Første gang jeg hørte om kartoffel porre suppe, tænkte jeg “føj, det er ikke noget for mig”. Men så blev det serveret for mig, en dag på mit arbejde – og mums. Nu står retten fast på menuen en gang om måneden. Kartoffel porre suppe smager ikke kun godt – det er også super nemt at lave. Selvfølgelig er der lidt arbejde i at skrælle kartoflerne, men værre er det heller ikke.

Kartoffel Porre Suppe
Tryk på stjernerne og bedøm opskriften
Print Pin Del på FacebookIngredienser
- 1 kg. kartofler
- 3-4 stk. porrer
- 1,2 l. hønsefond eller bouillon
- ½ dl. piskefløde (valgfrit)
- 1 spsk. olivenolie
- salt og peber
Pynt/servering
- Bacontern
Fremgangsmåde
- Start med at skrælle kartoflerne og skære dem i tern eller skiver.
- Porrerne rengøres. Top og rod kasseres, så der kun er den hvide del tilbage. Snittes derefter i tynde skiver.
- Sauter kartofler og porre i lidt olivenolie i en stor gryde.
- Hæld hønsefond eller bouillon henover, så det lige dækker.
- Kog kartofler og porre under låg i ca. 20 minutter, til kartoflerne er møre.
- Blend det hele med en stavblender, til du får en creme suppe. Tilsæt fløden mens du blender og smag til med salt og peber.
- Serveres med sprøde bacontern som topping.
Noter
Andre opskrifter med kartofler: Pommes Anna // Pommes Frites // Svensk Pølseret // Kartoffelmos
Toppings til Kartoffel Porre Suppe
Normalt servere man suppen med sprøde ristede bacontern, men der er andre alternativer:
- Ristede rugbrødstern
- Purløg
- Små stykker porre
- Græskarkerner
- Ristede svampe
- Sprødstegt chorizo
- Ristede nødder
- Croutoner
Ja det er faktisk næsten kun fantasien som sætter grænser.

Skriv et svar