Vielskermad

Mortens aften

  • Langtidsstegt and

    Langtidsstegt and

    Julen er en af de bedste tider på året. Masser af hygge og god stemning, gaver, konfekt og selvfølgelig god julemad. En traditionel dansk julemiddag består af andesteg, og måske flæskesteg, hvide, franske og brunede kartofler, rødkål og en god brun andesovs. Men passer man ikke på, kan man godt få en lidt tør og kedelig andesteg, da den hurtigt får for meget. Derfor anbefaler jeg altid at langtidsstegt and. Det tager noget længere tid, men du er garanteret en perfekt stegt and med saftigt kød.

    Fyldet i en langtidsstegt and kan variere meget alt efter smag, så du behøver ikke følge opskriften herunder 100% når det angår fyldet. Du kan sagtens lave helt om på det, når bare du følger tider og temperaturer.

    Langtidsstegt and
    Opskrift på

    Langtidsstegt and

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 20 minutter
    Tilb. tid: 6 timer
    Samlet tid: 6 timer 20 minutter
    Servings: 6 personer
    Calories: 2111kcal

    Ingredienser

    Anden

    • 1 stk. And af god kvalitet. Ca. 3000-3200 g.
    • 3 stk. Æbler
    • 1 håndfuld Svesker
    • ½ stk. Appelsin

    Andefond

    • Indvolde fra anden, dog ikke leveren
    • 2 stk. Gulerødder
    • 1 stk. Persillerod 
    • ½ stk. Appelsin
    • 1 l. Vand

    Andesauce

    • 2 spsk. Smør
    • 3 spsk. Hvedemel
    • Andefond
    • ½ dl. Piskefløde
    • Salt og peber
    • Ribsgele
    • Lidt kulør

    Fremgangsmåde

    And og Andefond

    • Start med at tjekke om anden er ordenligt soigneret, fjern eventuelle fjer og posen med indmad. Skyld godt efter mand vand, så der ikke er noget blod indeni anden.
    • Del og skræl appelsinen og skær den i grove tern sammen med æblerne. Kom dem sammen med sveskerne op i anden og luk med en kødnål eller tandstik. Bind evt. lårene sammen med kødsnor.
    • Krydr anden med salt og peber og læg den med brystet nedad på en rist i et ildfast fad eller bradepande.
    • Skræl gulerødder og persillerod. Skær dem i grove stykker og læg op i bradepanden sammen med den anden halvdel af appelsinen, indvolde og vand.
    • Sæt det hele ind i en kold ovn ved 110 grader almindelig ovn (ikke varmluft) i 4-5 timer. Hver 30-45 minut bør du hælde lidt væde, fra bradepanden, over anden. Det giver ekstra smag i kødet.
    • Efter 4-5 timer hælder du væde fra bradepanden igennem en si og over i en skål, det skal bruges til saucen.
    • Hæv temperaturen i ovnen til ca. 200 grader og steg videre indtil den ønskede kernetemperatur nåes.
    • Er skindet stadig ikke sprødt, kan du gi det et par minutter med grillfunktionen. Men hold godt øje med anden – det gør stærkt.
    • Tag anden ud af ovnen, og lad den hvile i ca. 20 minutter inden du skære den ud.

    Andesauce

    • Er der meget fedt i andefonden/væden, kan du lige tage det værste med en ske.
    • Tag en gryde og smelt smør. Tilsæt mel, så du får en melbolle.
    • Tilføj andefond lidt af gangen mens du pisker i sauce. Forsæt til du har den ønskede konsistens.
    • Rør fløde i saucen og smag til med lidt ribsgele, salt og peber.
    • Mangler saucen stadig lidt smag, så tilsæt en smule af det afskummede fedt fra anden. Du kan også benytte Gastrik, hvis du vil have lidt mere dybde i saucen.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Langtidsstegt and
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    2111
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    204
    g
    240
    %
    Mættet fedt
     
    71
    g
    323
    %
    Flerumættet fedt
     
    26
    g
    Enkelumættet fedt
     
    95
    g
    Natrium
     
    358
    mg
    4
    %
    Kalium
     
    1066
    mg
    30
    %
    Kulhydrater
     
    6
    g
    2
    %
    Sukker
     
    0.4
    g
    1
    %
    Protein
     
    59
    g
    98
    %
    Vitamin A
     
    1143
    IU
    46
    %
    Vitamin C
     
    14
    mg
    19
    %
    Calcium
     
    68
    mg
    9
    %
    Jern
     
    12
    mg
    133
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Kan man stege sin and dagen forinden?

    Ja det kan du sagtens gøre, og det gør jeg oftest også selv. Når anden er færdigstegt, skal den skæres/klippes i stykker, lægges i et ildfast fad og stilles på køl indtil 45 minutter før du skal servere det.

    Når du se skal genvarme det, tager du det ud af køleskabet og lader det stå på bordet i 15-20 minutter. Herefter pensler du kødet med andefedt, lægger du stanniol over fadet og sæt det i ovnen ved 125 grader i 20 minutter. Herefter tager du stanniolen af og tjekker om skindet er sprødt, ellers giver du det et par minutter på grillfunktionen. Nemt og bekvemt.

    Flæskesteg og langtidsstegt and på samme tid

    Skal man servere både and og flæskesteg til julemiddagen, kan det godt være et lille problem. I dette tilfælde ville jeg lave anden dagen forinden. Hvis anden pensles godt med andefedt kan den lunes på nederste rille under flæskestegen.  Følg evt. instruktionerne i afsnittet ovenfor.

    Lækkert tilbehør til anden

    Man kan som tidligere nævnt gå traditionelt til værks, med hvide, brunede og franske kartofler, rødkål og brun sauce. Det gør man som regel til jul. Men man kan jo også spise and på andre tidspunkter af året. Her behøver det jo ikke være lige så traditionelt, så man kunne jo godt servere en eller flere af følgende opskrifter til anden:

    Til jul skal man selvfølgelig ha en lækker risalamande til dessert. Her laver man selvfølgelig sin risengrød dagen forinden, så man ikke skal stå også stresse med det juleaften. Der har man vist rigeligt at se til 🙂

  • Rødkålssalat med Radiser

    Rødkålssalat med Radiser

    Om sommer er det ikke altid man har lyst til tung varm mad. Det kan også være at man har brug for noget lækkert tilbehør til stegen eller grillmaden. Her kunne en lækker rødkålssalat være en mulighed. Man kan også sagtens servere salaten til julemaden, sammen med anden og de brunede kartofler – det er trods alt rødkål, dog i en lidt sundere udgave.

    Rødkålssalat med Radiser
    Opskrift på

    Rødkålssalat med Radiser

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 10 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Rødkålssalat

    • ½ stk. Rødkålshoved
    • 6 stk. Radiser
    • ½ stk. Hjertesalat
    • 1 håndfuld Valnødder

    Vinaigrette

    • 3 spsk. Olivenolie
    • 2 spsk. Balsamico
    • 1 spsk. Honning
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    Vinaigrette

    • Kom alle ingredienser i en skål og bland det godt sammen. Smag til med lidt salt og peber.

    Salaten

    • Snit rødkål og hjertesalat fint.
    • Skær radiser i skiver og bland dem sammen med salat og rødkål.
    • Hæld vinaigretten over salaten og bland det hele godt sammen.
    • Hak nødderne groft og drys dem udover salaten. Man kan også riste nødderne inden man hakker dem.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Andre variationer af rødkålssalat

    Kan man ikke lide radiser eller vil man blot prøve en anden variant af rødkålssalaten, så kommer der lidt inspiration her:

    • Rødkålssalat med appelsin og granatæble
    • Rødkålssalat med appelsin og nødder
    • Rødkålssalat med æbler, feta og dadler
    • Rødkålssalat med honingristede valnødder

    Ja det er faktisk fantasien, og dine smagsløg, som sætter grænser. Så det er at finde de råvarer man bedst lide. Man kan jo også tilføje kød til salaten, f.eks bacon, skinkestrimler eller kyllingetern.

  • Stegt Andebryst

    Stegt Andebryst

    Stegt andebryst smager super lækkert. Enten sammen med en let salat, men også sammen med en lækker sauce – f.eks en portvinssauce eller rigtig andesauce.

    Andebryst er forholdsvis nemt at lave, og hvis man steger kødet færdigt i ovnen, som opskriften herunder forklare dig, så er du næsten helt sikker på at ende med et saftigt stykke kød.

    Herunder finde du mit bud på en opskrift hvor du får et saftigt og mørt stykke andebryst, som er fuld af smag.

    Stegt Andebryst
    Opskrift på

    Stegt Andebryst

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 2 minutter
    Tilb. tid: 18 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 154kcal

    Ingredienser

    • 2 stk. Andebryster
    • Salt

    Fremgangsmåde

    • Tænd ovnen på 175 grader.
    • Start med at ridse dine andebryster med en skarp kniv. Du må kun ridser i fedtlaget – endelig ikke ned i kødet.
    • Læg andebrysterne på en kold stegepande med fedtsiden nedad og skru op på kraftig varme. Lad dem stege i ca. 3-4 minutter, til fedtet er ved at smelte.
    • Brun den anden side af brystet i ca. 1 minut, hvorefter du sætter panden i ovnen.
    • Lad nu andebrysterne stege færdig i 10-15 minutter, alt efter hvor røde du vil ha dem.
    • ag brysterne ud af ovnen, drys med salt, og lad dem hvile i 5-7 minutter inden udskæring.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Stegt Andebryst
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    154
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    5
    g
    6
    %
    Protein
     
    25
    g
    42
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad kan man servere til stegt andebryst?

    Du kan benytte stegt andebryst som alternativ til en hel and juleaften, hvis i kun er nogle få stykker til spisning, eller hvis man ikke lige har sørget for en and. Hertil kan man servere den helt traditionelle anretning, med hvide og brunede kartofler, brun sovs og rødkål.

    Personligt elsker jeg at spise andebryst sammen med nye danske kartofler og en lækker portvinssauce. Måske med en let salat til.

    Er det sommer kan man selvfølgelig også tilberede sine andebryster på grillen og servere sammen med en sommersalat. Mulighederne er mange.

    Kernetemperatur på andebryst

    Normalt siger man at fugle skal have en kernetemperatur på 75 grader, for at minimere risikoen for salmonella. Men personligt synes jeg kødet bliver tørt, sejt og kedeligt ved så høj temperatur. Så jeg går normalt efter et stykke rosa kød, som har masser af saft og smag. Her skal man helst ramme en kernetemperatur på ca. 60-62 grader. Når kødet har trukket lidt, er temperaturen oppe på ca. 65 grader, hvilket er helt perfekt til mig.

     

  • Hjemmelavet Rødkål

    Hjemmelavet Rødkål

    Hjemmelavet rødkål er fast inventar på julebordet i hele Danmark – både juleaften og til julefrokosterne, hvor det serveres sammen som tilbehør til andesteg og flæskesteg, samt til gåsen Mortens aften. De fleste ville nok købe et færdigt glas rødkål i det lokale supermarked, men hvis du laver den selv, får du præcis den konsistens og smag du gerne vil have. Du kan jo nemt tilføje forskellige krydreurter under kogningen, hvis du ønsker det.

    Opskriften herunder er super lækker og utrolig nem at lave. Du kan evt. lave den dagen før du skal bruge den.

    Hjemmelavet Rødkål opskrift
    Opskrift på

    Hjemmelavet Rødkål

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 15 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 48 minutter
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    • 500 g. Fintsnittet rødkål
    • ½ dl. Æblecidereddike
    • 1 stk. Appelsin, saften
    • 2 spsk. Andefedt eller smør
    • 2 stk. Kanelstænger
    • 2 spsk. Ribsgelé
    • 1 spsk. Honning eller sukker
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Svits/sauter den fintsnittede rødkål i en gryde med smør eller andefedt.
    • Når kålen begynder at falde sammen, tilsættes æblecidereddike, appelsinsaft og kanelstænger.
    • Lad det simre i 25-30 minutter og smag godt til med honning, ribsgele, salt og peber. Du kan evt. justere tiden, hvis du ønsker mere eller mindre bid i din rødkål.

    Noter

    Ønsker du lidt mere smag i din rødkål, kan man tilsætte forskellige fryderier, som f.eks stjerneanis, nelliker, timian, laurbærblade mv. Du kan også erstatte appelsinsaft med andet frugtsaft, som f.eks solbær.
    Holdbarhed: På køl kan den som minimum holde sig 4-5 dage. 
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Brunede kartofler

    Brunede kartofler

    Brunede kartofler er noget som vi alle kender og holder af. De er fast inventar ved julebordet i de fleste hjem, sammen med andestegen og flæskestegen. Men brunede kartofler kan også nydes til f.eks grønlangkål og medister eller hamburgerryg.

    Når man skal lave brunede kartofler, skal man væbne sig med tålmodighed, da man arbejder med smeltet sukker – det kan nemlig godt tage lang tid før det er smeltet helt.

    Brunede kartofler
    Opskrift på

    Brunede kartofler

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 4 personer
    Calories: 519kcal

    Ingredienser

    • 1 kg. Små kartofler
    • 200 g. Sukker
    • 75 g. Smør

    Fremgangsmåde

    • Kog kartoflerne til de er møre og pil dem. Dette kan evt. gøres dagen før, for at spare tid.
    • Fordel sukkeret i et jævnt lag i en kold pande og smelt det ved jævn varme. Pas på at det ikke bliver brændt, da det kan smages.
    • Når sukkeret er smeltet, tilsættes smørret og det røres rundt mens det smelter.
    • Når det hele er smeltet til en fin tynd sukkermasse, tilsættes kartoflerne forsigtigt.
    • Brun dem ved jævn varmen i 15-20 minutter, mens du jævnligt rører rundt i dem.
    • De brunede kartofler er nu klar til servering. Velbekomme.

    Noter

    Vær tålmodig når du skal smelte sukkeret. Det er fristende at skrue helt op for varmen, men det skal du passe på med, da sukkeret nemt brænder på. Så smager det ikke så godt.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Brunede kartofler
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    519
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    16
    g
    19
    %
    Mættet fedt
     
    10
    g
    45
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    4
    g
    Natrium
     
    136
    mg
    2
    %
    Kalium
     
    1058
    mg
    30
    %
    Kulhydrater
     
    93
    g
    23
    %
    Sukker
     
    52
    g
    95
    %
    Protein
     
    5
    g
    8
    %
    Vitamin A
     
    474
    IU
    19
    %
    Vitamin C
     
    49
    mg
    65
    %
    Calcium
     
    35
    mg
    4
    %
    Jern
     
    2
    mg
    22
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Brune kartofler med sirup

    I stedet for sukker og smør, kan man også vælge at bruge ren sirup. Den flydende sirup hældes på en kold pande, og varmes op med jævn varme. Derefter tilsættes kartoflerne på samme måde, som var det sukker og smør.