgene.
    • Hæld bouillon op i kødet sammen med laurbærblade.
    • Læg låg på og lad millionbøffen simre 20-25 minutter, inden du jævner med meljævning eller maizena udrørt i vand.
    • Giv din millionbøf en smule madkulør, inden du smager til mad salt og peber.
    • Fjern laurbærblade inden servering.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Millionbøf
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    150
    % Daglig værdi*
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Millionbøf kan serveres med kartofler, pasta, spaghetti, ris (evt. blomkålsris) eller med min favorit – kartoffelmos og rødbeder. Mums.

  • Hollandaise Sauce

    Hollandaise Sauce

    Hollandaise Sauce er en af mine personlige favoritter blandt saucer. Den går godt sammen med mange forskellige retter, heriblandt fisk. Men der hvor jeg oftest spiser hollandaise, er faktisk til morgenmad, til en lækker Eggs Benedict.

    Ofte når snakken falder på hollandaise eller bearnaise, bliver Knorr saucerne tit nævnt da de er nemme at lave. Men hjemmelavet hollandaise er faktisk næsten lige så nemt, når man først har prøvet det et par gange. Og så smager den selvfølgelig meget bedre end de færdiglavede man køber. Herunder finder du den opskrift jeg altid benytter. Jeg har lavet den i to varianter. Opskriften er den samme i begge to, men fremgangsmåden er forskellig. Den første opskrift er den “sikre” opskrift. Her er du næsten 100% sikker på at den ikke skiller. Den anden opskrift er den “rigtige”. Du bestemmer selv hvilken du vælger  resultatet bliver det samme 🙂

     

    Saucer
    Opskrift på

    Hollandaise Sauce som ikke skiller

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 150 g. Smør
    • 3 stk. Pasteuriserede æggeblommer
    • 1 spsk. Hvidvin
    • 1 spsk. Citronsaft
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Hæld æggeblommer og hvidvin i en gryde, og varm det langsomt op.
    • Skær dit smør i små tern, og tilsæt dem lidt af gangen, mens det hele varmes op. Pisk godt hele tiden. Den kolde smør som hele tiden bliver tilsat, gør at saucen ikke bliver for varm.
    • Når der ikke er mere smør, forsætter du med at piske indtil saucen bliver tyk og cremet og temperaturen er passende. herefter kan du smage den til og servere den.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Saucer
    Opskrift på

    Hollandaise Sauce – Den rigtige måde

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.67 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 150 g. Smør
    • 3 stk. Pasteuriserede æggeblommer
    • 1 spsk. Hvidvin
    • 1 spsk. Citronsaft
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Smelt smørret i en lille gryde og stil det til side, så det kan køle lidt af.
    • Hæld æggeblommer og hvidvin op i en anden lille gryde, og pisk det luftigt ved svag varme.
    • Nu skal du tilsætte smørret MEGET stille og roligt, mens du pisker kraftigt. Tilsæt det ikke hurtigere end du kan nå at få det til at binde i sovsen.
    • Forsæt med at piske grundigt mens du smager hollandaisen til med citronsaft, salt og peber. Pas på at den ikke bliver for varm, så skiller den nemlig.
    • Den hjemmelavede hollandaise sauce skal serveres med det samme, da den hurtigt bliver kold.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Kan man redde en skilt hollandaise sauce?

    Både ja og nej. Det kommer an på hvor meget sauce er skilt. Men her får du nogle forskellige tips, som du kan prøve hvis uheldet er ude:

    1. Du skal hurtigt sænke temperaturen på saucen. Dette gøres ved at hælde en lille smule iskold vand i, og piske godt så saucen igen emulgere.
    2. Varm to til tre spsk. piskefløde op, som langsomt piskes i saucen. Dette kan nogen gange redde en skilt sauce.
    3. Det sidste tip er simpelthen at at tage 2 æggeblommer og piske dem sammen. Tilsæt dem herefter i sauce lidt af gangen, mens der piskes. Så skulle sauce gerne samle sig igen.

    I de fleste tilfælde virker den første metode. Men er det ikke nok, så går du videre et af de andre 2 tips. Er der intet der virker, kan man blive nød til at starte forfra. Det gode er at det heldigvis er forholdsvist hurtigt og nemt at lave en ny hollandaise sauce.

     

  • Chokoladesovs

    Chokoladesovs

    Chokoladesovs, eller chokoladesauce hvis man skal være fin på den, er noget de fleste elsker. Det kan bruges som tilbehør eller pynt på utrolig mange ting. Pandekager og flødeis er blandt favoritterne når der skal spise chokoladesovs.

    Mange tror fejlagtigt at chokoladesovs er svært at lave, men det er det bestemt ikke. Med to ingredienser bliver det vist ikke meget mere simpelt.

    Chokoladesovs
    Opskrift på

    Chokoladesovs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.31 fra 13 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 6 personer
    Calories: 363kcal

    Ingredienser

    • 3 dl. Piskefløde
    • 200 g. Mørk chokolade, min 50%

    Fremgangsmåde

    • Hak chokolade i små stykker.
    • Hæld piskefløde op i en gryde sammen med den hakkede chokolade.
    • Varm fløden op så chokoladen smelter. Den er klar når chokoladesovsen er jævn og fin.

    Noter

    Chokoladesovsen er bedst når den serveres lun. Man kan sagtens lave den dagen i forvejen og så varme den op i f.eks mikroovnen inden servering.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Chokoladesovs
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    363
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    31
    g
    36
    %
    Mættet fedt
     
    19
    g
    86
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    8
    g
    Natrium
     
    17
    mg
    0
    %
    Kalium
     
    237
    mg
    7
    %
    Kulhydrater
     
    19
    g
    5
    %
    Sukker
     
    14
    g
    25
    %
    Protein
     
    3
    g
    5
    %
    Vitamin A
     
    752
    IU
    30
    %
    Vitamin C
     
    0.3
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    54
    mg
    7
    %
    Jern
     
    2
    mg
    22
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

  • Spaghetti med Kødsovs

    Spaghetti med Kødsovs

    Spaghetti med kødsovs er en sikker vinder i de fleste hjem, både hos børn og voksne. Børn elsker det og kokken synes det er super nemt at lave – en Win-Win situation 🙂

    Det gode med kødsovs er at man kan tilsætte næsten lige de smage man vil, og man kan sågar undlade kødet og benytte grøntsager i stedet for, hvis man er vegetar.

    Er du eller dine børn ikke så vilde med grøntsager, er det en god måde at få “smuglet” lidt grønt indenbords, da det er nemt at skjule i den lækre sovs.

    Kødsovs
    Opskrift på

    Spaghetti med kødsovs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.50 fra 10 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 555kcal

    Ingredienser

    Kødsovs

    • 500 g. Hakket oksekød, 15-18%
    • 1 stk. Løg
    • 1 ds. Hakkede tomater
    • 1 ds. Tomatpuré (lille dåse)
    • ½ dl. Fløde
    • 2 spsk. Smør el. olie
    • Salt og peber

    Pasta/Spaghetti

    • 400 g. Tørret spaghetti eller frisk pasta
    • 1 tsk. Salt

    Fremgangsmåde

    Kødsovs

    • Smelt smør i en gryde.
    • Hak dit løg fint og brun det af i det smeltede smør.
    • Tilsæt kødet og brun det godt af.
    • Hæld de hakkede tomater i gryden, sammen med tomatpuréen.
    • Lad det småsimre i 3-4 minutter.
    • Hæld fløden i og lad den igen småsimre i et par minutter, hvorefter du smager til med salt og peber.

    Spaghetti

    • Bring en gryde med vand og salt i kog.
    • Kog spaghetti/pasta som anført på pakken og server kødsovsen med spaghetti og evt. ost.

    Noter

    Ønsker man lidt mere fyld i kødsovsen, kan man sagtens tilsætte lidt grøntsager, bacontern eller cocktailpølser. 

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Spaghetti med kødsovs
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    555
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    30
    g
    35
    %
    Mættet fedt
     
    14
    g
    64
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    11
    g
    Natrium
     
    389
    mg
    4
    %
    Kalium
     
    763
    mg
    22
    %
    Kulhydrater
     
    39
    g
    10
    %
    Sukker
     
    5
    g
    9
    %
    Protein
     
    31
    g
    52
    %
    Vitamin A
     
    705
    IU
    28
    %
    Vitamin C
     
    14
    mg
    19
    %
    Calcium
     
    68
    mg
    9
    %
    Jern
     
    4
    mg
    44
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

  • Persillesovs

    Persillesovs

    Persillesovs er en gammel og klassisk sovs, som oftest serveres til f.eks. stegt flæsk eller en stegt rødspætte.

    Der findes flere slags persille herhjemme, men når man skal lave persillesovs, er det kruspersille man skal bruge. Den bredbladede persille, som man også kan købe herhjemme, kan til nød også bruges, men den er noget kraftigere i smagen.

    Persillesovs
    Opskrift på

    Persillesovs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.27 fra 26 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 123kcal

    Udstyr

    • Gryde
    • Piskeris

    Ingredienser

    • 2 spsk. Smør
    • 2 spsk. Mel
    • dl. Mælk
    • 1 bundt Hakket persille
    • Salt og hvid peber

    Fremgangsmåde

    • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mel.
    • Pisk det godt sammen og tilsæt mælk lidt af gangen mens du pisker. Pas på det – det brænder nemt på.
    • Når sovsen har den ønskede tykkelse, tilsætter du det hakkede persille og smager til med salt og peber.
    • Lad persillesovsen småkoge i 5-6 minutter under omrøring. Dette fjerner smagen af mel.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Persillesovs
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    123
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    7
    g
    8
    %
    Mættet fedt
     
    4
    g
    18
    %
    Flerumættet fedt
     
    0.3
    g
    Enkelumættet fedt
     
    2
    g
    Natrium
     
    90
    mg
    1
    %
    Kalium
     
    228
    mg
    7
    %
    Kulhydrater
     
    11
    g
    3
    %
    Sukker
     
    4
    g
    7
    %
    Protein
     
    4
    g
    7
    %
    Vitamin A
     
    1557
    IU
    62
    %
    Vitamin C
     
    19
    mg
    25
    %
    Calcium
     
    133
    mg
    17
    %
    Jern
     
    1
    mg
    11
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Persillesovs uden mælk

    Kan du ikke tåle mælk, eller ønsker du blot en veganer-persillesovs, så kan du bruge vand fra de kogte kartofler i stedet for mælk. Skal der ikke serveres kartofler til, kan du lave en grøntsagsbouillon og bruge i stedet for. Resten af opskriften er den samme – en almindelig opbagt sovs, hvor der blot tilsættes hakket persille.

    1. Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet, og pisk, til melet er opsuget i smørret.
    2. Tilsæt grøntsagsbouillon lidt af gangen, under konstant piskning.
    3. Kog din persillesovs igennem ca. 5 minutter, så melsmagen forsvinder.
    4. Tilsæt den hakkede persille og smag til med salt og hvid peber.
    5. Din klassiske persillesovs er nu klar til servering.
  • Mornaysauce

    Mornaysauce

    Mornaysauce er en klassisk fransk sauce, der er kendt for sin rige og cremede konsistens samt sin dybe ostesmag. Den er en variation af den traditionelle bechamelsauce, hvor ost er tilsat for at give den ekstra dybde og smag.

    Mornaysauce kan bruges til mange forskellige retter, men der hvor den oftest benyttes, er i den hjemmelavede lasagne, hvor den er en vigtig ingrediens. Der er mange som tager fejl af Mornaysauce og Bechamelsauce, hvilket er forståeligt – den store forskel er faktisk kun at der er ost i Mornaysauce, det er der ikke i Bechamelsaucen, som er en fransk grundsauce af mælk, smør og mel. Den bruges f.eks i Persillesovs.

    Mornaysauce
    Opskrift på

    Mornaysauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.45 fra 9 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 271kcal

    Udstyr

    • Gryde

    Ingredienser

    • 2 spsk. Hvedemel
    • 4 dl. Letmælk
    • 45 g. Smør
    • 3/4 tsk. Fintrevet muskatnød
    • 125 g. Revet ost
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Smelt smør i en tykbundet gryde og tilsæt derefter mel mens du pisker grundigt.
    • Når melet har suget alt smøret og er en samlet klump, piskes mælken langsomt i, lidt af gangen.
    • Bring saucen i kog mens du pisker, og tilsæt osten og muskatnød.
    • Når osten er smeltet, smages mornaysaucen til med salt og peber.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Mornaysauce
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    271
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    20
    g
    24
    %
    Mættet fedt
     
    12
    g
    55
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    5
    g
    Natrium
     
    318
    mg
    4
    %
    Kalium
     
    203
    mg
    6
    %
    Kulhydrater
     
    11
    g
    3
    %
    Sukker
     
    5
    g
    9
    %
    Protein
     
    12
    g
    20
    %
    Vitamin A
     
    799
    IU
    32
    %
    Vitamin C
     
    0.01
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    357
    mg
    45
    %
    Jern
     
    0.4
    mg
    4
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad er Mornaysauce?

    Mornaysauce er en hvid sauce lavet på en base af smør, mel og mælk. Når denne grundbase er tilberedt, tilsættes revet ost, typisk en kombination af Gruyère og Parmesan, skønt andre oste også kan bruges. Resultatet er en glat og lækker sauce, der er perfekt til en række retter.

    Hvordan kan den bruges?

    Mornaysauce er utroligt alsidige og kan bruges i mange forskellige retter:

    • Gratinerede retter: Hæld saucen over grøntsager, pasta eller fisk, og bag dem i ovnen, indtil de er gyldne og boblende.
    • Lasagne: Brug Mornaysauce som et lag i din lasagne for ekstra smag og cremethed.
    • Pasta: Bland saucen med din yndlingspasta for en hurtig og lækker ret.
    • Som dip: Server den varm som en dip til grøntsagsstænger eller brød.

    Tips til Perfekt Mornaysauce

    • Konstant omrøring: Når du laver saucen, er det vigtigt konstant at røre for at forhindre klumper og sikre en glat konsistens.
    • Friske ingredienser: Brug frisk revet ost for den bedste smag og konsistens.
    • Smag til: Tilpas mængden af ost og krydderier efter din egen smag. Nogle foretrækker en stærkere ostesmag, mens andre ønsker en mere subtil version.

    Historien bag Mornaysauce

    Mens Mornaysauce er en klassiker i det franske køkken, er dens præcise oprindelse lidt uklar. Det menes, at den blev opkaldt efter Philippe de Mornay, en fransk diplomat fra det 16. århundrede, skønt det er uklart, om han faktisk havde noget at gøre med saucens oprettelse.