Vielskermad

Brunch

  • Koldhævede Boller

    Koldhævede Boller

    Nybagte boller om morgen er bare noget af det bedste at starte dagen med. Men det er de færreste som gider at stå op to timer før normalt, bare for at lave morgenmad. Men med denne opskrift på koldhævede boller, slipper du for at stå meget tidligere op. Dejen skal nemlig koldhæve, og kan holde sig flere dage i køleskabet. Så hvis du laver dejen søndag aften, så kan du få friskebagte morgenboller hele ugen.

    Bollerne er lækre og har en sprød skorpe, så det knaser så dejligt når man spiser dem.

    Koldhævede morgenboller
    Opskrift på

    Koldhævede boller

    Nem opskrift på bolledej. Den tager 10 minutter at lave, og så er der til friskbagte boller hele ugen.

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    20 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 14 stk.

    Ingredienser

    • 15 g. gær
    • 7 dl. koldt vand
    • 8 g. salt
    • 1 spsk. sukker eller honning
    • 900 g. mel

    Fremgangsmåde

    • Opløs gæren i det kolde vand. Det tager lidt ekstra tid når det er koldt.
    • Tilsæt salt, sukker og mel lidt af gangen, mens du rører dejen godt sammen. Dejen skal være meget klistret, så brug en røremaskine.
    • Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet. Den skal hæve natten over.
    • Tænd ovnen på 240 grader varmluft, så den er klar når du har formet bollerne.
    • Tag en lille håndfuld dej og læg den på en bageplade med bagepapir. Lav kun det antal du skal bruge, og sæt resten tilbage i køleskabet.
    • Bag bollerne i 5 minutter ved de 240 grader, og sænker derefter temperaturen til 210 grader i 15-18 minutter.
    • Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle lidt af på en bagerist, inden de serveres.

    Noter

    Hvis du laver dobbeltportion, så skal du ikke fordoble mængden af gær, med mindre du har en rimelig stor skål. Den hæver nemlig meget. Jeg ville nøjes med 20-25 gram gær.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Morgenboller til hele ugen

    Er man en familie med 2 voksne og børn, så er en enkelt portion ikke nok til hele ugen. Så enten skal man lave en større portion, eller også skal man nøjes med friskbagte boller 2-3 gange på en uge.

    Dejen tager heldigvis ikke lang tid at lave, så man kan også lave en portion både søndag og f.eks onsdag, så burde der være nok til hele ugen. Det afhænger selvfølgelig af hvor stor en familie i er, og hvor sultne i er om morgenen 🙂

    Tips til variation af de koldhævede boller

    Man behøver ikke lave den samme opskrift hver gang, man kan sagtens variere den lidt. Herunder får du et par lækre tips:

    • Skal bollerne være lidt sundere, kan du tilføje lidt revet gulerod til dejen
    • Ønsker man lidt grovere boller, kan man udskifte 30-50% af hvedemelet med grahamsmel
    • Ønsker man ikke en så knasende skorpe, kan man skrue lidt ned for temperaturen og give dem lidt længere tid
    • Årsagen til at jeg sætter temperaturen højt inden bollerne skal i ovnen, er for at sikre at de får et varmechok i starten af bagningen, det sikre en god hævning
    • Man kan også eksperimentere med at tilføje gryn, frø eller hakkede nødder i dejen. Her skal man blot tilføje mindre mel.
  • Arme Riddere / French Toast

    Arme Riddere / French Toast

    Morgenerne kan ofte godt være hektisk hjemme hos os, og sådan ved jeg at der er mange der har det. Derfor er morgenmaden ofte også noget der bare skal overstås hurtigt. Når det kommer til hurtig morgenmad, er arme riddere (french toast) en af ​​de retter som er tager lang tid at lave – ja de kan faktisk laves på 20 minutter, og så smager de skønt.

    Arme riddere / French Toast opskrift
    Opskrift på

    Arme Riddere / French Toast

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 4 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 8 skiver tyktskåret franskbrød efter eget valg
    • 3 stk. æg
    • dl. sødmælk
    • 1/4 tsk. salt
    • 1 tsk. Kanel Valgfrit
    • 1 tsk. Vaniljepulver Valgfrit
    • 1 tsk. Muskatnød Valgfrit
    • Smør til stegning

    Fremgangsmåde

    • Æg piskes i en skål sammen med mælk, kanel, muskatnød, vanilje og salt.
    • Læg brødskiverne i blød i blandingen i 5-10 sekunder.
    • Steg dem på en varm pande med en lille klat smør.
    • Når de er lysebrune og halvsprøde på begge sider, tages de af.
    • Serveres varme med smør og sirup.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM ARME RIDDERE

    Hvilken type brød skal man bruge?

    Du kan bruge alle typer lyst brød. Det skal bare have en tykkelse så det kan suge godt med æggemasse og steges så det stadig er blødt og svampet indeni.

    Hvor længe skal brødet ligge i blød?

    Det kommer lidt an på hvor frisk og blødt brødet er. Hvis det er helt frisk, suger det hurtigere og skal kun ligge i nogle få sekunder. Er brødet halvtørt, skal det ligge 10-15 sekunder.

    Hvad kan man servere til sine arme riddere?

    En klassisk french toast serveres med smør og lidt sirup. Men du kan i princippet servere lige præcis hvad du har lyst til. Frisk frugt, bacon eller pølse, nødder, eller måske flødeskum eller en vaniljecreme. Det er kun fantasien og dine smagsløg som sætter begrænsningen.

  • Røræg

    Røræg

    Røræg, eller Scrambled eggs, er fast inventar i buffeten når man spiser brunch, og det er der flere grunde til. Men vigtigst er at det er nemt, lækkert og hurtigt at lave. Og så må man ikke glemme at æg er sundt.

    Røræg opskrift
    Opskrift på

    Røræg / Scrambled eggs

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.04 fra 28 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 2 personer

    Ingredienser

    • 4 stk. Æg
    • 4 spsk. Mælk
    • Salt og peber
    • Smør til stegning
    • Evt. purløg til pynt

    Fremgangsmåde

    • Rør æg og mælk sammen i en lille skål, sammen med salt og peber.
    • Smelt smør på panden og hæld æggemassen på.
    • Rør hele tiden rundt i æggene, evt. med en dejskraber, indtil æggene har den rette konsistens.
    • Pynt med purløg ved servering. Velbekommen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Røræg i ovn

    Ønsker man at lave sine røræg i ovnen, kan man også sagtens det. Du hælder blot æggemassen i et lille ildfast fad og stiller den i ovnen i ca. 25 minutter ved 125 grader. Husk at rører lidt i æggene en gang imellem, så de samler sig rigtigt – ellers bliver det nærmere en æggekage.

  • Omelet

    Omelet

    Omelet er super lækkert – enten som frokost eller som en let aftensmad.

    Mange tror at omelet og æggekage er det samme, men det er det ikke helt. En omelet minder lidt om en pandekage, hvor du ligger fyldet oven på, og folder den på midten. En æggekage er tyk og minder mere om en rigtig kage.

    Omelet opskrift
    Opskrift på

    Omelet

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.17 fra 18 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 1 person

    Ingredienser

    Omelet

    • 2 stk. Æg
    • 4 spsk. Fløde
    • 25 g. Revet ost
    • 2 spsk. Hakket purløg
    • Salt og peber
    • Smør eller olie til stegning

    Fyld

    • Ristede eller kogte grøntsager efter eget valg.
    • Evt. skinke eller pølsetern

    Fremgangsmåde

    • Pisk æg og fløde sammen i en skål.
    • Tilsæt revet ost, purløg, salt og peber, og bland det hele godt sammen.
    • Varm en pande op på mellem varme og smelt lidt smør på den. Hæld æggeblandingen op på den og lad den stå.
    • Når omeleten begynder at stivne og blive svampet, lægges fyldet på den ene halvdel, hvorefter omeleten foldes sammen.
    • Efter yderligere 5 minutter, er omeleten klar til servering. Skal du lave mere end en, kan du sætte dem i ovnen efterhånden som de bliver færdige. Sæt den på 75 grader.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Amerikanske pandekager

    Amerikanske pandekager

    Amerikanske pandekager (også kalder brunch pandekager) er fast inventar når der bliver holdt brunch rundt omkring på de danske caféer og i de danske hjem. Det er endnu en af de ting vi har importeret, eller stjålet, fra andre lande. Modsat den traditionelle franske pandekage, som er helt tynd, så er den amerikanske meget tyk og ikke nær så stor. I hvert fald når vi befinder os i Danmark. For det er lidt sjovt med de koncepter, som vi stjæler fra andre lande og giver dem et lidt andet navn. Amerikanske pandekager, altså dem vi også kender som Brunch-pandekager, de hedder bare Pandekager i USA, hvorimod dem som vi kender som almindelige pandekager herhjemme, hedder Crepes i USA. Ja det er nogen gange lidt forvirrende 🙂

    Amerikanske pandekager
    Opskrift på

    Amerikanske pandekager

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.82 fra 16 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 10 stk.
    Calories: 118kcal

    Udstyr

    • Stegepande
    • Palet

    Ingredienser

    • 200 g. Hvedemel
    • ½ tsk. Bagepulver
    • 1-2 spsk. Sukker
    • 1 knsp. Salt
    • ½ tsk. Vaniljesukker
    • 30 g. Smør
    • 1 stk. Stort æg
    • 2,5 dl. Mælk

    Fremgangsmåde

    • Smelt smørret og lad det køle lidt af.
    • Blandt alle de tørre ingredienser i en skål og æggeblomme og mælk sammen med dem, til du får en tyk dej.
    • Tilsæt smeltet smør og pisk dejen lind.
    • Pisk din æggehvide stiv i en ren skål og vend den forsigtigt i dejen med en grydeske.
    • Smelt en lille klat smør på pande og hæld ca. ½ dl. dej på til hver pandekage. Der kan godt være 2 på af gangen.
    • Når dejen ikke er fugtig mere, vender du dem og steger dem færdig i 1-2 minutter.
    • Læg de færdige amerikanske pandekager på en tallerken eller et fad og stil i ovnen på 50 grader, indtil de skal serveres.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Amerikanske pandekager
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    118
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    4
    g
    5
    %
    Mættet fedt
     
    2
    g
    9
    %
    Flerumættet fedt
     
    0.2
    g
    Enkelumættet fedt
     
    1
    g
    Natrium
     
    123
    mg
    1
    %
    Kalium
     
    60
    mg
    2
    %
    Kulhydrater
     
    18
    g
    5
    %
    Sukker
     
    3
    g
    5
    %
    Protein
     
    4
    g
    7
    %
    Vitamin A
     
    115
    IU
    5
    %
    Calcium
     
    35
    mg
    4
    %
    Jern
     
    1
    mg
    11
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Serveringsforslag til amerikanske pandekager

    Amerikanske pandekager serveres typisk med ahornsirup hældt udover dem, men man kan servere mange andre lækre ting:

    • Bær
    • Nødder
    • Friske frugt-stykker
    • Skyr
    • Græsk yoghurt
    • Creme Fraiche
    • Nutella
    • Honning
    • Marmelade

    Ja jeg kunne blive ved. Man kan også gå en lidt anden vej, og benytte bacon, skinke og f.eks ost på sine pandekager.