Vielskermad

Fransk

  • Creme Anglaise

    Creme Anglaise

    Crème anglaise er et fint navn for en kold vanilje creme eller vaniljesovs om man vil. Den smager super godt og passer perfekt til friske frugter og bær. Den kan også bruges til andre ting, men det kan du læse mere om længere nede på siden.

    Creme Anglaise
    Opskrift på

    Creme Anglaise

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    3.34 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 15 minutter
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 2 dl. mælk
    • 4 dl. piskefløde
    • 1 vaniljestang
    • 100 g. sukker
    • 6 stk. æggeblommer

    Fremgangsmåde

    • Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud af den.
    • Hæld mælk og fløde op i en gryde, sammen med vaniljestangen.
    • Varm den op ved mellem varme, til lige under kogepunktet. Rør rundt undervejs, så mælken ikke brænder på.
    • I en skål hælder du æggeblommer, sukker og vaniljekorn op i, og blander det godt sammen til en æggesnaps.
    • Når mælkeblandingen er tæt på kogepunktet, tages vaniljestangen op, og en tredjedel af det hældes op i æggesnapsen og blandes.
    • Nu tager du skålen med æggesnaps og mælkeblanding, og hælder den over i gryden til resten af mælkeblanding. Gør det lidt af gangen, mens du rører rundt med en dejskraber. Sørg for at komme godt ud i kanterne, så der ikke er noget æg der bliver til røræg.
    • Nu skal cremen varmes stille og roligt op på middel varme, mens du rører rundt i den. Når du kommer op på 82-84 grader, skal du tagen gryden af blusset. Din creme anglaise burde nu være legeret og blevet lidt tykkere. Men pas på med temperaturen – kommer den over 84 grader, skiller den.
    • Si massen og sæt den herefter på køl indtil den skal bruges. Den bliver tykkere når den køles ned.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Creme Anglaise kan bruges til:

    Ja jeg kunne blive ved.

    Sådan laver du vaniljeis af creme anglaise

    Creme anglaise egner sig udmærket til at blive hældt i en ismaskine og lave vaniljeis af den. Da cremen er legeret, får du en afsindig lækker og cremet is.

  • Bearnaise Sauce

    Bearnaise Sauce

    Bearnaise Sauce er en sand klassiker i det franske køkken. Herhjemme bliver den også spist i store mængder – desværre bare ikke hjemmelavet, men som købe-sauce. Det er utroligt synd, da hjemmelavet bearnaise sauce bare smager bedre. Men det kan også være en svær sauce at lave, da den nemt skiller. Men følger man min opskrift herunder, så kan det næsten ikke gå galt. Skulle det gå galt, kan saucen nogen gange reddes ved at tilføje et par spsk. kold vand. Hjælper det ikke, må man starte forfra. Og bare rolig, jeg skulle også lave den et par gange, før den sad lige i skabet. Efterfølgende har jeg tilpasset opskriften lidt, så min bearnaise er rimelig nem at lave.

    hjemmelavet Bearnaise Sauce
    Opskrift på

    Bearnaise Sauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.67 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Bearnaise essens

    • 5 spsk. hvidvinseddike
    • 5 spsk. hvidvin
    • 1 stk. skalotteløg
    • 2 stængler estragon
    • 1 knsp. salt

    Bearnaise sauce

    • 3 spsk. bearnaise essens
    • 4 stk. æggeblommer
    • 200 g. klaret smør
    • 3 spsk. friskhakket estragon
    • citronsaft

    Fremgangsmåde

    Bearnaise essens

    • Skalotteløg pillet og hakkes groft.
    • Hæld i en lille kasserolle sammen med hvidvin, hvidvinseddike, salt og estragon-stængler.
    • Lad det hele koge op i nogle få minutter, indtil halvdelen af væsken er fordampet.
    • Sigt essensen i en skål og sæt den til side.

    Klaret smør

    • Varm smør op i en lille gryde ved svag varme.
    • Når det er smeltet, skal gryden tages af blusset. Vallen vil falde til bunds i løbet af nogen minutter.
    • Hæld langsomt den klarede smør op i en lille kande, uden at vallen kommer med.

    Bearnaise sauce

    • Hæld essens og æggeblommer i en tykbundet kasserolle og skru op på middel varme.
    • Nu skal du piske kraftigt, så massen bliver luftig. Den må endelig ikke blive for varm.
    • Når den begynder at tykne lidt, skal du tage kasserollen af varmen og tilsætte klaret smør meget lidt af gangen. Husk at piske kraftigt hele tiden.
    • Sæt gerne gryden tilbage på det varme blus en gang imellem, så saucen holder på varmen.
    • Når der ikke er mere smør tilbage, og armen er godt øm, skal du komme estragon i og smage til med citronsaft.
    • Når bearnaise saucen har 55-60 grader, skal du servere den straks. Det er vigtigt at den ikke bliver varmere end 60 grader, da den så vil skille.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Lun bearnaise Sauce

    Jeg hører ofte at folk “klager” over at deres bearnaise sauce er halvkold/lun når den serveres. Og her må jeg bare sige, at sådan er det bare. Du må erkende, at du ikke kan servere en brændende varm bearnaise. Kommer temperaturen over 60 grader, skiller saucen og du kan starte forfra. Så koncentrer dig om at få samlet en god sauce, som er lige så god lun. Når du får noget erfaring, kan du komme tættere på de 60 grader, så den hjemmelavede bearnaise er lidt varmere ved servering.

    Bearnaise Sauce FAQ

    Hvorfor skiller min bearnaise sauce?

    Det kan der være to grunde til: Enten er den blevet for varm, eller også har du tilsat smørret for hurtigt.

    Min bearnaise er blevet for varm, kan den reddes?

    Hvis din bearnaise er blevet så varm at æggene er begyndt at koagulere, så kan den ikke reddes. Din sovs vil blive til røræg, så den skal kasseres.

    Kan jeg redde min skilte bearnaise?

    Måske, det kommer an på hvor meget den er skilt. Men prøv at tilsætte 1-2 spsk. koldt vand. Virker det ikke, må du nok starte forfra.

    Findes der alternativer til estragon?

    Hvis du ikke har noget estragon, kan du benytte kørvel i stedet for.

  • Tarte Tatin

    Tarte Tatin

    Tarte Tatin er en lækker Fransk æbletærte, som lidt utraditionelt og bogstaveligt laves omvendt på hovedet. Man bager nemlig tærte med bunden i vejret, og vender den om når den er færdig. Det kan godt være lidt svært, så jeg anbefaler at bruge en tefal-pande, hvor tærte i sidder lige så godt fast.

    Desserten smager super lækkert som den er, men jeg plejer at servere en lækker vaniljeis eller creme anglaise til, men flødeskum eller creme fraiche er også godt.

    Tarte Tatin - Fransk æbletærte
    Opskrift på

    Tarte Tatin – Fransk Æbletærte

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 30 minutter
    Tilb. tid: 45 minutter
    Samlet tid: 1 time 15 minutter
    Servings: 8 personer

    Ingredienser

    Mørdej

    • 250 g. Hvedemel
    • 70 g. Flormelis
    • 175 g. Smør, koldt
    • 1 Æg

    Æblefyld

    • 5-6 stk. Æbler, lidt syrlige
    • 150 g. Sukker
    • 75 g. Smør

    Fremgangsmåde

    Mørdej

    • Bland mel og flormelis godt sammen.
    • Smuldr melblanding og smør med fingrende, så det begynder at ligne revet ost.
    • Slå et æg ud i og saml dejen. Du må ikke ælte den, blot samle den.
    • Sæt mørdejen på køl mens du laver fyldet.

    Æblefyld

    • Skræl æblerne, skær dem i kvarte både og fjern kernehus.
    • Smelt sukker på en varm pande. Tilsæt smør og blandt det godt sammen, så du får en lækker gylden karamelsauce.
    • Fjern panden fra blusset og læg æblerne i et fint mønster oveni karamellen. Æblerne skal ligge helt tæt og dække hele panden.
    • Sæt panden tilbage på blusset ved lav/middel varme og lad det småkoge i 5-10 minutter, så æblerne bliver lidt bløde.
    • Tag panden ag blusset og lad det køle helt af.

    Tarte Tatin

    • Når fyldet er helt koldt, skal mørdejen rulles ud, så du få en rund dej som dækker panden.
    •  Læg dejen oven på æblerne, og fold den ned omkring æblerne i kanten.
    • Prik lidt huller i dejen med en gaffel, så den ikke revner.
    • Bag din tarte tartin i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, til butterdejen er færdigbagt og gylden. 
    • Tag den ud af ovnen. Læg en stor tallerken eller et fad over panden, og med en hurtig bevægelse vendes tærten rundt, og ud på tallerkenen.  
    • Voila – Din Fransk æbletærte er nu klar til servering.

    Noter

    Har du ikke en pande, som kan tåle at komme i ovnen? Så fordeler du bare de karamelliserede æbler i bunden af et ovnfast tærtefad eller en springform, lægger butterdejen over som et låg og sætter kagen i ovnen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvor stammer Tarte Tatin fra?

    Tarte Tatin er som sagt en Fransk æbletærte. Den er opkaldt efter søstrene Tatin, der i slutningen af 1800-tallet serverede den, som signatur-dessert, i deres restaurant i byen Lamotte-Beuvron ved Loire-dalen. Æbletærten blev kendt, da den under navnet “La Tarte des Demoiselles Tatin”, blev en fast dessert på menuen hos Maxim’s, en af de ældste restauranter i Paris. Da den serveres på hovedet, kaldes den også for en omvendt tærte; på fransk “Tarte renverseé” eller “Tarte a l’enverse”.

  • Pommes Anna

    Pommes Anna

    Pommes Anna er en klassisk fransk ret eller tilbehør om man vil, som går godt til alle retter hvor man normalt ville ha serveret en anden form for kartofler med en sauce til. Det smager super godt, men man skal huske at lave dem dagen før.

    Pommes Anna
    Opskrift på

    Pommes Anna

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 15 minutter
    Tilb. tid: 1 time 15 minutter
    Samlet tid: 1 time 30 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 kg. Kartofler
    • 75 g. Smør
    • Salt og peber
    • Lidt neutral olie til smørring
    • Evt. lidt friske urter

    Fremgangsmåde

    • Start med at skrælle dine kartofler og skær dem i meget tynde skiver. Her vil jeg anbefale et mandolinjern.
    • Smelt smørret i en lille gryde ved svag varme.
    • Tag et ildfast fad og smør det med lidt neutral olie.
    • Læg nu et lag med kartoffelskiver i fadet og pensel det med smør, inden du lægger et nyt lag.
    • Efter hver andet lag, skal du lige krydre med en lille smule salt og peber. Vælge du også at benytte lidt friske krydreurter, kan du tilsætte dem hver 3-4 lag.
    • Forsæt til der ikke er flere kartofler.
    • Når alle lagene at lag i fadet, presser du det lige godt sammen – eventuelt med et spækbræt eller et andet ildfast fad, inden du beklæder fadet med sølvpapir.
    • Nu skal din Pommes Anna bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka en time og 15 minutter.
    • Når kartofler er møre, tager du dem ud af ovnen, fjerner sølvpapiret og lægger noget bagepapir ovenpå. Ovenpå bagepapiret skal du igen ligge noget tungt. F.eks et ildfast fad med vand. Herefter skal det sættes i køleskabet natten over.
    • Inden servering, tages fadet ud af køleskabet. Nu kan du skære nogle pæne firkantede stykker Pommes Anna, som du bager i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft i 10-12 minutter, giv dem evt. 1-2 min. grill til sidst.
    • Serveres sammen med noget lækkert kød og en god sauce.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Hollandaise Sauce

    Hollandaise Sauce

    Hollandaise Sauce er en af mine personlige favoritter blandt saucer. Den går godt sammen med mange forskellige retter, heriblandt fisk. Men der hvor jeg oftest spiser hollandaise, er faktisk til morgenmad, til en lækker Eggs Benedict.

    Ofte når snakken falder på hollandaise eller bearnaise, bliver Knorr saucerne tit nævnt da de er nemme at lave. Men hjemmelavet hollandaise er faktisk næsten lige så nemt, når man først har prøvet det et par gange. Og så smager den selvfølgelig meget bedre end de færdiglavede man køber. Herunder finder du den opskrift jeg altid benytter. Jeg har lavet den i to varianter. Opskriften er den samme i begge to, men fremgangsmåden er forskellig. Den første opskrift er den “sikre” opskrift. Her er du næsten 100% sikker på at den ikke skiller. Den anden opskrift er den “rigtige”. Du bestemmer selv hvilken du vælger  resultatet bliver det samme 🙂

     

    Saucer
    Opskrift på

    Hollandaise Sauce som ikke skiller

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 150 g. Smør
    • 3 stk. Pasteuriserede æggeblommer
    • 1 spsk. Hvidvin
    • 1 spsk. Citronsaft
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Hæld æggeblommer og hvidvin i en gryde, og varm det langsomt op.
    • Skær dit smør i små tern, og tilsæt dem lidt af gangen, mens det hele varmes op. Pisk godt hele tiden. Den kolde smør som hele tiden bliver tilsat, gør at saucen ikke bliver for varm.
    • Når der ikke er mere smør, forsætter du med at piske indtil saucen bliver tyk og cremet og temperaturen er passende. herefter kan du smage den til og servere den.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
    Saucer
    Opskrift på

    Hollandaise Sauce – Den rigtige måde

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.67 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 150 g. Smør
    • 3 stk. Pasteuriserede æggeblommer
    • 1 spsk. Hvidvin
    • 1 spsk. Citronsaft
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Smelt smørret i en lille gryde og stil det til side, så det kan køle lidt af.
    • Hæld æggeblommer og hvidvin op i en anden lille gryde, og pisk det luftigt ved svag varme.
    • Nu skal du tilsætte smørret MEGET stille og roligt, mens du pisker kraftigt. Tilsæt det ikke hurtigere end du kan nå at få det til at binde i sovsen.
    • Forsæt med at piske grundigt mens du smager hollandaisen til med citronsaft, salt og peber. Pas på at den ikke bliver for varm, så skiller den nemlig.
    • Den hjemmelavede hollandaise sauce skal serveres med det samme, da den hurtigt bliver kold.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Kan man redde en skilt hollandaise sauce?

    Både ja og nej. Det kommer an på hvor meget sauce er skilt. Men her får du nogle forskellige tips, som du kan prøve hvis uheldet er ude:

    1. Du skal hurtigt sænke temperaturen på saucen. Dette gøres ved at hælde en lille smule iskold vand i, og piske godt så saucen igen emulgere.
    2. Varm to til tre spsk. piskefløde op, som langsomt piskes i saucen. Dette kan nogen gange redde en skilt sauce.
    3. Det sidste tip er simpelthen at at tage 2 æggeblommer og piske dem sammen. Tilsæt dem herefter i sauce lidt af gangen, mens der piskes. Så skulle sauce gerne samle sig igen.

    I de fleste tilfælde virker den første metode. Men er det ikke nok, så går du videre et af de andre 2 tips. Er der intet der virker, kan man blive nød til at starte forfra. Det gode er at det heldigvis er forholdsvist hurtigt og nemt at lave en ny hollandaise sauce.

     

  • Croissant

    Croissant

    Croissanter er lækre og er altid et stort hit ved morgenbordet eller til brunchen. Desværre tager det alt for lang tid at lave en croissant fra bundet, derfor vælger de fleste at købe bake-off eller croissanter på dåse, som bare skal rulles ud. Jeg skal ikke sidde og spille hellig, jeg køber dem oftest selv på dåse, så de bare skal rulles ud, skæres til og rulles sammen igen. Evt. med lidt fyld inden i. Men skal jeg lave mange croissanter, hvis jeg får gæster, så laver jeg dem fra bunden – det giver mest respekt ?

    Da opskriften godt kan være lidt svær at forklare på skrift, har jeg valgt også at indsætte en video, hvor Gordon Ramsay viser dig hvordan croissanter laves.

    Croissant
    Opskrift på

    Croissant

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.41 fra 5 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 4 timer 30 minutter
    Servings: 10 stk.
    Calories: 241kcal

    Ingredienser

    • 2 dl. Koldt vand
    • 20 g. Gær
    • 30 g. Sukker
    • 260 g. Hvedemel
    • 1 tsk. Salt
    • 175 g. Koldt smør
    • 1 stk. Æg til pensling

    Fremgangsmåde

    • Rør gæren ud i vandet i en røremaskine.
    • Tilsæt salt, sukker og hvedemel lidt af gangen, så det bliver æltet godt sammen. Croissantdejen skal være halvhård og fast.
    • Sæt dejen i køleskabet i minimum 2-3 timer, så dejen bliver gennemkold. Den kan evt. stå natten over, så den er klar til morgen-croissanterne.
    • Drys lidt mel ud på et bord og rul dejen ud til en firkant på ca. 20×60 cm.
    • Skær det kolde smør i skiver og fordel det i et bredt bælte over dejen, så det dækker den midterste halvdel af dejen.
    • De to dele af dejen uden smør, foldes/lægges hen over smørret, så det blive dækket.
    • Rul nu dejen ud på den lange led med en kagerulle, så croissant-dejen igen får en størrelse på ca. 20×60 cm.
    • Nu skal du folde en tredjedel af dejen ind over midten, og den sidste tredjedel ind over denne.
    • Rul nu dejen ud på den lange led med en kagerulle, så croissant-dejen igen får en størrelse på ca. 20×60 cm.
    • Gentag trin 8 og 9 to gange mere, så det bliver 3 gange i alt.
    • Til sidst rulles dejen ud til en firkant på ca. 20×70 cm. og med en skarp kniv skærer du den ud i 10 trekanter.
    • Rul dem forsigtigt sammen fra den brede ende, så de får den rigtige croissantform. Du kan evt. lægge lidt ost, bagefast creme eller smørbart chokoladepålæg inden i, inden du ruller dem.
    • Stil croissanterne, med god afstand, på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem nu hæve i halvanden time.
    • Tænd ovnen på 200 grader og pensl croissanterne med æg.
    • Bag dem ved 200° i ca. 15 minutter og lad dem derefter køle af på en bageriste, inden servering.

    Video

    Noter

    Det er vigtigt at dejen er kold indtil croissanterne skal bages, da smørret ellers vil smelte. Dette vil forringe resultatet. Hvis du synes at dejen begynder at blive blød, kan du evt. sættes den 20-30 minutter i køleskabet mellem rulningerne. Det kan anbefales at du sætter melet i fryseren dagen før den skal bruges, dette hjælper med at holde temperaturen nede.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Croissant
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    241
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    15
    g
    18
    %
    Mættet fedt
     
    9
    g
    41
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    4
    g
    Natrium
     
    347
    mg
    4
    %
    Kalium
     
    44
    mg
    1
    %
    Kulhydrater
     
    23
    g
    6
    %
    Sukker
     
    3
    g
    5
    %
    Protein
     
    4
    g
    7
    %
    Vitamin A
     
    437
    IU
    17
    %
    Vitamin C
     
    0.002
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    9
    mg
    1
    %
    Jern
     
    1
    mg
    11
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    I verdenen af bagværk er croissanten et mesterværk i sig selv – et blødt, smørret og lagdelt brød, der for mange er indbegrebet af fransk morgenmad. Med sin gyldne overflade og flagerede tekstur er den blevet et kærligt ikon ikke kun i Frankrig, men over hele verden.

    En Tvistet Oprindelse

    Selvom croissanten ofte forbindes med Frankrig, kan dens rødder spores tilbage til det 17. århundrede i Østrig. Her blev den kaldt “kipferl”. Det var først, da opskriften nåede Paris, at den fik sit nuværende navn og form. “Croissant” betyder “halvmåne” på fransk, hvilket refererer til bagværkets karakteristiske form.

    Kunsten bag Lagene

    Croissanten skiller sig ud takket være sin unikke tekstur, som består af flere hundrede lag dej. Dette opnås gennem en omhyggelig proces, hvor dejen foldes flere gange med smør imellem hvert lag. Når croissanten bages, smelter smørret, hvilket skaber damp, der igen løfter de enkelte lag og giver en luftig og flaky tekstur.

    Variationer over et Tema

    Mens den traditionelle croissant er lavet udelukkende af smør, mel, vand, gær og lidt salt, findes der mange variationer. Nogle bagerier tilsætter fyld som chokolade, mandelcreme eller skinke og ost, hvilket tilføjer yderligere dybde til den allerede lækre smag.

    Verdensomspændende Popularitet

    Selvom croissanten begyndte sin rejse i Europa, har den spredt sig til alle hjørner af verden. Fra caféer i Tokyo til bagerier i Buenos Aires, dette bagværk er blevet omfavnet og tilpasset af mange kulturer, hver især tilføjende deres egen unikke præg.

  • Creme brulee

    Creme brulee

    Creme brulee er en klassisk fransk dessert, som smager super godt. Desserten er forholdsvis let at lave, men det kræver god tid, og det bedste resultat opnås kun hvis du har en gasbrænder i dit køkken. Da din Creme brulee skal køle helt af inden man hælder sukker på, kan det være en god idé at lave dem dagen før man skal servere dem.

    Creme brulee
    Opskrift på

    Creme Brulee

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.41 fra 5 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 25 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 55 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 367kcal

    Udstyr

    • Små ildfaste serveringsskåle
    • Gasbrænder

    Ingredienser

    • 3 dl. Piskefløde
    • 1 stk. Vaniljestang
    • 5 stk. Æggeblommer
    • 1 dl. Sødmælk
    • 4 spsk. Sukker
    • Ekstra sukker til karamelisering

    Fremgangsmåde

    • Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen til en luftig æggesnaps.
    • Kom fløde og sødmælk i en gryde, sammen med den tomme vaniljestang, og giv det et hurtig opkog.
    • Når mælkeblandingen har kølet af i nogle minutter, tages den tomme vaniljestang op og blandingen hældes op i æggesnapsen under konstant omrøring – lidt af gangen. Dette kan godt skumme en del, og det er vigtigt du fjerne den.
    • Fordel vaniljecremen i 4 ildfaste skåle og bag dem i en forvarmet varmluftovn i 25-30 minutter ved 125 grader. De er færdige når cremen har sat sig.
    • Når de er bagt færdige skal de sættes i køleskabet. Her skal de stå i minimum 3-4 timer, men gerne natten over.
    • De kolde crème brûlée drysses med et tyndt, men jævnt lag sukker, som brændes forsigtigt med en gasbrænder indtil sukkeret karamelliserer..

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Creme Brulee
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    367
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    28
    g
    33
    %
    Mættet fedt
     
    18
    g
    82
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    7
    g
    Natrium
     
    30
    mg
    0
    %
    Kalium
     
    109
    mg
    3
    %
    Kulhydrater
     
    22
    g
    6
    %
    Sukker
     
    22
    g
    40
    %
    Protein
     
    3
    g
    5
    %
    Vitamin A
     
    1143
    IU
    46
    %
    Vitamin C
     
    0.5
    mg
    1
    %
    Calcium
     
    80
    mg
    10
    %
    Jern
     
    0.1
    mg
    1
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Creme brulee uden gasbrænder:

    Ejer du ikke en gasbrænder, og kan du ikke låne en – så fortvivl ikke, for det kan sagtens lade sig gøre at lave Creme brulee uden en gasbrænder. Selvom brænderen giver en hurtig og præcis kontrol over karameliseringen af sukkeret, kan man også opnå en lignende effekt ved hjælp af en ovns grillfunktion. Her er en metode til at lave den karamelliserede overflade uden en gasbrænder:

    1. Forvarm grillen: Indstil din ovn på grillfunktionen, og sørg for, at den er så varm som muligt. Placer ovnens rist i øverste position, så dine crème brûlée-skåle er tæt på grillens varmeelement.
    2. Påfør sukker: Drys et jævnt lag fint sukker over overfladen af din afkølede crème brûlée.
    3. Grill: Placer crème brûlée-skålene under den forvarmede grill. Hold skarpt øje med dem, da sukkeret hurtigt kan gå fra perfekt karameliseret til brændt. Processen kan tage mellem 1-5 minutter, afhængigt af din ovn og sukkermængden.
    4. Køl ned: Efter du har opnået den ønskede karamelisering, skal du fjerne crème brûlée fra ovnen og lade den køle af i nogle minutter. Den karamelliserede overflade vil blive hård, mens den underliggende creme forbliver blød.

    Selvom denne metode er effektiv, kan den give en mindre ensartet overflade end en gasbrænder. Men med lidt øvelse kan du opnå fremragende resultater med ovnsgrillmetoden.

    Crème Brûlées Oprindelse

    Selvom crème brûlée ofte associeres med det franske køkken, diskuteres dens præcise oprindelse stadig. Nogle mener, at denne delikatesse stammer fra England, mens andre peger på Spanien. Ikke desto mindre har Frankrig taget denne dessert til sig og gjort den til en del af landets rige kulinariske tapestri.

    Hvad er Crème Brûlée?

    Crème brûlée, som bogstaveligt talt betyder “brændt creme” på fransk, er en dessert lavet af en rig vaniljecreme, der bages i ovnen til den er fast men stadig har en let vuggende midte. Den afgørende finish er et lag af fint sukker, der omhyggeligt brændes med en gasbrænder eller under en grill, hvilket skaber en skarp, karameliseret overflade.

    Kunsten bag Perfektionen

    Selvom ingredienslisten for crème brûlée er kort, kræver dens tilberedning præcision og tålmodighed. Den silkebløde creme opnås ved at kombinere æggeblommer, sukker, fløde og vanilje. Nøglen er at opvarme blandingen langsomt, så den ikke koagulerer, og derefter bage den ved en lav temperatur for at bevare dens bløde konsistens.

    Variationer af en Klassiker

    Mens den traditionelle vaniljecrème brûlée er elsket af mange, er der også plads til kreativitet. Over tid har kokke eksperimenteret med forskellige smagstilsætninger, lige fra lavendel og citron til kaffe og chokolade. Uanset valg af smag forbliver essensen af crème brûlée – en lækker creme under en skarp sukkerkrone.

  • Mornaysauce

    Mornaysauce

    Mornaysauce er en klassisk fransk sauce, der er kendt for sin rige og cremede konsistens samt sin dybe ostesmag. Den er en variation af den traditionelle bechamelsauce, hvor ost er tilsat for at give den ekstra dybde og smag.

    Mornaysauce kan bruges til mange forskellige retter, men der hvor den oftest benyttes, er i den hjemmelavede lasagne, hvor den er en vigtig ingrediens. Der er mange som tager fejl af Mornaysauce og Bechamelsauce, hvilket er forståeligt – den store forskel er faktisk kun at der er ost i Mornaysauce, det er der ikke i Bechamelsaucen, som er en fransk grundsauce af mælk, smør og mel. Den bruges f.eks i Persillesovs.

    Mornaysauce
    Opskrift på

    Mornaysauce

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.45 fra 9 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 4 personer
    Calories: 271kcal

    Udstyr

    • Gryde

    Ingredienser

    • 2 spsk. Hvedemel
    • 4 dl. Letmælk
    • 45 g. Smør
    • 3/4 tsk. Fintrevet muskatnød
    • 125 g. Revet ost
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Smelt smør i en tykbundet gryde og tilsæt derefter mel mens du pisker grundigt.
    • Når melet har suget alt smøret og er en samlet klump, piskes mælken langsomt i, lidt af gangen.
    • Bring saucen i kog mens du pisker, og tilsæt osten og muskatnød.
    • Når osten er smeltet, smages mornaysaucen til med salt og peber.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Mornaysauce
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    271
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    20
    g
    24
    %
    Mættet fedt
     
    12
    g
    55
    %
    Flerumættet fedt
     
    1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    5
    g
    Natrium
     
    318
    mg
    4
    %
    Kalium
     
    203
    mg
    6
    %
    Kulhydrater
     
    11
    g
    3
    %
    Sukker
     
    5
    g
    9
    %
    Protein
     
    12
    g
    20
    %
    Vitamin A
     
    799
    IU
    32
    %
    Vitamin C
     
    0.01
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    357
    mg
    45
    %
    Jern
     
    0.4
    mg
    4
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad er Mornaysauce?

    Mornaysauce er en hvid sauce lavet på en base af smør, mel og mælk. Når denne grundbase er tilberedt, tilsættes revet ost, typisk en kombination af Gruyère og Parmesan, skønt andre oste også kan bruges. Resultatet er en glat og lækker sauce, der er perfekt til en række retter.

    Hvordan kan den bruges?

    Mornaysauce er utroligt alsidige og kan bruges i mange forskellige retter:

    • Gratinerede retter: Hæld saucen over grøntsager, pasta eller fisk, og bag dem i ovnen, indtil de er gyldne og boblende.
    • Lasagne: Brug Mornaysauce som et lag i din lasagne for ekstra smag og cremethed.
    • Pasta: Bland saucen med din yndlingspasta for en hurtig og lækker ret.
    • Som dip: Server den varm som en dip til grøntsagsstænger eller brød.

    Tips til Perfekt Mornaysauce

    • Konstant omrøring: Når du laver saucen, er det vigtigt konstant at røre for at forhindre klumper og sikre en glat konsistens.
    • Friske ingredienser: Brug frisk revet ost for den bedste smag og konsistens.
    • Smag til: Tilpas mængden af ost og krydderier efter din egen smag. Nogle foretrækker en stærkere ostesmag, mens andre ønsker en mere subtil version.

    Historien bag Mornaysauce

    Mens Mornaysauce er en klassiker i det franske køkken, er dens præcise oprindelse lidt uklar. Det menes, at den blev opkaldt efter Philippe de Mornay, en fransk diplomat fra det 16. århundrede, skønt det er uklart, om han faktisk havde noget at gøre med saucens oprettelse.