Vielskermad

No bake

  • Romkugler

    Romkugler

    Vi kender dem alle – de små runde kugler, som smager himmelsk. Romkugler, trøfler eller romtræfler – kært barn har mange navne, og det har romkuglen også, alt efter hvor i landet man er fra.

    Romkuglen er faktisk et produkt, lavet af rester fra andre kager. Så har du holdt fødselsdag og der er kage til overs, så er det oplagt at lave hjemmelavede romkugler, i stedet for at smide det ud. Man skal jo tænke på miljøet, og undgå alt for meget madspild. Og er der noget bedre at spise kage med god samvittighed? Jeg tror det ikke 🙂

    Romkugler smager super-dejligt, men desværre er det ikke alle opskrifter der er lige gode. Jeg har prøvet flere forskellige, men har udvalgt en opskrift, som faktisk ikke er direkte fra kagerester. Grunden til dette, er at det ikke altid er de samme kagerester man har tilbage, derfor har jeg valgt en opskrift, hvor man benytter 2 købe-kager: hindbærroulade og chokolademuffins, som man kan købe i alle supermarkeder, hvis man ikke selv har resterne derhjemme.

    Romkugler opskrift
    Opskrift på

    Romkugler

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 15 minutter
    Servings: 10 stk.

    Ingredienser

    • 1 stk. hindbærroulade
    • 4 stk. chokolademuffins
    • 2 spsk. kakaopulver
    • 3 spsk. romessens

    Fremgangsmåde

    • Smuldre kagerne i mindre stykker og hæld op i en røremaskine eller foodprocessor. Man kan også benytte en elpisker, men det andet er nemmere.
    • Start maskinen og kør indtil du har en jævnt masse.
    • Tilsæt romessens og kakaopulver og kør indtil det hele er blandet godt sammen. Smag evt. til om der skal mere kakao eller essens i. Man kan også tilføje lidt hindbærsyltetøj, hvis den skal være mere sød.
    • Form romkuglerne i den størrelse du ønsker. Der bliver til 10-12 rokugler i normal størrelse eller 40-45 mini-romkugler.
    • Rul de færdige romkugler i kokosmel eller krymmel, og læg dem i en lufttæt beholder, hvor de kan holde sig en uges tid.

    Noter

    Vil man prøve med andre kagerester, skal du bruge 4-500 g. Og det kan f.eks være chokoladekage, sandkage, roulade osv. Og så selvfølgelig tilføje hindbærsyltetøj.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Nutella Cheesecake

    Nutella Cheesecake

    Nutella Cheesecake er bare en gudespise. Cheesecake i sig selv er jo lækkert – det samme er Nutella. Så når man kombinere disse to ting, så får man en kage som ikke kan beskrives med ord. Mums.

    Da der skal bruges pænt meget nutella, er den lidt dyr at lave. Og man kan godt lave lidt om på blandingsforholdet af nutella og flødeost, uden det gør så meget.

    Opskriften som du finder herunder, har jeg tyvstjålet fra en video jeg så på facebook en gang, men det bliver den ikke mindre dårlig af.

    Nutella Cheesecake
    Opskrift på

    Nutella Cheesecake

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.50 fra 4 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 20 minutter
    Køl/frys: 4 timer
    Samlet tid: 4 timer 20 minutter
    Servings: 8 personer

    Ingredienser

    Bunden

    • 280 g. Chokoladekiks Digistive kiks kan også bruges
    • 100 g. Smeltet smør

    Fyldet

    • 560 g. Flødeost natural
    • 85 g. Flormelis
    • 470 g. Nutella
    • 1 spsk. Kakaopulver
    • 1 tsk. Vaniljepulver

    Ganachen

    • 230 g. Nutella
    • 1 dl. Piskefløde, 38%

    Fremgangsmåde

    Bunden

    • Knus dine kiks i en blender eller foodprocessor
    • Tilsæt det smeltede smør i de knuste kiks, og blend videre indtil smørret er fordelt ud i alle krummerne.
    • Hæld blandingen op i en springform (20-22 cm.) og fordel det godt. Tryk det godt sammen med en ske, så det bliver komprimeret og hårdt.
    • Sæt bunden i køleskabet i mens du laver dit fyld.

    Fyldet

    • Tag en stor skål og bland flødeost sammen med flormelis indtil det er glat og cremet.
    • Tilsæt Nutella, kakaopulver og vanilje, og mix det det hele sammen igen, så det igen bliver glat og cremet.
    • Tag bunden ud af køleskabet og fordel osteblandingen på bunden i springformen.
    • Nu skal kagen køles ned. Du kan enten sætte kagen i køleskabet natten over (minimum 6 timer), eller du kan sætte den i fryseren i 2 timer.

    Ganachen (når kagen er kølet ned)

    • Hæld fløden op i en lille gryde og bring den i kog. Tag den af med det samme det koger.
    • Hæld nutella op i en skål og hæld derefter den varme fløde henover.
    • Lad det stå i et par minutter, hvorefter du røre det godt sammen, indtil din ganache er helt glat.
    • Lad den køle lidt af inden den fordeles udover cheesecaken.
    • Stil den i fryseren i to timer, hvorefter den er klar til servering. Velbekomme.

    Video

    Noter

    Får man ikke spist hele kagen, kan den sagtens fryses ned.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    En anden god opskrift du kunne prøve er Chokoladekage