Vielskermad

Mandler

  • Gugelhupf

    Gugelhupf

    Gugelhupf er en elsket tysk romkage, der har sin plads på kaffeborde i hele Centraleuropa. Med sin karakteristiske form og delikate smag af rom og nødder er Gugelhupf en sand klassiker, der bringer minder om hyggelige eftermiddage og samvær med familie og venner. Denne saftige kage kombinerer bløde noter af smør og vanilje med sprødheden fra mandler og rosiner, der giver en perfekt balance mellem sødme og fylde. Perfekt til en kop kaffe eller te, og lige så dejlig at servere ved særlige lejligheder som til hverdag. Lad os dykke ned i kunsten at bage denne traditionsrige lækkerbisken!

    Gugelhupf - Tysk Romkage
    Opskrift på

    Gugelhupf – Tysk Romkage

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 15 minutter
    Tilb. tid: 40 minutter
    Hævetid: 3 timer
    Samlet tid: 3 timer 55 minutter
    Servings: 8 personer
    Calories: 767kcal

    Udstyr

    • 1 Gugelhupf-form

    Ingredienser

    • dl. piskefløde
    • tsk. tørgær
    • 100 g. sukker
    • 500 g. hvedemel
    • ½ tsk. salt
    • 225 g. smør, usaltet
    • 5 st. æggeblommer
    • tsk. vaniljeekstrakt
    • 1 stk. citron, kun skallen
    • 2 dl. rosiner
    • spsk. rom
    • 1 dl. hakkede mandler
    • 2 spsk. flormelis

    Fremgangsmåde

    • Start med at lægge dine rosiner i blød i rom. Dette kan evt. gøre dagen før. Rør rundt en gang imellem, så alle rosinerne suger rom til sig.
    • Lun piskefløden og tilsæt tørgær og 1 spsk. sukker. Rør rundt og lad det stå et kvarters tid, indtil det begynder at skumme.
    • Nu skal smør og sukker mixes. Du kan enten bruge en røremaskine eller håndmixer. Pisk indtil det er lyst og luftigt.
    • Tilføj revet citronskal og vaniljeekstrakt, og mix det godt sammen.
    • Tilsæt æggeblommerne 1 af gangen, og mix det hele godt sammen.
    • Nu skal fløde/gærblandingen tilsættes, sammen med halvdelen af hvedemelet. Mix det godt sammen.
    • Tilsæt salt og resten af melet og pisk i ca. 10 minutter, indtil du har en jævn dej. Er dejen før tør, kan du tilsætte en ekstra æggeblomme. Er den for våd, tilsættes lidt mere mel.
    • Dæk dejen løst med film og lad den hæve et lunt sted i ca. 2 timer.
    • Nu skal du i gang med at samle din kage. Start med at rullen dejen ud til en firkant, som har en længde der svare til omkredsen af formen. Dejen skal være ca. ½ cm. tyk.
    • Drys rosinerne og de hakkede mandler jævnt ud over dejen, og rul den sammen så du har en lang pølse.
    • Læg dejen i en smurt Gugelhupf-form, og tryk den forsigtigt ned, så den fordeler sig jævnt.
    • Dæk formen løst med film, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 times tid.
    • Bag Gugelhupfen i 30-40 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader (IKKE varmluft), indtil den er gyldenbrun.
    • Lad kagen hvile i formen i 10 minutter, og vend den derefter ud på en bagerist til afkøling.
    • Drys med flormelis og server straks. Gugelhupf smager bedst samme dag.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Gugelhupf – Tysk Romkage
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    767
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    44
    g
    52
    %
    Mættet fedt
     
    22
    g
    100
    %
    Flerumættet fedt
     
    3
    g
    Enkelumættet fedt
     
    13
    g
    Natrium
     
    224
    mg
    2
    %
    Kalium
     
    405
    mg
    12
    %
    Kulhydrater
     
    84
    g
    21
    %
    Sukker
     
    14
    g
    25
    %
    Protein
     
    13
    g
    22
    %
    Vitamin A
     
    1163
    IU
    47
    %
    Vitamin C
     
    2
    mg
    3
    %
    Calcium
     
    80
    mg
    10
    %
    Jern
     
    4
    mg
    44
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Oprindelsen af Gugelhupf daterer sig flere århundreder tilbage, hvor den blev betragtet som en luksuskage, ofte forbundet med særlige lejligheder som bryllupper og højtider. I dag er den en elsket klassiker i mange europæiske hjem.

    Ordet “Gugelhupf” stammer fra det tyske ord “Gugel”, der betyder hætte eller hætteform, og “Hupf”, som refererer til hævning – et hint til den gærbaserede version af kagen.

  • Saltede Mandler

    Saltede Mandler

    Saltede mandler – også kendt som saltmandler eller ristede mandler med salt – er en klassisk snack, der både er nem at lave og utrolig svær at stoppe med at spise. De sprøde mandler med en let saltet overflade passer perfekt som en hurtig snack i hverdagen, til tapasbordet, som tilbehør til drinks eller når du vil servere noget lækkert for gæster.

    Når du laver hjemmelavede saltede mandler, får du en langt bedre smag og sprødhed end de fleste færdigkøbte varianter. Samtidig kræver opskriften kun få ingredienser og minimal indsats, hvilket gør den ideel, hvis du vil have en nem snack klar på kort tid.

    I denne opskrift viser jeg dig, hvordan du laver sprøde saltmandler i ovn, så de får den perfekte balance mellem salt, knas og den naturlige nøddeagtige smag. De fungerer både som en sundere snack, som en del af en tapas-anretning eller som et lækkert element på snackbordet – og hjemme hos os er de altid et sikkert hit.

    Saltede Mandler
    Opskrift på

    Saltede Mandler

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 45 minutter
    Servings: 6 personer
    Calories: 193kcal

    Ingredienser

    • 200 g. mandler
    • 10 spsk. salt
    • 4 dl kogende vand

    Fremgangsmåde

    • Start med at kog dit vand og opløs 8 spsk. salt heri. Derefter tages gryden af varmen.
    • Læg mandlerne i vandet og lad dem stå i ca. 20 minutter.
    • Hæld vandet fra, og fordel mandlerne i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir.
    • Drys med salt (de sidste 2 spsk.) og bag dine saltede mandler ved 150 grader (ikke varmluft) i ca. 20 minutter.
    • Sørg for at de er kølet helt af, inden de lægges i en dåse eller beholder. Er de stadig varme, kan de godt blive bløde.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Saltede Mandler
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    193
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    17
    g
    20
    %
    Mættet fedt
     
    1
    g
    5
    %
    Flerumættet fedt
     
    4
    g
    Enkelumættet fedt
     
    11
    g
    Natrium
     
    9551
    mg
    106
    %
    Kalium
     
    246
    mg
    7
    %
    Kulhydrater
     
    7
    g
    2
    %
    Sukker
     
    1
    g
    2
    %
    Protein
     
    7
    g
    12
    %
    Vitamin A
     
    0.3
    IU
    0
    %
    Calcium
     
    98
    mg
    12
    %
    Jern
     
    1
    mg
    11
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad kan saltede mandler bruges til?

    Saltede mandler er ikke kun en snack – de fungerer også som en smagsgiver og teksturforstærker i mange forskellige retter. Deres sprødhed og salte balance gør dem utroligt alsidige i køkkenet.

    Her er nogle af de bedste måder at bruge dem på:

    • Som sprød topping på salater, hvor de giver både crunch og dybde
    • På tapasbordet sammen med oste, charcuteri og oliven
    • Som knasende element i yoghurt, grød eller hjemmelavet granola
    • I bagværk, hvor den salte nøddeagtige smag skaber kontrast
    • Som topping på varme retter som ris, pasta eller supper
    • I trail mix til en mættende snack på farten
    • Som pynt på desserter, hvor salt og sødt spiller sammen
    • Som hjemmelavet gave – især op mod jul og højtider

    Tips til perfekte sprøde saltmandler

    Hvis du vil have et resultat, der minder om de bedste café- eller tapasversioner, så er der nogle små detaljer, der gør en stor forskel:

    • Sørg for jævn varme under ristningen
    • Undgå at overfylde bagepladen
    • Lad mandlerne køle helt af – de bliver mere sprøde under afkøling
    • Opbevar dem lufttæt for at undgå fugt

    Variationer – sådan kan du variere dine saltmandler

    En af fordelene ved at lave saltede mandler selv er, at de er nemme at tilpasse:

    • Chili eller cayennepeber for en spicy version
    • Rosmarin eller timian for en mere aromatisk snack
    • Røget paprika for en dybere smag
    • Honning og salt for en sweet & salty variant

    Disse variationer giver dig mulighed for at bruge samme grundopskrift igen og igen uden at blive træt af den.

    Ofte stillede spørgsmål om saltede mandler

    Hvordan får man saltet til at hænge fast på mandler?

    Saltvand eller fugt inden ristning gør, at saltet binder sig til overfladen, når væsken fordamper under bagningen.

    Hvorfor bliver mine saltede mandler ikke sprøde?

    De mangler ofte tid i ovnen eller er blevet opbevaret, før de var helt afkølede. Fugt er den største årsag til bløde mandler.

    Kan man lave saltmandler på pande?

    Ja, men ovnristning giver mere jævn varme og typisk bedre sprødhed.

    Hvor længe kan saltede mandler holde sig?

    I en lufttæt beholder ved stuetemperatur holder de sig normalt sprøde i 1–2 uger.

    Er saltede mandler en sund snack?

    Mandler indeholder protein, fibre og sunde fedtstoffer og kan være et godt alternativ til mere forarbejdede snacks, når de spises i moderate mængder.

  • Ramsløgpesto

    Ramsløgpesto

    Der er bare noget helt særligt over foråret, når skoven vågner, og de første grønne tegn begynder at titte frem. Og for mig betyder det én ting: ramsløgs-sæson! Den intense duft, den friske smag og den smukke grønne farve gør ramsløg til en af de mest lækre forårsurter – og noget af det bedste du kan lave med den, er uden tvivl ramsløgpesto.

    Denne hjemmelavede ramsløgpesto er både nem, hurtig og fuld af smag. Den minder lidt om pesto med hvidløg, men ramsløg har sin helt egen karakter, som passer helt perfekt til alt fra pasta og salater til grillmad og sprødt brød. Og så kræver den kun få ingredienser – men smager som noget, der kunne komme direkte fra en italiensk delikatessebutik.

    Hvis du leder efter en nem ramsløgpesto opskrift, der er klar på ca. 10 minutter, så er du landet det helt rigtige sted.

    Ramsløgpesto
    Opskrift på

    Ramsløgpesto

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 5 minutter
    Samlet tid: 9 minutter
    Servings: 1 glas

    Ingredienser

    • 75 g. ramsløg
    • 100 g. mandler
    • 2 dl. olie efter eget valg
    • 1 tsk. salt
    • 50 g. parmesan
    • ½ stk. citron, saften

    Fremgangsmåde

    • Start med af riste mandlerne på en varm pande, og lad dem køle af bagefter.
    • Vask dine ramsløg grundigt og skær dem i grove stykker.
    • Hæld olie, mandler og ost i en blend og blend det godt igennem i et 30-40 sekunder.
    • Tilsæt ramsløg og blend videre ved laveste hastighed i ca. 30 sekunder.
    • Smag til med salt og citronsaft.
    • Når din ramsløgpesto smager som den skal, hældes den i 2 skoldede glas.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad er ramsløgpesto godt til?

    Det bedste ved ramsløgpesto er, at den nærmest kan redde enhver hurtig hverdagsret – og samtidig imponere, hvis du får gæster. Den smager friskt, grønt og aromatisk, og den fungerer både som smagsgiver og som “det lille ekstra”, der får maden til at føles mere lækker.

    Her er nogle af de bedste måder at bruge ramsløgpesto på:

    • Ramsløgpesto til pasta: Vend den med nykogt pasta og lidt pastavand, så bliver det cremet og helt perfekt
    • Som dip: Server den med brød, grøntsagsstænger eller som en del af tapas
    • Som smørelse på brød: Prøv den i sandwich, på ristet surdejsbrød eller som spread i en wrap
    • Til kød og fisk: Ramsløgpesto er genial som tilbehør til kylling, laks, lam eller grillretter
    • Som dressing: Tynd den med lidt ekstra olie (og evt. en smule citronsaft), så har du en hurtig dressing til salat
    • På pizza: Brug den som base i stedet for tomatsauce – virkelig lækkert og lidt anderledes

    Sådan får du den bedste smag

    Når du laver nem ramsløgpesto, handler det ikke om at gøre det kompliceret – men om at bruge gode råvarer og smage til undervejs.

    Et par små tips gør en stor forskel:

    • Rist mandlerne (som i opskriften) – det giver en mere dyb, nøddeagtig smag
    • Brug en god ost, fx parmesan, fordi den giver salt og umami
    • Citronen er vigtig! Den løfter smagen og gør pestoen frisk og balanceret
    • Blend kun lige til den har den konsistens du ønsker – nogle kan bedst lide den helt glat, andre lidt grovere

    Opbevaring og holdbarhed af ramsløgpesto

    Din hjemmelavede ramsløgpesto kan sagtens holde sig i køleskabet, især hvis den opbevares i et skoldet glas og du lægger et tyndt lag olie på toppen.

    Som tommelfingerregel kan du regne med:

    • Holdbarhed i køleskab: ca. 5–7 dage
    • Kan den fryses? Ja! Ramsløgpesto kan fryses rigtig fint

    Tip: Frys den gerne i små portioner (fx isterningebakker), så kan du hurtigt tage en enkelt “pesto-terning” op og bruge til aftensmaden.

    Variationer du kan prøve

    Vil du eksperimentere lidt med din ramsløgpesto opskrift, kan du nemt justere den efter smag og hvad du har hjemme.

    Her er nogle gode variationer:

    • Skift mandler ud med cashewnødder, pinjekerner eller solsikkekerner
    • Brug en mildere olie eller en mere neutral olie, hvis du vil have ramsløgen til at fylde mest
    • Tilsæt lidt ekstra ost, hvis du vil have den mere fyldig
    • Vil du have et lille kick? Prøv en knivspids chili
  • Hjemmelavet Marcipan

    Hjemmelavet Marcipan

    Marcipan bruges til mange forskellige ting indenfor bager og konditor faget. Og her op til jul bliver det også brugt til at lave store mængder julekonfekt i de danske hjem.

    Når vi skal bruge marcipan i de private hjem, er det ofte med Odense eller Anthon Berg skrevet på pakken – altså noget vi køber. Det er faktisk lidt synd, for opskriften på hjemmelavet marcipan er faktisk super nem, og det tager ikke mere end 10-15 minutter og kræver kun 3 simple ingredienser. Og så må man ikke glemme at hjemmelavet marcipan bare smager 100 gange bedre end købe-marcipan, samt det faktum at det faktisk er en del billigere at lave selv, hvis man køber de store poser mandler på tilbud.

    Hjemmelavet Marcipan Opskrift
    Opskrift på

    Hjemmelavet Marcipan

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.84 fra 6 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 10 minutter
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 300 g.

    Ingredienser

    • 200 g. mandler
    • 1 dl. sukker
    • 1 dl. vand

    Fremgangsmåde

    • Kom vand og sukker op i en gryde og bring det i kog. Lad sukkeret opløse i vandet, så du får en lidt tyk sirup. Tag det herefter af varmen, og lad det køle af.
    • Hæld mandlerne op i en skål og dæk dem med kogende vand. Lad dem stå i ca. 5 minutter, hvorefter du hæder vandet fra og smutter mandlerne.
    • Hæld mandlerne ud på en bageplade og dup dem med køkkenrulle eller rent viskestykke, så de bliver nogenlunde tørre. Man kan også give dem 5 minutter i ovnen ved middel varme.
    • Hæld de tørre og smuttede mandler op i en blender eller food processor, og kør til det er fint som mandelmel.
    • Begynd nu at hælde den afkølede sukkersirup og i blender eller food processor mens den stadig kører. Massen begynder nu at samle sig til marcipan.
    • Den hjemmelavede marcipan er klar når den er fugtig uden at klistre.
    • Nu kan du forme din marcipan, og så er den klar til servering.

    Noter

    Vil du have lidt mere sødme i din marcipan, kan du evt. ælte den i et par spsk. flormelis.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad bruger man hjemmelavet marcipan til?

    Marcipan bruges til mange forskellige ting i et køkken. Typisk forbinde man marcipan med julekonfekt, men bruges også til bl.a.:

    • Kransekage
    • Mazarinkage
    • Marcipanbrød
    • Napoleonshatte
    • Jordbærtærte
    • Flødeboller
    • Fondant

    Og så man man jo benytte marcipan i et hav af forskellige kageopskrifter.

    Spørgsmål: Kan man fryse marcipan?

  • Risalamande

    Risalamande

    Risalamande er lig med juleaften. Det er en dansk juledessert som man ikke kommer uden om, som afslutning på et lækkert julemåltid med stegt andesteg og brunede kartofler.

    Ris a la mande laves af lækker risengrød, som man vender med flødeskum, vanilje og hakkede mandler, og serveres med hjemmelavet kirsebærsauce.

    Selvom det er en klassisk jule-dessert, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan spise den på andre tidspunkter af året. Man har jo lov at øve sig lidt inden juleaften 😉

    Risalamande
    Opskrift på

    Risalamande

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.34 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Tilb. tid: 1 time
    Samlet tid: 3 timer
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    • 2 dl. vand
    • 200 g. grødris
    • 8 dl. sødmælk
    • 1 stk. vaniljestang
    • 70 g. sukker
    • 50-100 g. mandler
    • 4 dl. piskefløde

    Fremgangsmåde

    • Start med at lave grøden ved at hælde vand og ris i en tykbundet gryde.
    • Giv risene et hurtigt opkog og hæld mælken op i gryden.
    • Lad det langsom koge op under konstant omrøring. Når det er lige ved at koge, skruer du ned for blusset, så det står på det næstlaveste trin.
    • Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud af den. Bland kornene sammen med sukkeret, og hæld både vaniljesukker og den tomme vaniljestang op i gryden.
    • Lad risengrøden stå og simre i 45-50 minutter under jævnlig omrøring, indtil risene er lækre og møre.
    • Kom mandlerne i en skål og hæld kogende vand henover dem, så det er til at smutte. Herefter hakkes de groft, men husk at gemme en eller to hele mandler, til mandelgaven.
    • Tag vaniljestangen op af grøden, bland mandlerne i, og sæt den på køl.
    • Lidt inden risalamanden skal serveres, pisker du fløden til en luftig skum og vender den i grøden.
    • Server din risalamande med kirsebærsauce.

    Noter

    Lav evt. risengrøden lillejuleaften, så du bare lige skal piske fløden juleaften. Så spare du lidt tid, som du kan bruge sammen med familien i stedet for.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hjælp, min risengrød brænder på

    Der er ikke noget værre end brune stykker ris i sin risengrød. Der kan være flere grunde til at den er brændt på, men de typiske årsager er at:

    • Du har brugt en gryde med tynd bund
    • Du skal haft for meget varme på dit blus
    • Du har ikke rørt nok rundt undervejs

    Det er vigtigt at røre rundt i grøden undervejs, men endnu vigtigere er det at lave den ved lav varme. Hellere lidt for lav varme, end for meget. Ved lidt lavere varme tager det måske 5-10 minutter længere at lave grøden, men du undgår brune klatter i dine færdige risalamande.

    Hvor stammer risalamande fra?

    Mange tror fejlagtigt at Ris a la mande er en fransk ret – sikkert på grund af navnet. Men faktisk er retten 100% dansk og blev opfundet i 1800-tallet af kokken Christian Jensen. Den gang fik man stadig risengrød til dessert juleaften. Men i 1900-tallet vandt risalamanden mere udbredelse og afløste mange steder den traditionelle risengrød.

    Hvad hedder risalamande på engelsk?

    Risalamande på engelsk hedder faktisk risalamande – det er jo en dansk ret. Jeg skifter heller ikke navn bare fordi jeg tager til England 🙂 Men nogen steder kaldes den også for “Danish rice pudding” eller “Danish rice dessert”.

    Risalamande uden mandler

    Er man ikke så glad for mandler, kan man sagtens undlade dem i sin risalamande. I dette tilfælde ville jeg nok tilsætte en anelse mandelessens i stedet for, men pas på med at give den for meget, da den er meget kraftig i smagen.

    Spørgsmål: Kan man fryse Risalamande?

  • Fransk Nougat

    Fransk Nougat

    Fransk Nougat finder man tit i slik- eller konfektskålen ved julebordet, og det er oftest noget man har købt færdiglavet. Men man kan faktisk godt lave det selv, selvom det ikke er en af de helt nemme. Men er der noget mere tilfredstillende end at kunne servere hjemmelavet nougat for gæsterne? Det tror jeg ikke.

    Man kan selv vælge hvilken slags nødder man vil bruge i sin nougat, men i denne opskrift bruger jeg pistacienødder og mandler, men du kan sagtens bruge hassel- eller valnødder, eller begge dele. Opskriften er tyvstjålet lånt af Mette Blomsterberg.

    Fransk Nougat
    Opskrift på

    Fransk Nougat

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 10 personer

    Ingredienser

    • 40 g. pistaciekerner
    • 150 g. mandler
    • 250 g. sukker
    • dl. vand
    • 100 g. glukose
    • 125 g. honning
    • 75 g. æggehvider
    • 1 tsk. flormelis

    Fremgangsmåde

    • Start med at give mandlerne et hurtigt opkog i en gryde med vand. Smut herefter skallen af dem.
    • Tag en bradepande og spred mandler og pistacienødder på et stykke bagepapir.
    • Bag/rist dem i 10 minutter i en forvarmet ovn på 150 grader. Lad dem herefter køle helt af.
    • Kom sukker, honning, glukosesirup og vand i en lille gryde og kog op. Temperaturen skal op på 140 grader. Det er vigtigt at du bruger et termometer.
    • Når temperaturen er på 140 grader, tilsættes honning og der koges videre indtil du når 148 grader. Herefter tages gryden af det varme blus.
    • Hæld æggehvider op i en skål og pisk den til en marengs, enten med en håndmixer eller en røremaskine.
    • Hæld nu den varme sukkerlage op i marengsen lidt af gangen, mens der piskes. Bliv ved med at piske indtil massen kun er lun og luftig.
    • Tag et stykke bagepapir og drys med flormelis. Hæld/skrab massen ud på bagepapiret og hæld nøddeblandingen op i. Ælt det godt sammen, så nødderne bliver fordelt jævnt.
    • Fordel massen jævnt i en beholder med bagepapir og sæt den på køl natten over.
    • Dagen efter tages din franske nougat ud af beholderen og skæres i passende stykker med en skarp kniv.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Gløgg

    Gløgg

    Gløgg er lig med Jul, og det smager bare skønt. Gløgg findes i mange afskygninger og forskellige opskrifter. Desværre tyr de fleste til en færdig gløgg-ekstrakt, som de køber i det lokale supermarked, og det er synd. Hjemmelavet gløgg er meget simpelt at lave, og man kan krydre den lige som man vil ha den. Det samme gør sig gældende med vinen – her kan du også bruge hvad du har lyst til.

    Gløgg-opskriften herunder, er min egen. Den tager udgangspunkt i en klassisk gløgg, som jeg har tilpasset min smag. Du kan selv tilsætte og/eller fjerne ingredienser, præcis som du har lyst til.

    Hjemmelavet Gløgg
    Opskrift på

    Hjemmelavet Gløgg

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 2 timer
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    • 1 l. rødvin
    • 2 dl. portvin
    • ½ dl. rom

    Gløggkoncentrat

    • 2 dl. vand
    • 2 stk. appelsiner, saft og revet skal
    • 2 stk. kanelstænger
    • 3 stk. stjerneanis
    • 2 dl. sukker eller brun farin
    • 1 spsk. nelliker, hele
    • ½ tsk. kardemomme, hel
    • ½ tsk. peberkorn, hele

    Fyld

    • 100 g. rosiner
    • 50 g. mandler, smuttede og hakkede
    • appelsinskiver

    Fremgangsmåde

    • Kom appelsinsaft, appelsinskal, vand, sukker og krydderier i en gryde, og bring den i kog.
    • Når det har kogt i ca. 15-20 minutter, tages det af blusset.
    • Lad det stå og trække i 1-2 timer, inden du sier krydderierne fra.
    • Tilsæt rødvin, portvin og rom, og varm gløggen op til ca. 80 grader.
    • Tilsæt rosiner og hakkede mandler, og server straks. Pynt evt. glassene med appelsinskiver.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvor stammer Gløgg fra?

    Gløggen, som vi kender den, stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor den kaldes glühwein. i 1400 tallet, brugte man opvarmet rødvin med krydderier, til at varme sig på om vinteren.

    Men i romerske kogebøger, tilbage fra ca. år 300, findes der også opskrifter, som minder meget om gløgg. Her bestod den af vin, honning, peber, lavendel, safran, pinjekerne og dadler. Så om gløggen har sin oprindelse her, det kan ingen vist svare på. Men gløggen har i hvert fald spredt sig til det meste af Europa, som nyder den varme drik på julemarkederne rundt omkring.


    Prøv også: Den amerikanske julepunch – Eggnog


    Børnegløgg – Uden alkohol

    Man kan sagtens lave gløgg til børnene, så de også kan være med til julehyggen. Her dropper man portvin og rom, samt erstatter rødvinen med solbærsaft. Resten af opskriften er den samme. Børnene elsker det.

  • Brunkager

    Brunkager

    Nogen af hovedingredienserne til en god jul, er vaniljekranse, havregrynskuglerpebernødder og brunkager. Men ofte serveres der købte småkager, hvilket jeg synes er synd, da det vildt hyggeligt at bage sine egne brunkager og andre julegodter – specielt hvis man involverer sine børn. Og så smager hjemmebag bare bedre end det man køber i det lokale supermarked.

    Brunkager
    Opskrift på

    Brunkager

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.50 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 20 minutter
    Servings: 125 stk.
    Calories: 24kcal

    Ingredienser

    • 125 g. Smør
    • 70 g. Lys sirup
    • 125 g. Brun farin
    • 2 tsk. Potaske
    • 2 spsk. Koldt vand
    • 2 tsk. Kanel, stødt
    • ½ tsk. Nelliker, stødt
    • 1 tsk. Ingefær, stødt
    • ½ tsk. Allehånde, stødt
    • 75 g. Mandler, hele
    • 250 g. Hvedemel
    • Fintrevet appelsinskal fra ½ appelsin

    Fremgangsmåde

    • Smør, sirup og farin smeltes i en gryde ved middel varme, hvorefter du tager gryden af blusset.
    • Bland kanel, ingefær, nelliker, allehånde, revet appelsinskal, mandler og hvedemel i en skål.
    • Potasken opløses i lidt koldt vand i en kop og røres i mel og krydderiblandingen.
    • Hæld den smeltede masse over i krydderiblandingen og ælt det godt sammen.
    • Rul brunkagedejen til en eller to tykke pølser, og pak dem ind i bagepapir eller husholdningsfilm. Læg pølserne på køl indtil de skal bruges. De skal mindst ligge på køl i 3-4 timer, så dejen bliver fast. Den an med fordel ligge natten over i køleskabet.
    • Skær tynde skiver af brunkagedejen og læg dem på en bageplade med bagepapir.
    • Brunkagerne bages i ovnen ved 175 grader i 5-6 minutter, hvorefter de afkøles på en riste inden de serveres eller lægges i en kagedåse.

    Noter

    Brunkagedej kan nemt holde et par uger i køleskabet eller endnu længere hvis man frysser dem ned.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Brunkager
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    24
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    1
    g
    1
    %
    Mættet fedt
     
    1
    g
    5
    %
    Flerumættet fedt
     
    0.1
    g
    Enkelumættet fedt
     
    0.4
    g
    Natrium
     
    25
    mg
    0
    %
    Kalium
     
    9
    mg
    0
    %
    Kulhydrater
     
    3
    g
    1
    %
    Sukker
     
    1
    g
    2
    %
    Protein
     
    0.3
    g
    1
    %
    Vitamin A
     
    25
    IU
    1
    %
    Vitamin C
     
    0.004
    mg
    0
    %
    Calcium
     
    3
    mg
    0
    %
    Jern
     
    0.1
    mg
    1
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Tips til hjemmebaget brunkager

    Sprøde knassende brunkager
    For at få de bedste resultat, med sprøde og knassende brunkager, gælder det om at skære dem så tynde som muligt. De skal næste være papirtynde. Brug en superskarp kniv og en helt kold dej, som lige har fået 15-20 minutter i fryseren.

    God smag i brunkagerne
    Krydderier mister smag og styrke over tid, så det er vigtigt at de er friske når du skal bage brunkager, og andre småkager for den sags skyld. Bruger du rester af krydderier fra sidste jul, så mister du en del smag, og de kan virke lidt kedelige. Så ud med det gamle og køb nogen friske krydderier, så får du det bedste resultat.

    Opløs potaske i koldt vand
    Potaske bruges som et hævemiddel, og skal opløses i koldt vand for det bedste resultat. Hvis man ikke kan få potaske i det lokale supermarked, kan man til nød bruge natron, men det vil ikke give helt samme sprøde resultat.

    Opbevar brunkagerne rigtigt
    Når de nybagte brunkager er kølet helt af, skal du opbevare dem i en lufttæt boks ved stuetemperatur. Bruger du en kagedåse, skal du lægge et stykke madpakkepapir eller bagepapir over dåsen inden du lukker. På den måde lukker den mere tæt. Hvis brunkagerne ikke opbevares rigtigt, risikere du at de hurtigere bliver bløde og kedelige.

    Brunkagedej i fryseren
    Vil du gerne lave friske brunkager mere end én gang i løbet af december, så kan du sagtens lave en dobbelt portion, og fryse halvdelen af dejen ned. Rul du et par ekstra stænger, pak dem ind i bagepapir og smid dem i fryseren. Her kan de sagtens holde hele december.

    Brunkager med pistacienødder

    Vil man prøve en anden variation af brunkagerne, kan man udskifte mandlerne med pistacienødder.

    Her anvendes ca. 60-70 gram pistacienødder uden skal. Hak nødderne groft og kom dem i dejen.

    Det smager faktisk overraskende godt, og så ser det også godt ud med lidt farve i.

    De bedste købte brunkager

    Skal du have gæster til julehygge og har du glemt at bage, eller bare ikke har haft tiden til det, kan man blive nød til at købe nogen færdigbagte. Men hvilke skal man købe?

    Jeg har smagt nogle forskellige varianter, og de 3 bedste er efter min mening følgende brunkager:

    1. Irmas økologiske brunkager (Irma)
    2. Løgismose økologiske brunkager (Netto)
    3. Karen Volf brunkager (Alle supermarkeder)

    At det er økologiske brunkager som indtager første- og andenpladsen er et tilfælde. Jeg går ikke så højt op i økologi.

  • Bananasplit

    Bananasplit

    Hvem kan modstå charmen ved en bananasplit? Denne ikoniske dessert kombinerer den bløde tekstur af modne bananer med den kolde og cremede fornemmelse af is, alt sammen toppet med en række lækre toppings. Det er en sand fest for smagsløgene!

    Bananasplit er en klassisk dessert fra 80´erne, hvor den var et stort hit. Det er den også i dag, men ikke i lige så stor grad, da der er kommet mange andre lækre desserter til.

    En bananasplit kan laves på flere forskellige måder, men herunder får du den opskrift jeg plejer at bruge.

    bananasplit opskrift
    Opskrift på

    Bananasplit

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.75 fra 4 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 1 person
    Calories: 291kcal

    Ingredienser

    • 1 stk. Banan
    • 3 stk. Iskugler – Normalt vanilje
    • Flødeskum
    • Chokoladesovs
    • Evt. lidt mandelflager

    Fremgangsmåde

    • Skræl bananen og del den på langs.
    • En klassisk bananasplit skal helst serveres i en aflang glasskål af nogenlunde samme længde som bananen. Læg de to bananstykker på langs, ved siden af hinanden.
    • Læg de 3 iskugler i mellem bananstykkerne.
    • Pynt med nogen gode klatter flødeskum og hæld lidt chokoladesovs henover.
    • Til sidst kan man evt. drysse lidt mandelflager ovenpå.

    Næringsindhold

    Næringsindhold
    Bananasplit
    Mængde pr. portion
    Kalorier
    291
    % Daglig værdi*
    Fedt
     
    8
    g
    9
    %
    Mættet fedt
     
    7
    g
    32
    %
    Kalium
     
    422
    mg
    12
    %
    Kulhydrater
     
    54
    g
    14
    %
    Sukker
     
    36
    g
    65
    %
    Protein
     
    4
    g
    7
    %
    * Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Andre opskrifter med banan: Bananpandekager // Banankage


    Hvad er en Bananasplit?

    En bananasplit er en dessert lavet af en halveret banan, der er placeret i en lang skål (ofte kaldet en “båd”). Mellem bananhalvdelene placeres kugler af is, typisk vanilje, chokolade og jordbær. Desserten toppes derefter med forskellige sirupper, flødeskum, hakkede nødder og et kirsebær på toppen.

    Historien bag Bananasplit

    Bananasplit blev først introduceret i begyndelsen af det 20. århundrede i USA. Der er dog nogen debat om, præcis hvor og hvornår den første bananasplit blev skabt. To byer, Latrobe i Pennsylvania og Wilmington i Ohio, hævder begge at være hjemsted for denne dessert. Uanset dens oprindelse er bananasplit blevet en elsket dessert over hele verden.

    Andre variationer af Bananasplit

    Det skønne ved en bananasplit er dens alsidighed. Her er nogle ideer til at tilpasse denne dessert:

    • Isvarianter: Udskift de traditionelle isvarianter med dine favoritter, såsom mintchokolade, karamel eller kokos.
    • Toppings: Prøv forskellige sirupper som karamel, hindbær eller chokolade. Tilsæt også friske frugter, chokoladechips eller endda kagestykker.
    • Sundere version: For en lettere dessert, skift isen ud med frossen yoghurt og tilsæt friske bær.

    Fordele ved Bananasplit

    • Sociale øjeblikke: Bananasplit er ofte stor nok til at dele, hvilket gør den perfekt til sociale sammenkomster.
    • Næringsstoffer: Bananer er en god kilde til kalium, vitamin B6 og C.
    • Tilpasning: Med så mange mulige variationer kan enhver lave sin egen unikke version af denne dessert.