Vielskermad

Olie

  • Bagels

    Bagels

    Der er noget helt særligt ved at bage sine egne bagels. De har en lækker, sej skorpe og en blød krumme, der gør dem perfekte til både morgenmad og frokost. Med denne opskrift kan du nemt lave dine egne friskbagte bagels derhjemme.

    Opskrift på hjemmebagt bagels
    Opskrift på

    Bagels

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 40 minutter
    Tilb. tid: 30 minutter
    Samlet tid: 1 time 10 minutter
    Servings: 8 stk.

    Ingredienser

    • 450 g. hvedemel
    • tsk. salt
    • 2 tsk. tørgær
    • 3 dl. vand, lunkent
    • 4 tsk. sukker
    • 2 tsk. olie, smagsneutral

    Fremgangsmåde

    • I en stor skål blandes mel og salt.
    • I en mindre skål opløses gør og sukker i den lunkne vand, som efterfølgende hældes op i skålen med mel.
    • Ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter, indtil den er glat og smidig.
    • Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve i ca. 1 time.
    • Pres luften ud af dejen og del den i 8 lige store stykker, som rulles til kugler. Lav et hul i midten af hver kugle med en finger, og udvid hullet, så det bliver ca. 3 cm i diameter.
    • Placer de formede bagels på et bagepapir som er smurt med lidt olie, dæk dem til, og lad dem hvile i yderligere 15-20 minutter.
    • Bring en stor gryde med vand i kog. Kog hver bagel i 30-60 sekunder på hver side, hvilket giver dem deres karakteristiske seje skorpe. Du kan sagtens koge 2 af gangen. Lad dem dryppe af på en rist.
    • Forvarm ovnen til 200°C varmluft. Placer bagels på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 15-20 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde.
    • Lad dine hjemmebagte bagels køle af på en rist, før de nydes med smør, flødeost eller dit foretrukne pålæg.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Tips og variationer af bagels:

    • Pensl bagels med et sammenpisket æg før bagning, og drys med sesamfrø, birkes eller havsalt for ekstra smag.
    • Prøv at tilsætte rosiner og kanel til dejen for en sødere variation.
    • Bagels kan fryses og varmes op i ovnen eller på en brødrister for at bevare deres friskhed.

    Serveringsforslag:

    Bagels er utroligt alsidige og kan nydes på mange måder. Her er nogle lækre forslag:

    • Klassisk morgenmad: Smør dine bagels med flødeost og tilsæt laks og dild for en skøn, frisk smagsoplevelse.
    • Sødt og lækkert: Prøv en kombination af peanutbutter og bananskiver eller Nutella med friske jordbær.
    • Vegetarisk favorit: Fyld dine bagels med hummus, avocado, soltørrede tomater og rucola for en velsmagende og mættende sandwich.
    • Luksus frokost: Lav en bagel sandwich med kylling, pesto, mozzarella og friske tomater.
  • Ramsløgpesto

    Ramsløgpesto

    Der er bare noget helt særligt over foråret, når skoven vågner, og de første grønne tegn begynder at titte frem. Og for mig betyder det én ting: ramsløgs-sæson! Den intense duft, den friske smag og den smukke grønne farve gør ramsløg til en af de mest lækre forårsurter – og noget af det bedste du kan lave med den, er uden tvivl ramsløgpesto.

    Denne hjemmelavede ramsløgpesto er både nem, hurtig og fuld af smag. Den minder lidt om pesto med hvidløg, men ramsløg har sin helt egen karakter, som passer helt perfekt til alt fra pasta og salater til grillmad og sprødt brød. Og så kræver den kun få ingredienser – men smager som noget, der kunne komme direkte fra en italiensk delikatessebutik.

    Hvis du leder efter en nem ramsløgpesto opskrift, der er klar på ca. 10 minutter, så er du landet det helt rigtige sted.

    Ramsløgpesto
    Opskrift på

    Ramsløgpesto

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 5 minutter
    Samlet tid: 9 minutter
    Servings: 1 glas

    Ingredienser

    • 75 g. ramsløg
    • 100 g. mandler
    • 2 dl. olie efter eget valg
    • 1 tsk. salt
    • 50 g. parmesan
    • ½ stk. citron, saften

    Fremgangsmåde

    • Start med af riste mandlerne på en varm pande, og lad dem køle af bagefter.
    • Vask dine ramsløg grundigt og skær dem i grove stykker.
    • Hæld olie, mandler og ost i en blend og blend det godt igennem i et 30-40 sekunder.
    • Tilsæt ramsløg og blend videre ved laveste hastighed i ca. 30 sekunder.
    • Smag til med salt og citronsaft.
    • Når din ramsløgpesto smager som den skal, hældes den i 2 skoldede glas.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad er ramsløgpesto godt til?

    Det bedste ved ramsløgpesto er, at den nærmest kan redde enhver hurtig hverdagsret – og samtidig imponere, hvis du får gæster. Den smager friskt, grønt og aromatisk, og den fungerer både som smagsgiver og som “det lille ekstra”, der får maden til at føles mere lækker.

    Her er nogle af de bedste måder at bruge ramsløgpesto på:

    • Ramsløgpesto til pasta: Vend den med nykogt pasta og lidt pastavand, så bliver det cremet og helt perfekt
    • Som dip: Server den med brød, grøntsagsstænger eller som en del af tapas
    • Som smørelse på brød: Prøv den i sandwich, på ristet surdejsbrød eller som spread i en wrap
    • Til kød og fisk: Ramsløgpesto er genial som tilbehør til kylling, laks, lam eller grillretter
    • Som dressing: Tynd den med lidt ekstra olie (og evt. en smule citronsaft), så har du en hurtig dressing til salat
    • På pizza: Brug den som base i stedet for tomatsauce – virkelig lækkert og lidt anderledes

    Sådan får du den bedste smag

    Når du laver nem ramsløgpesto, handler det ikke om at gøre det kompliceret – men om at bruge gode råvarer og smage til undervejs.

    Et par små tips gør en stor forskel:

    • Rist mandlerne (som i opskriften) – det giver en mere dyb, nøddeagtig smag
    • Brug en god ost, fx parmesan, fordi den giver salt og umami
    • Citronen er vigtig! Den løfter smagen og gør pestoen frisk og balanceret
    • Blend kun lige til den har den konsistens du ønsker – nogle kan bedst lide den helt glat, andre lidt grovere

    Opbevaring og holdbarhed af ramsløgpesto

    Din hjemmelavede ramsløgpesto kan sagtens holde sig i køleskabet, især hvis den opbevares i et skoldet glas og du lægger et tyndt lag olie på toppen.

    Som tommelfingerregel kan du regne med:

    • Holdbarhed i køleskab: ca. 5–7 dage
    • Kan den fryses? Ja! Ramsløgpesto kan fryses rigtig fint

    Tip: Frys den gerne i små portioner (fx isterningebakker), så kan du hurtigt tage en enkelt “pesto-terning” op og bruge til aftensmaden.

    Variationer du kan prøve

    Vil du eksperimentere lidt med din ramsløgpesto opskrift, kan du nemt justere den efter smag og hvad du har hjemme.

    Her er nogle gode variationer:

    • Skift mandler ud med cashewnødder, pinjekerner eller solsikkekerner
    • Brug en mildere olie eller en mere neutral olie, hvis du vil have ramsløgen til at fylde mest
    • Tilsæt lidt ekstra ost, hvis du vil have den mere fyldig
    • Vil du have et lille kick? Prøv en knivspids chili
  • Chokolade Mug Cake

    Chokolade Mug Cake

    Chokolade Mug Cake er den hurtigste opskrift på chokoladekage. Ingredienserne blandes i et kaffekrus og bages i microovnen. Det er super nemt, hurtigt og lækkert.

    Mug cakes findes i forskellige versioner, men denne er som sagt basseret på chokoladekage. Du finder andre opskrifter på mug cakes her.

    Chokolade Mug Cake
    Opskrift på

    Chokolade Mug Cake

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 3 minutter
    Tilb. tid: 2 minutter
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 1 person

    Ingredienser

    • 3 spsk. hvedemel
    • 2 spsk. sukker
    • 1 spsk. kakaopulver
    • ¼ tsk. bagepulver
    • 1 knsp. salt
    • 3 spsk. mælk
    • 1 spsk. smeltet smør eller smagsneutralt olie*
    • ¼ tsk. vaniljeekstrakt

    Fremgangsmåde

    • Hæld alle de tørre ingredienser op i et kaffekrus og bland det sammen.
    • Bland de våde ingredienser i, og rør grundigt rundt med en gaffel, indtil du har en jævn dej. Husk at komme godt ned i bunden.
    • Nu skal den i microovnen. Det er svært at give en præcis tid, da ingen ovne er ens. Men start med 1½ minut ved max varme, og lad den derefter hvile i 1 minut. Er den ikke færdig, kan du give den 15-25 sekunder mere, og igen lade den hvile et minut. Gentag hvis den skal bage yderligere.
      Den må gerne være lidt fugtig indeni, så pas på med at give den for meget.

    Noter

    *Du kan evt. erstatte smagsneutralt olie med kokosolie. Den giver en god effekt.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad servere man til sin mug cake?

    Du kan vælge at spise den som den er, eller prøve en af følgende måder, som jeg har haft godt succes med:

    • Drys med flormelis på toppen
    • Pynt med en klat flødeskum
    • Læg en kugle vaniljeis på toppen
  • Churros

    Churros

    Du kender helt sikket churros fra diverse julemarkeder, hvor duften hænger tykt i luften, uanset hvor du bevæger dig hen. Men selvom det ikke er december endnu, kan man jo godt nyde disse lækre sprøde snacks. Derfor får du her en nem opskrift på de lækreste churros – eller spanksrør om man vil.

    Churros
    Opskrift på

    Churros

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 3 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 10 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 30 minutter
    Servings: 18 stk.

    Ingredienser

    • dl. vand
    • 50 g. smør
    • 1 spsk. sukker
    • ¼ tsk. salt
    • 140 g. mel
    • 1 stk. æg (stort)
    • ½ tsk. vaniljepulver
    • 1 l. fritureolie eller smagsneutral olie til stegning

    Fremgangsmåde

    • Hæld olien i en gryde og tænd for var blusset. Olien skal have en temperatur på 180℃. Mens den varmen op, skal vi ha lavet dejen.
    • I en anden gryde kommes vand, smør, sukker og salt i. Bring det i kog ved middel-høj varme. Tag derefter gryden af varmen.
    • Tilsæt mel og rør det godt sammen, indtil du har en glat dej.
    • Hæld dejen over i en skål og lad den køle af i 4-5 minutter.
    • Tilsæt æg og vaniljesukker, og miks det godt sammen med en håndmikser, indtil du har en blank og smidig dej.
    • Kom dejen i en sprøjtepose med en lille stjernetyl på 8-10 mm.
    • Sprøjt churros ned i den varme olie og klik dem i en længde på ca. 15 cm.
      Lav kun 3-4 stykker af gangen, så de ikke flyder sammen.
    • Steg dine churros i ca. 2 minutter på hver side, indtil de er gyldne. Tag dem og med en hulske og læg dem på et stykke køkkenrulle.
    • Drys med kanelsukker eller flormelis.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad servere man til sine nybagte churros/spanskrør?

    Til dine nybagte churros kan du servere en række lækre dips og saucer, der komplementerer deres søde og sprøde smag. Her er nogle klassiske valg:

    1. Chokoladesauce: En velkomponeret chokoladesauce er den perfekte ledsager til churros. Du kan vælge mellem mørk, mælke- eller hvid chokolade alt efter dine præferencer.
    2. Dulce de leche: Den rige og karamelagtige smag af dulce de leche passer utroligt godt til churros. Du kan enten lave din egen ved at koge kondenseret mælk, eller du kan købe det færdigt.
    3. Jordbærsauce: En frisk og sød jordbærsauce tilføjer en dejlig kontrast til churrosens sprødhed. Du kan lave saucen ved at blende friske jordbær med lidt sukker eller bruge færdigkøbt jordbærsauce.
    4. Karamelsauce: En lækker karamelsauce giver churros en intens sødme og en cremet tekstur. Du kan lave din egen karamelsauce ved at smelte sukker og tilsætte fløde, eller du kan finde det færdigt i butikkerne.
    5. Vaniljeis: Servering af nybagte churros med en kugle vaniljeis ved siden af er en perfekt kombination af varme og kulde. Isens blødhed og cremethed kontrasterer churrosens sprødhed på den mest vidunderlige måde.

    Disse er blot nogle forslag, men du kan eksperimentere med forskellige dips og saucer efter dine egne smagspræferencer. Uanset hvad du vælger, er jeg sikker på, at dine nybagte churros vil blive en kulinarisk fornøjelse.

  • Ovnbagte Tomater

    Ovnbagte Tomater

    Ovnbagte tomater er en fantastisk måde at forvandle friske tomater til en fyldig, smagsfuld og saftig ret, der kan bruges som tilbehør, topping eller endda som en lækker hovedret. Denne enkle og velsmagende opskrift giver dig mulighed for at nyde tomaterne i deres fulde aroma og bringe deres naturlige sødme frem. I denne opskrift har jeg valgt at bruge timian, men alle krydreurter kan bruges.

    Ovnbagte Tomater
    Opskrift på

    Ovnbagte Tomater

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 24 minutter
    Servings: 4 Personer

    Ingredienser

    • 6 stk. tomater
    • 2 spsk. balsamico
    • 2 spsk. olie
    • 1 spsk. tørret timian
    • salt

    Fremgangsmåde

    • Skyl tomaterne godt og skær dem i både. Du kan også nøjes med at dele dem i halve.
    • Fordel tomaterne i et ildfast fad og hæld olie, samt balsamico udover dem, så det bliver jævnt fordelt. Drys herefter med salt og timian
    • Tomaterne bages i en forvarmet ovn ved 200℃ varmluft i ca. 18-20 minutter.
    • Lad dem køle lidt af inden servering, da de er meget varme og smattede lige når de kommer ud af ovnen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvilke tomater er gode at bage i ovnen?

    Når det kommer til at ovnbage tomater, er der nogle sorter, der er særligt velegnede på grund af deres smag, tekstur og saftighed. Her er nogle af de tomatsorter, der fungerer godt i ovnen:

    1. Roma-tomater: Disse tomater er kendt for deres tætte kødfulde struktur og lave vandindhold, hvilket gør dem ideelle til bagning. De har en intens smag og giver en koncentreret tomatoplevelse.
    2. Cherrytomater: Cherrytomater er små og søde, og de bevarer deres saftighed godt, når de bages. De tilføjer en frisk og saftig smag til retten.
    3. San Marzano-tomater: Disse italienske tomater er berømte for deres søde smag og lavt vandindhold. De er ideelle til ovnbagning, da de bliver ekstra søde og fyldige i smagen.
    4. Tomatclustere: Tomatclustere er store og kødfulde tomater, der er perfekte til at blive ovnbagt. De bevarer deres saftighed og giver en fyldig smag til retten.

    Ud over disse specifikke sorter kan du også eksperimentere med andre typer tomater, afhængigt af din personlige smag og tilgængeligheden af tomater i dit område. Det vigtigste er at vælge modne, friske tomater af god kvalitet for at opnå det bedste resultat.

  • Granola – Hjemmelavet müsli

    Granola – Hjemmelavet müsli

    Granola er super-nemt at lave, og man kan benytte lige præcis de ingredienser man bedst kan lide. Men typisk består den af forskellige slags nødder og kerner, havregryn og sødemiddel, som f.eks honning eller brun farin, som ingredienser ristes i. På den måde får man den lækreste hjemmelavede müsli, som man kan hælde ovenpå sin yoghurt eller skyr, og spise til morgenmad. Evt. sammen med nogen friske bær.

    Opskriften herunder er min favorit, som kan “udvides” med andre lækre ingredienser. Du kan finde yderligere inspiration længere nede på denne side.

    Granola - Hjemmelavet müsli
    Opskrift på

    Granola – Hjemmelavet müsli

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 5 minutter
    Tilb. tid: 20 minutter
    Samlet tid: 25 minutter
    Servings: 1 kg.

    Ingredienser

    • 360 g. grovvalsede havregryn
    • 200 g. blandede nødder og kerner, efter eget valg
    • ½ tsk. salt
    • ½ tsk. kanel
    • 1 dl. kokosolie
    • 1 dl. honning eller sirup
    • 1 tsk. vaniljeekstrakt
    • dl. tørret frugt, efter eget valg (valgfrit)
    • 1 dl. chokoladestykker (valgfrit)

    Fremgangsmåde

    • Forvarm ovnen til 175℃
    • I en stor skål blander du havregryn, nødder, kerner, salt og kanel.
    • Derefter tilsættes olie, honning og vanilje. Mix det hele godt sammen, så de våde ingredienser fordeles jævnt.
    • Tag en dyb bageplade og beklæd den med bagepapir. Hæld granolaen ud på bagepapiret og fordel det jævnt med en ske.
    • Bages i ovnen i 21-24 minutter, indtil det bliver let gyldent. Rør evt. rundt i granolaen med en ske efter 10 minutter.
    • Tag granolaen ud af ovnen og lad det køle helt ned, så det bliver sprødt og knassende.
    • Når det er kølet helt af, kan du tilsætte tørrede frugt og chokolade, hvis du vælger det.
    • Inden du kan hælde din hjemmelavede müsli op i en beholder, skal det lige slåes let i stykker, da det hele er smeltet sammen til en stor plade. Du kan enten bruge en palet til at slå det i mindre stykker, eller røre rundt med en ske, så det bliver noget finere i konsistensen.
    • Opbevares i en lufttæt beholder, hvor den kan holde 1-2 uger. Du kan også fryse det ned i mindre portioner, hvor det kan holde i ca. 3 måneder.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad kan tilsætte i sin granola eller hjemmelavede müsli?

    Granola kan virkelig være en kreativ madlavningoplevelse, da du kan tilføje mange forskellige ingredienser for at ændre smag og tekstur. Her er nogle ideer:

    1. Nødder og frø: Udover de mere traditionelle valnødder, mandler, og pekannødder, kan du prøve solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø, sesamfrø, eller hørfrø. Pistacienødder og macadamianødder kan også være lækre tilføjelser.
    2. Tørret frugt: Rosiner er ganske almindelige, men overvej også tørrede tranebær, abrikoser, datoer, figner, bananer, blåbær, eller kirsebær. Du kan endda finde tørret tropisk frugt som ananas, mango eller papaya.
    3. Sødemidler: Honning og ahornsirup er de mest populære sødemidler, men du kan også bruge agavesirup, brunt sukker, eller kokos sukker. Hvis du ønsker en lavere sukker version, kunne du prøve at bruge et naturligt sødemiddel som stevia eller erythritol.
    4. Krydderier: Vaniljeekstrakt er en favorit, men du kan også tilføje kanel, ingefær, muskatnød, kardemomme, eller allehånde for at give din granola lidt varme og krydderi.
    5. Andet: Kokosflager eller kokosnødder kan tilføje en dejlig tekstur og smag. Chokoladebiter (mørk, hvid, eller mælk) kan være en lækker og dekadent tilføjelse. Du kan også prøve at tilføje proteinpulver for en ekstra næringsboost.
    6. Olivenolie og havsalt: For en mere gourmet, voksen version af granola, prøv at bruge en god kvalitet ekstra jomfru olivenolie som din fedtkilde og en smule flagesalt. Dette kan skabe en mere sofistikeret smagsprofil.

    Husk, at du skal tilsætte tørrede frugter og chokolade efter bagning, så de ikke bliver brændte. Nødder og frø skal også overvåges nøje under bagningen for at sikre, at de ikke bliver for brændte, da de kan tilberede hurtigere end havregryn.

    Serveringsforslag

    1. Med mælk: Granola kan simpelthen serveres i en skål med mælk ligesom traditionelle morgenmadsprodukter. Du kan bruge den mælk du foretrækker – fra almindelig komælk til plantebaserede alternativer som mandelmælk, sojamælk, havremælk, eller kokosmælk.
    2. Med yoghurt: Granola er fantastisk som en crunchy topping på yoghurt. Du kan tilføje lidt frisk frugt for at lave en fuld morgenmadspokal eller en sund dessert. Du kan også lave en yoghurt parfait ved at hælde yoghurt, granola, og frugt i et højt glas.
    3. Som en smoothie topping: Hvis du laver en tyk smoothie eller en smoothie bowl, kan granola tilføje en dejlig tekstur og et næringsboost.
    4. I bagt frugt: Bland granola med lidt smeltet smør og brug det som et sprødt topping på bagt frugt som æbler eller pærer. Det fungerer næsten som en hurtig og nem skorpe.
    5. Som en snack: Du kan altid snacke på granola som det er, lige ud af posen! Det er en fantastisk snack at tage med på farten, eller du kan lægge det i børnenes madpakke.
    6. I desserter: Granola kan også bruges i desserter, såsom som et drys på is, som et sprødt lag i en frugtbund, eller endda som en base for en ostekage.
    7. Over havregryn: Hvis du elsker havre men ønsker en lidt anden tekstur, kan du lave din almindelige skål havregryn og tilføje en skefuld granola på toppen for lidt crunch.

    Granola er en meget alsidig ingrediens og kan bruges på mange forskellige måder.

  • Enchiladas med kylling

    Enchiladas med kylling

    Enchiladas med kylling og ost er en utrolig lækker ret fra Mexico, hvor man selv kan styre hvor stærk retten skal være. Som udgangspunkt er der godt knald på chilien, men den kan man selv justere lidt ned på, hvis man lige som jeg, ikke er til det helt stærke mad.

    Enchiladas består af tortillas/madpandekager med kylling og valgfrit fyld, samt den lækre enchilada-sauce, som binder retten sammen. Og så må man selvfølgelig ikke glemme en masse revet ost på toppen.

    Enchiladas med kylling
    Opskrift på

    Enchiladas med kylling

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Forb. tid: 20 minutter
    Tilb. tid: 40 minutter
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    Enchilada Sauce

    • 1 spsk. olivenolie
    • 1 spsk. hvedemel
    • ½ tsk. chilipulver (kan justeres ned)
    • ½ tsk. hvidløgspulver
    • ½ tsk. spidskommen
    • ½ tsk. paprika
    • dl. bouillon (grøntsag eller kylling)

    Kyllingefyld

    • 2 stk. kyllingefileter
    • 1 stk. løg
    • 1 ds. hakkede tomater
    • 2 spsk. olivenolie

    Øvrige ingredienser

    • 8 stk. tortillas pandekager
    • 100 g. revet ost
    • 1 ds. sorte bønner (valgfrit)
    • 1 ds. majs (valgfrit)

    Fremgangsmåde

    Enchilada Sauce

    • Varm olien op i en kasserolle over medium-høj varme. Tilføj hvedemel og pisk grundigt i ca. 1 minut.
    • Tilføj alle krydderierne og pisk i yderligere 1 minut.
    • Nu tilføjer du bouillon lidt ad gangen, mens du pisker.
    • Lad saucen simre ved lav-medium varme i 10-15 minutter, indtil saucen har den rette tykkelse. Imens den gør det, kan du gå i gang med kyllingefyldet.

    Kyllingefyld

    • Start med at skære dit kyllingekød i mindre tern på ca. 1×1 cm. Det samme gør du med dit løg – dog i lidt mindre stykker.
    • Varm olien op i en gryde ved medium-høj varme. Tilføj løg og lad dem sautere i ca. 3 minuter.
    • Tilføj kyllingen og lad dem små-stege i 4-5 minutter, inden du tilføjer den hakkede tomat. Ønsker du sorte bønner i retten, skal de også tilføjes nu.
    • Lad fylde simre ved lav-medium varme i 5-10 minutter.

    Saml retten

    • Nu skal retten samles. Hver tortillas pandekage smøres med et par spsk. sauce, godt med kyllingefyld og revet ost. Ønsker man majs eller andet fyld, tilføjes det også. Herefter rulles pandekagen sammen, og lægges i et stort ildfast fad.
      Gør det samme med resten af pandekagerne og hæld det sidste sauce udover dem og evt. resterne af revet ost.
    • Bag dine enchiladas i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 180 grader varmluft.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Persillepesto

    Persillepesto

    Persillepesto er et friskt og aromatisk alternativ til den klassiske basilikumpesto og en perfekt måde at bruge persille på, hvis du har en rest i køleskabet. Den har en let grøn smag, en mild bitterhed og en friskhed, som gør den utrolig alsidig i køkkenet – både som sauce, dressing og smagsgiver i mange retter.

    Hvor traditionel pesto ofte forbindes med basilikum, giver persille en mere urteagtig og frisk profil, som passer særligt godt til fisk, pasta, salater og grillede grøntsager. Samtidig er persillepesto nem at lave og kræver kun få ingredienser, hvilket gør den ideel som hurtig smagsbooster i hverdagen.

    Denne opskrift på persillepesto er:

    • Nem og hurtig at lave
    • Frisk og intens i smagen
    • Perfekt som dip, dressing eller pastasauce
    • Ideel til både vegetariske retter og kød eller fisk

    Hvis du allerede elsker klassikere som basilikumpesto, cremet hummus eller hjemmelavet aioli, vil persillepesto hurtigt blive en ny favorit i køkkenet.

    PersillePesto
    Opskrift på

    Persillepesto

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    Ingen bedømmelser endnu
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 5 minutter
    Servings: 1 glas

    Ingredienser

    • 1 bundt persille
    • dl. olie (solsikke, raps eller oliven)
    • 40 g. revet parmesanost
    • 2 fed hvidløg
    • 30 g. solsikkekerner
    • ½ tsk. salt

    Fremgangsmåde

    • Vask din persille godt, riv osten og pil dine hvidløg.
    • Derefter rister du dine solsikkekerne på en varm pande.
    • Kom alle ingredienser op i en blender og blend det til det har den ønskede konsistens.
    • Smag til med salt og evt. lidt citronsaft.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Sådan bruger du persillepesto

    En af de største fordele ved persillepesto er, hvor alsidig den er. Den fungerer ikke kun som pastasauce, men kan også bruges som smagsgiver i mange forskellige retter. Den friske smag gør den særlig velegnet som topping på grillede grøntsager, som dressing i en pastasalat eller som et grønt element i sandwiches og wraps.

    Prøv også at bruge den som marinade til fisk eller kylling, eller som dip sammen med brød og småretter. Serveret ved siden af retter som grillede majskolber, ovnbagte kartofler eller en simpel salat kan den hurtigt løfte smagsoplevelsen.

    Tips til en god persillepesto

    Smagen af persillepesto afhænger meget af balancen mellem fedme, syre og urter. En god olie giver fylde, mens lidt syre fra citron eller eddike fremhæver persillens friskhed. Hvis pestoen virker for kraftig, kan du justere med lidt ekstra olie eller ost for en rundere smag.

    Det kan også være en fordel at smage pestoen til lige før servering, da smagen udvikler sig en smule, når ingredienserne får lov til at trække sammen.

    Variationer af persillepesto

    Persillepesto er nem at variere og tilpasse efter hvad du har hjemme. Du kan for eksempel tilsætte nødder som mandler eller valnødder for en mere nøddeagtig smag, eller justere med hvidløg og citron afhængigt af hvor intens du ønsker den.

    Hvis du kan lide variationer af pesto, kan du også prøve andre grønne saucer eller spreads som ramsløgpesto, klassisk pesto genovese eller en krydret grøn salsa.

    Hvornår passer persillepesto bedst?

    Persillepesto er perfekt som hurtig smagsgiver i hverdagen, hvor du vil løfte en simpel ret uden at bruge lang tid. Den passer godt til pasta, grillretter, salater og som dip til snacks eller tapas.

    Den er også ideel som en måde at bruge friske krydderurter på, så du undgår madspild og samtidig får masser af smag.

    Ofte stillede spørgsmål om persillepesto

    Kan man bruge persille i stedet for basilikum i pesto?

    Ja, persille giver en friskere og mere urteagtig smag og fungerer rigtig godt som alternativ.

    Hvor længe kan persillepesto holde sig?

    Opbevares den lufttæt på køl, kan den typisk holde sig 3–5 dage.

    Kan man fryse persillepesto?

    Ja, pesto egner sig godt til frysning, gerne i små portioner.

    Hvad kan man spise persillepesto til?

    Pasta, fisk, kylling, salater, grillede grøntsager og som dip til brød.

  • Hummersuppe

    Hummersuppe

    Mange forveksler hummersuppe med hummerbisque, men det er altså ikke det samme. En hummerbisque er tyndere end suppen, og meget mere intens i smagen. Derfor får man også også kun serveret meget små portioner. Hummersuppen er ikke lige så kraftig i smagen, og så end den noget tykkere og mere cremet. Men de smager begge supergodt.

    Normalt er hummersuppe noget man servere som forret, da hummer ikke er den billigste råvare. Men jeg må indrømme at jeg godt kan finde på at lave det som hovedret – men vi er selvfølgelig også kun 2 i husstanden 🙂

    Hummersuppe
    Opskrift på

    Hummersuppe

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    3.50 fra 2 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 6 personer

    Ingredienser

    • 700 g. kogt hummer
    • 2 stk. skalotteløg
    • 1 fed hvidløg
    • 2 stk. porrer
    • 3 spsk. olivenolie til stegning
    • 80 g. hvedemel
    • 5 dl. hvidvin
    • ½ dl. cognac
    • 140 g. koncentreret tomatpuré
    • 1 håndfuld frisk timian
    • 1 håndfuld frisk rosmarin
    • 5 stk. laurbærblade
    • ½ tsk. cayennepeber
    • ½ tsk. salt
    • ½ tsk. peber
    • 1 l. fiskebouillon
    • 2 dl. piskefløde eller creme fine

    Fremgangsmåde

    • Start med at koge dine hummere i 5-6 minutter og læg dem i et isbad.
    • Fjern hummerkød fra skallerne, men smid dem ikke ud endnu.
    • Hak løg og hvidløg helt fint. Skær det grønne af porrerne, og fjern det yderste lag. Skyl dem grundigt, og hak dem fint.
    • Tag en stor gryde og opvarm olien. Svits hummerskallerne godt af og tilsæt de hakkede løg, hvidløg og porrer.
    • Svits det hele godt i 5-6 minutter, hvorefter du tilsætter mel og vender det hele rundt.
    • Hæld hvidvin og cognac i gryden, og lad det kogge ind i 6-7 minutter.
    • Tilsæt tomatpuré og en krydderbuket af timian, rosmarin og laurbærblade, og rør det sammen, hvorefter du tilsætter salt, peber og cayenne.
    • Hæld fiskebouillon i gryden og lad hummersuppen simre ved lav varme i 30-35 minutter.
    • Hæld hummersupper igennem en si, så du får alle skaller og krydreurter siet fra. Hæld suppen tilbage i en gryde, tilsæt fløde og varme det godt igennem.
    • Når hummersuppen er færdig, anrettes den i små skåle, sammen med hummerkødet og evt. lidt purløg på toppen.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.
  • Samosa

    Samosa

    En samosa er et indisk snack, som minder meget om en forårsrulle, men som kan have forskellige former, herunder trekantede, kegle- eller halvmåneformer, afhængigt af regionen.

    Man vælger selv hvilke fyld man vil ha i sine samosaer. Det kunne f.eks krydrede kartofler, løg, ærter, kylling og andet kød eller linser. Eller man kan lave dem vegansk uden kød, som du finder herunder.

    Samosa Opskrift
    Opskrift på

    Samosa

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    4.41 fra 5 stemmer
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 1 time
    Servings: 4 personer

    Ingredienser

    • 1 stk. løg, finthakket
    • 300 g. kartofler, kogte
    • 100 g. ærter
    • 1 tsk. ingefær, fintrevet
    • 1 tsk. garam masala
    • 1 tsk. stødt koriander
    • 1 tsk. spidskommen
    • 1 spsk. citronsaft
    • 1 knsp. cayenne peber (valgfrit)
    • 1 pk. filodej
    • salt og peber
    • olie til stegning og pensling

    Fremgangsmåde

    • Mos kartoflerne groft med en gaffel.
    • Brun de finthakkede løg af i lidt olie op en pande.
    • Tilsæt derefter krydderier og ingefær og bland det godt sammen.
    • Derefter tilsættes de moste kartofler og ærterne, og det hele blandes godt sammen.
    • Smag til med salt, peber og citron, inden du lader det hele køle af.

    Fold dine samosaer

    • Nu skal du have fat i din filodej. Hver plade deles i fire stykker a ca. 10×20 cm.
    • Pensl filodejen med olie på begge sider, inden du lægger 1½-2 spsk. fyld i det ene hjørne af dejen.
    • Fold hjørnerne sammen omkring fyldet, så det danner en trekant. Bliv ved med at folde, indtil der ikke er mere dej. Fyldet skulle nu gerne være pakket ind i mindst 2 lag dej hele vejen rundt. Gentag punkt med de andre samosaer.
    • Lag dem på en bageplade med bagepapir.
    • Pensl dem dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter, indtil de er sprøde og gyldne.

    Noter

    Er der nogen af krydderierne du ikke kan li, kan du fint undvære dem. Det samme den anden vej, hvis der er noget du er helt vil med.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Hvad spiser man til Samosaer?

    Samosaer er som sagt små snacks, så man kan lave forskellige dips eller dressinger man kan dyppe dem i. Det kunne f.eks være:

    Ja det er jo kun fantasien som sætter grænsen her.

    Kan man friturestege Samosa?

    Ja det kan du sagtens. Jeg ville friturestege dem ved 160-170 grader i ca. 5-6 minutter, eller indtil de er sprøde og gyldne.

    Steg kun 3-4 stykker af gangen, så de ikke ligger op af hinanden.

    Kan man komme kød i sin Samosa?

    Ja absolut. Du kan lave en fyld som passer dine ønsker. Herunder kommer jeg med lidt inspiration:

    • Oksekød, porre, gulerødder og krydderier. Evt. lidt mynte.
    • Oksekød, ris, løg, hvidløg, peberfrugt og krydderier
    • Kylling, løg, kartoffel, hvidløg, ærter og krydderier
    • Spinat, løg, hvidløg og feta
    • Lammekød, cherrytomater, hvidløg, feta, mynte og krydderier

    Som du kan se, kan du sammensætte præcis den slags fyld du vil ha – uanset om det er med eller uden kød.

  • Mayonnaise

    Mayonnaise

    Mayonnaise bruges til mange ting i det danske køkken – både i og ovenpå maden. Oftest er det en købt mayo man bruger, men hvis det skal være lidt ekstra lækkert, bør man lave sin egen. Det tager ikke lang tid og smager meget bedre end den købte. Derudover kan du smage til med andre smage hvis man ønsker det. Og som et sidste plus, er din hjemmerørte mayonnaise fri for diverse tilsætningsstoffer.

    Mayonnaise Hjemmelavet
    Opskrift på

    Mayonnaise

    Tryk på stjernerne og bedøm opskriften

    5 fra 1 stemme
    Print Pin Del på Facebook
    Samlet tid: 10 minutter
    Servings: 6 dl.

    Ingredienser

    • 2 stk. æggeblommer, pasteuriserede 
    • 5 dl. vindruekerneolie
    • 1 tsk. sennep
    • 3 tsk. hvidvinseddike, æblecidereddike e.lign.
    • 2 tsk. citronsaft
    • salt og peber

    Fremgangsmåde

    • Hæld æggeblommer, hvidvinseddike, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen. Brug evt. en håndmixer.
    • Mens du pisker hælder du en lille smule olie i af gangen. Når det begynder at samle sig, kan du hælde olien i lidt hurtigere.
    • Når mayonnaisen har den ønskede tykkelse, skal du stoppe med olien.
    • Smag til med citron og evt. lidt mere salt og peber.
    Har du prøvet opskriften?Følg @vielskermad.dk på Facebook eller del opskriften.

    Nem mayonnaise med stavblender

    Skal det gå ekstra hurtigt, findes der en super-hurtig opskrift. 1 æg og 2 dl. olie, plus smagsgiverne som nævnt i opskriften ovenfor. Op i et glas med det hele og sæt stavblenderne helt ned i bunden og start den. Løft stavblenderen stille og roligt, og du har en hurtig hjemmelavet mayonnaise.